Dokumentets dato: | 20-03-2012 |
Offentliggjort: | 28-03-2012 |
SKM-nr: | SKM2012.215.SR |
Journalnr.: | 11-216462 |
Referencer.: | Statsskatteloven Ligningsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
En arbejdsgiver har som udmøntning af trepartsaftalen afholdt et seniorkursus med et nærmere beskrevet indhold. Skatterådet bekræfter efter en vurdering af kursets indhold, at deltagerne ikke er skattepligtige af kursets værdi.Arbejdsgiveren påtænker nu - som led i arbejdspladsens seniorpolitik - at afholde et seniorkursus med et andet indhold end det allerede afholdte kursus. Skatterådet kan efter en vurdering af kursets indhold ikke bekræfte, at deltagerne ikke er skattepligtige af kursets værdi.Skatterådet kan ikke bekræfte, at arbejdsgiver kan invitere medarbejdernes ægtefæller med, uden at dette medfører, at kurset bliver skattepligtigt.Skatterådet afviser at svare på to generelle spørgsmål vedrørende beskatning ved deltagelse i seniorkurser.
Spørgsmål
Skatteministeriets indstilling
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er en kommune, som har planlagt afholdelse af 2 former for seniorkurser. Det ene seniorkursus er en udmøntning af trepartsaftale indgået af Kommunernes Landsforening i 2008, og det andet seniorkursus udmøntes jf. kommunens senioraftale.
Seniorkurser jf. trepartsaftalen (kursus A)
Af trepartsaftalen fremgår det, at der afsættes en pulje til seniorinitiativer. Det fremgår af aftalen, at midlerne "skal finansiere et supplement til den fastholdelse af seniorer, som i øvrigt finder sted i kommunerne." Midlerne må kun anvendes til aktiviteter, som bidrager til fastholdelse af seniorer eller grupper af seniorer. Et lokalt beslutningsforum bestående af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter har aftalt, at midlerne skal anvendes til afholdelse af et seniorkursus for alle medarbejdere fra og med 59 år. Jf. aftalen er hovedformålet at understøtte seniorerne i deres arbejde og bidrage til fastholdelse af seniorer.
Kurserne afholdes eksternt i kommunen, der er ikke overnatning og heller ikke deltagelse af ægtefæller. Kurserne er af 2 ½ dages varighed og er gennemført forår og efterår 2011.
Det overordnede formål med kurset er, at seniorerne bevidstgøres om det ønskværdige i at forblive så længe som muligt på arbejdsmarkedet.
Mere specifikt er målene:
På kurset arbejdes med hvad forskningen generelt siger om seniorers styrker, kompetencer og udfordringer. Dette relateres til den enkelte seniors egne ressourcer og kvaliteter, som afdækkes dels gennem en analyse og dels gennem diskussion og refleksion i forhold til egen arbejdssituation. På dette grundlag formuleres et eller flere konkrete og grundlæggende spørgsmål, som den enkelte senior er optaget af lige nu i forhold til et seniorliv på arbejdsmarkedet. Dette sker med udgangspunkt i hvilke tanker og overvejelser den enkelte gør sig om sit arbejdsliv de kommende år, samt hvad man tror der kommer til én af udfordringer og spørgsmål. Dette diskuteres og debatteres med andre seniorer, og seniorerne opfordres til at diskutere dette evt. med ægtefælle eller venner/kolleger til næste gang.
Herudover arbejdes med hvilke værdier der er bærende for den enkelte senior i et fortsat arbejdsliv som senior, og hvordan disse realiseres i et fortsat arbejdsmæssigt virke. Der arbejdes ligeledes med "et blik mod det spirende", altså hvilke muligheder er det, der foreligger for den enkelte senior. Dette konkretiseres i en egentlig vision for det fortsatte arbejdsliv, og der diskuteres hvilke første skridt, der skal tages for at realisere den ønskede vision.
Dette danner afsluttende rammen for hvad den enkelte senior skal samtale med sin leder om i forhold til et fortsat arbejdsmæssigt virke i kommunen.
Seniorkurser afholdt jf. kommunens senioraftale (kursus B)
Af senioraftalen i kommunen fremgår det, at medarbejderne inviteres til at deltage i seniorkursus med deres ægtefælle det år, de fylder 58 år. Formålet med seniorkurserne er bl.a. at øge medarbejdernes fokus på deres styrker og faglighed og dermed øge deres mulighed for at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ægtefællerne indbydes, da beslutninger vedr. efterløns- og pensionstidspunkt ofte træffes i fællesskab.
Seniorkurserne for 2011 er ikke gennemført.
Der er fremsendt følgende program for kurserne:
8.15 | Kaffe, te og brød |
9.00 | Velkomst |
9.15 | Seniorpolitik i kommunen |
9.45 | Arbejdsmiljø |
10.45 | Pause |
11.15 | Oplæg "Hvad vil du med dit liv?" |
12.30 | Frokost |
13.30 | Oplæg om økonomi |
14.15 | Oplæg om juridiske forhold |
15.30 | Kaffe m. kage |
16.00 | Aktivitet og oplæg |
18.00 | Middag |
19.00 | Foredrag "Grå eller guld" |
20.30 | Afslutning |
Indholdet i de enkelte kursusindslag er beskrevet nærmere i det følgende:
Arbejdsmiljø
Om fysisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
Oplæg "Hvad vil du med dit liv?"
Oplæg om, at seniorer ikke er så gode til at tænke over, hvad de vil med deres liv, og så få gjort noget ved det. Oplægget er en opfordring til seniorerne om at være proaktive og herigennem yde indflydelse på eget liv for at opnå bedre livs- og arbejdslivskvalitet. Oplægget inddrager konkrete forslag som inddragelse af seniorordninger på arbejdspladsen, samt forslag til hvad arbejdspladsen kan gøre for at fastholde seniorerne.
Oplæg om økonomi
Oplægget omhandler de forskellige økonomiske scenarier, som kan opstå, hvis seniorerne ikke er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at træffe kvalificerede valg i forhold til pensionsformer - også relativt tidligt i deres arbejdsliv. Seniorerne får her relevant information om deres økonomiske muligheder og konsekvenser af at vælge efterløn i forhold til modregning af pensioner m.v. Med dette oplæg og dets synliggørelse af muligheder og konsekvenser, er det spørgers forventning, at seniorerne kan træffe et kvalificeret valg i forhold til deres arbejdsliv.
Oplæg om juridiske forhold
Oplægget omhandler de juridiske forhold, der er vigtige at have styr på, når man kommer op i alderen, og risikoen for, noget uforudset sker, bliver større. Spørger vil gerne informere om disse forhold, således at medarbejderne oplever en sikkerhed omkring juridiske forhold.
Oplæg og aktiviteter
Instruktøren fortæller om krop og kommunikation, og om hvad kropssprog kan signalere. Instruktøren præsenterer en række gode og inspirerende øvelser, som afprøves, og som gør tilhørerne bevidste om, hvordan de kan vedligeholde deres egen krop.
Foredrag "Grå eller guld"
Foredrag om fremtidens ældre og om de fordomme der er om at være ældre. Foredragsholder forsøger at rykke ved vores egne og andres fordomme om at være skrøbelige, når man er ældre. Som ældre skal man ikke betragtes som grå, men i stedet for guld, som har alverden at byde på. Det er et foredrag, som leverer et anderledes billede af det, at være ældre, og at mulighederne ikke nødvendigvis er udtømte, bare fordi man er blevet ældre.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Kursets fokus er fastholdelse i ansættelsesforholdet, og dermed har kurset et erhvervsrelateret sigte.
Vedrørende kursus B har spørger supplerende oplyst, at det er vigtigt at se på programmets indhold samlet set, og ikke kun på enkelte punkter. Indholdet er sammensat således, at der bliver justeret på mange forskellige små områder, således at det samlede billede af dagen giver seniorerne en kvalificeret mulighed for at gøre eventuelle beslutninger om at stoppe tidligt på arbejdsmarkedet om.
En øvelse tidligt på dagen, viser at kun en lille del af deltagerne er afklaret omkring deres fremtid og hvornår de præcist ønsker at gå på pension. Størsteparten af medarbejderne er således fortsat påvirkelige i forhold til at udskyde pensionstidspunktet.
I SKM2011.333.SR afgiver skatterådet et bindende svar omkring skattepligtige seniorkurser. Det fremgår af beskrivelsen, at kurset hovedsageligt vil beskæftige sig med emner, der har til formål at forberede til eller takle tilværelsen som senior.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Lovgrundlag
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
Statsskatteloven § 4
Den skattepligtiges samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort undtagelser herfra.
Ligningsloven § 16, stk. 1
Indkomstopgørelsen efter statsskatteloven § 4 præciseres for så vidt angår personalegoder. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi eller sparet privatforbrug, der ydes som led i arbejdsaftaler.
Ligningsloven § 16, stk. 3
Den skattepligtige værdi af et personalegode skal som udgangspunkt fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.
Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v.
Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi.
Ligningsloven § 31, stk. 1 og 2
Arbejdsgivers betaling af udgifter til uddannelse og kurser er som udgangspunkt ikke skattepligtig for den ansatte.
Et kursus er dog ikke omfattet af skattefrihed efter stk.1, hvis det udelukkende har privat karakter for modtageren.
Bemærkninger til loven (LFF 1999-11-04 nr.88)
"Det er ikke hensigten, at der skal være skattefrihed for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Det er således hensigten at skabe skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren."
"Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den eventuelle arbejdsgiver.
Arbejdsgiverbetalte ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med rent hobby-/fritidsbetonede uddannelser/kurser, kortere eller længerevarende ferieophold m.v., vil således ikke være skattefri efter den foreslåede bestemmelse."
Praksis
Den juridiske vejledning C.A.5.4 Undervisning
Den juridiske vejledning C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder
Den juridiske vejledning C.A.5.1.5 Personaleplejefritagelsen
Den juridiske vejledning C.A.5.6.2 Julefrokost, skovture og øvrige firmafester
Skatterådet fandt, at medarbejdere, der af deres arbejdsgiver får betalt seniorkursus, skal beskattes af kursets værdi. Skatterådet lagde vægt på, at kurset hovedsageligt vil beskæftige sig med emner, der har til formål at forberede til eller takle tilværelsen som senior. Emner såsom planlægning af privat økonomi, overvejelser angående de arvemæssige spørgsmål eller justeringer vedrørende den sunde livsstil har således ikke det nødvendige erhvervsmæssige islæt, der kræves for at anse en sådan rådgivning for erhvervsrelateret uddannelse eller kursus. Skatterådet fandt, at en accessorisk ydelse i form af overnatning heller ikke var skattefri for medarbejderne.
Begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at medarbejdere som af deres arbejdsgiver inviteres til seniorkursus med det formål at fastholde medarbejdere ikke skal beskattes jf. ligningslovens § 31.
Skatteministeriet bemærker, at bindende svar efter skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 kan gives vedrørende de skattemæssige virkninger af en foretaget eller påtænkt disposition.
Efter Skatteministeriets opfattelse er det stillede spørgsmål af generel karakter og derfor ikke omfattet af reglerne om bindende svar.
Skatteministeriet kan dog vejledende oplyse, at der efter ligningsloven § 31 er skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren. Rent hobby-/fritidsbetonede kurser eller ferieophold er ikke omfattet af skattefriheden.
Det er således kursets indhold, som er relevant, i forbindelse med en vurdering af, om kurset er omfattet af skattefrihed.
For eksempel kan et ferieophold muligvis være egnet til at fastholde medarbejdere, men er ikke omfattet af skattefrihed.
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 afvises.
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at det beskrevne seniorkursus A ikke er skattepligtigt for medarbejderen.
Af bemærkningerne til LL § 31 i L 88 1999/2000 fremgår, at hensigten med bestemmelsen har været at skabe skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren, i modsætning til ydelser som udelukkende har privat karakter for modtageren.
Videre fremgår at det imidlertid er tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den eventuelle arbejdsgiver.
Den samlede karakter af et kursus, herunder det overordnede formål hermed, kan således medføre at kurset som sådan anses for omfattet af LL § 31, uanset der også heri indgår ydelser af privat karakter. Dette afhænger af en konkret vurdering, hvor der blandt andet kan lægges vægt på om de ydelser der indgår i kurset og som må anses for at være af privat karakter, kun udgør en mindre del af kurset.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at kursus A efter det oplyste har fokus på seniorens arbejdsliv, herunder hvordan den enkelte senior håndterer de forandringer, som en seniorstatus kan medføre i relation til et fortsat arbejdsliv.
Kurset ses ikke at omfatte privatretlige eller privatøkonomiske forhold.
Kursus A er således efter Skatteministeriets opfattelse omfattet af ligningsloven § 31, stk. 1.
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at det beskrevne seniorkursus B ikke er skattepligtigt for medarbejderen.
Af bemærkningerne til LL § 31 i L 88 1999/2000 fremgår, at hensigten med bestemmelsen har været at skabe skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren, i modsætning til ydelser som udelukkende har privat karakter for modtageren.
Videre fremgår at det imidlertid er tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den eventuelle arbejdsgiver.
Den samlede karakter af et kursus, herunder det overordnede formål hermed, kan således medføre at kurset som sådan anses for omfattet af LL § 31, stk. 1, uanset der også heri indgår ydelser af privat karakter. Dette afhænger af en konkret vurdering, hvor der blandt andet kan lægges vægt på om de ydelser der indgår i kurset, og som må anses for at være af privat karakter, kun udgør en mindre del af kurset.Hvis de ydelser der indgår i kurset derimod, i overvejende grad må anses for at være af privat karakter vil dette jf. LL § 31, stk. 2, medføre at kurset som sådan ikke anses for omfattet af LL § 31, stk. 1.
Kursus B kan efter Skatteministeriets opfattelse opdeles i 3 kategorier:
Del 1 - erhvervsrelateret
Kursus B har et indslag om seniorpolitik i kommunen og et indslag om arbejdsmiljø i kommunen. Disse indslag er efter Skatteministeriets opfattelse erhvervsrelaterede og dermed omfattet af skattefrihed efter ligningsloven § 31.
Del 2 - privat
Oplægget "hvad vil du med dit liv" vurderer Skatteministeriet som tilhørende privatsfæren.
Oplæg om økonomi og oplæg om juridiske forhold vedrører privatretlige og privatøkonomiske forhold.
Disse indslag er efter Skatteministeriets opfattelse udelukkende af privat karakter og dermed ikke omfattet af skattefrihed efter ligningsloven § 31.
Del 3 - socialt arrangement
De efterfølgende indslag: aktivitet og oplæg, middag samt foredrag har efter Skatteministeriets opfattelse nærmest karakter af et socialt arrangement.
På baggrund af en vurdering af kursets samlede indhold, er det Skatteministeriets opfattelse at de ydelser der indgår i kurset i overvejende grad må anses for at være af privat karakter. Kurset kan derfor ikke anses for omfattet af LL § 31, stk. 1 i sin helhed.
Det forhold at seniorernes ægtefæller er inviteret med, er efter Skatteministeriets vurdering en indikation for at kursets indhold nærmere er relateret til privatlivet end til arbejdslivet. Ægtefællernes deltagelse har dog i den konkrete sag ikke været udslagsgivende for Skatteministeriets vurdering af, om medarbejderne er skattepligtige af kurset.
Arrangementet er endvidere ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, da det ikke tilbydes alle spørgers ansatte.
Skatteministeriet vurderer ligeledes, at sidste del af seniorkurset ikke kan omfattes af praksis for skattefrihed for firmaarrangementer. Der er lagt vægt på, at ikke alle, men kun en del af medarbejderne er inviteret med til arrangementet, samt at gruppen af inviterede medarbejdere er afgrænset efter alder, hvilket normalt er et privat forhold, og ikke efter medarbejderens funktion eller organisatoriske tilhørsforhold på arbejdspladsen.
Skatteministeriet kan som serviceoplysning gøre opmærksom på bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. Hvis værdien overstiger 1.000 kr. beskattes medarbejderen af alle personalegoder.
Det personalegode, som en del af seniorkurset repræsenterer, vil således kun være skattepligtigt for medarbejderne, hvis den samlede værdi af personalegoder, herunder julegaver, overstiger 1.000 kr.
Arbejdsgiver har kun indberetningspligt for personalegoder omfattet af bagatelgrænse-reglen, hvis værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr.
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "nej".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at medarbejdere ikke skal beskattes jf. ligningslovens § 31, når arbejdsgiveren som led i en vedtaget personalepolitik afholder seniorkurser for medarbejdere, som har til formål at styrke deres faglighed og personlige kompetencer og dermed øge deres mulighed for at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Begrundelse
Skatteministeriet bemærker, at bindende svar efter skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 kan gives vedrørende de skattemæssige virkninger af en foretaget eller påtænkt disposition.
Efter Skatteministeriets opfattelse er det stillede spørgsmål af generel karakter og derfor ikke omfattet af reglerne om bindende svar.
Skatteministeriet kan dog vejledende oplyse, at vurderingen af skattefrihed må bero på vurdering af de konkrete kursers indhold snarere end det overordnede formål med kurserne. Der henvises til begrundelsen vedrørende spørgsmål 1.
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet afvises.
Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at arbejdsgiver kan invitere medarbejdernes ægtefæller med uden at dette medfører, at kurset bliver skattepligtigt.
Begrundelse
Skatteministeriet bemærker, at det i bemærkningerne til ligningsloven § 31 er forudsat, at arbejdsgiveren betaler kursusudgiften for den ansatte. Skattefriheden kan efter ministeriets opfattelse ikke udstrækkes til at omfatte den ansattes ægtefælle.
En ægtefælles deltagelse i kurset vil derfor være skattepligtig.
Skatteministeriet kan vejledende oplyse, at skattepligtige personalegoder, som ydes til en ansats familiemedlemmer, og som utvivlsomt er ydet som følge af ansættelsesforholdet, skal beskattes hos den ansatte.
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 bevares med "nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.