Dokumentets metadata

Goodwill, grossistselskab, eneforhandling, ejendomsret til kundekredsen

I forbindelse med en omstrukturering af en koncerns organisation blev Ligningsrådet spurgt om, hvorvidt der skal fastsættes en goodwillværdi ved overdragelse af det danske grossistselskabs aktiver og passiver til en nystiftet dansk filial. Da det danske selskab ikke har ejendomsretten til den kundekreds mv., som er knyttet til virksomheden, fandt Ligningsrådet, at der ikke var grundlag for at fastsætte en goodwillværdi.

Spørgsmål

Kan Ligningsrådet bekræfte, at der ved overdragelse af selskabets aktiver og passiver ikke er grundlag for at beregne goodwill, idet selskabets eneforhandlingsret er ophørt?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det danske selskab er et 100% ejet datterselskab af et selskab beliggende i europa, der ultimativt er ejet af et andet udenlandsk selskab. Det europæiske selskab fungerer som europæisk brohoved, og ejer således salgsselskaber i skandinavien. De skandinaviske salgsselskaber er således søsterselskaber.

Salget af koncernens produkter i Danmark er sket gennem det danske selskab. Det danske selskab er i følge selskabets årsberetning en handelsvirksomhed (grossist), som har til formål at afsætte koncernens produkter og tilbehør hertil på det danske marked. Salget sker til forhandlere over hele Danmark.

Koncernen påtænker at ændre den skandinaviske organisation således, at der fremover kun skal være ét selskab i den Nordiske region. Det nordiske selskab skal herefter oprette en filial i hvert af de nordiske lande - herunder Danmark.

Det påtænkes herefter i følge det oplyste, at den nyoprettede danske filial pr. 1. januar 2003 får tildelt eneforhandlingsretten til en del af koncernens produkter. Som konsekvens heraf, agter det udenlandske selskab med passende varsel at opsige det danske selskabs eneforhandlingsret til disse produkter. Der ydes i følge repræsentanten ingen kompensation i forbindelse med opsigelsen af eneforhandlingsretten under henvisning til Højesterets dommen fra 1997 i Omex-sagen.

Det oplyses yderligere, at de aktiver og passiver, herunder medarbejdere, der i det danske selskabs regi har været allokeret til denne del af koncernes produkter, vil i medfør af en virksomhedsoverdragelses-aftale, blive overdraget til den danske filial mod kontant betaling. Overdragelsen vil ske til bogførte værdier, som efter det danske selskabs opfattelse svarer til markedsværdier. Tilbage i det danske selskab vil være salget af den resterende del af koncernens produkter og den faste ejendom.

Advokaten har oplyst, at det ikke har været muligt at finde den eneforhandlingsaftale som har været gældende for det danske selskab. Den indgåede eneforhandlingsaftale mellem det eurpæiske selskab og distributionsselskabet og det nordiske selskab skulle i følge det oplyste være udtryk for en kodifikation af hidtidig praksis. Den fremsendte eneforhandlingsaftale har i følge art. 14 virkning fra 1. januar 2003.

Advokatens vurdering

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal det danske selskab (Selskabet) medregne fortjeneste eller tab ved salg eller opgivelse af den til erhvervsvirksomheden knyttede goodwill, jf. afskrivnings-lovens § 40, stk. 6, jf. stk. 1. Ligeledes skal godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende medregnes, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3. Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende, jf. Ligningvejledningen 2001, afsnit E.I.4.1.1.

Det følger endvidere af Ligningsvejledningen, at der i begrebet goodwill ligger, at der dels skal være tale om en virksomhed i drift, dels om konstaterbare faktorer, som betinger forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne, som kunde eller forretningsforbindelser repræsenterer.

I relation til agenter eller eneforhandlere er goodwill afhængig af, hvorvidt agenten eller eneforhandleren er berettiget til at videreoverdrage eneforhandlingsretten, jf. blandt andet TfS 1994, 719, TfS 2000, 267 og TfS 2001, 231. Der henvises endvidere til Ligningsrådets afgørelse trykt i TfS 2000, 392, hvor 93 % af et selskabs omsætning stammede fra forhandling af et kendt og indarbejdet bilmærke, medens den resterende omsætning stammede fra serviceydelser, reparationsvirksomhed m.v. I relation til goodwillværdien ved overdragelse svarede Ligningsrådet, at den goodwill, der knyttede sig til salget af det pågældende kendte bilmærke ikke kunne anses for at tilhøre bilforhandleren. Der blev herved lagt vægt på, at selskabet ikke uden grosisstens samtykke kunne overdrage retten til forhandling af det pågældende bilmærke. Efter en konkret vurdering fandt Ligningsrådet, at beregning af goodwill kunne baseres på 20 % af bilforhandlerens omsætning, idet Ligningsrådet anførte, at det ikke kunne antages, at goodwill knyttet til salg af nye biler af det pågældende mærke alene tilhørte grossisten samt at det forhold, at man vælger en bil af et bestemt mærke, også kan skyldes, at man ønsker at købe bil hos en bestemt forhandler.

Det er værd at bemærke sig i relation til denne afgørelse, at der forelå en udtalelse fra Danmarks Automobilforhandlerfoening, hvorefter der altid vil være goodwill i en automobilforretning, idet forhandlerforeningen fandt, at der ville være en kundekreds, også selvom forhandleren skiftede bilmærke.

I relation til det danske selskab, er der tale om et grossistselskab, hvor ingen af de pågældende forhandlere vil fortsætte med at handle i det øjeblik, grossistselskabet ikke længere har ret til at sælge de pågældende produkter. Forholdene er derfor væsentlig anderledes for Selskabet i forhold til sagen om bilforhandleren.
Det er Selskabets opfattelse, at der ikke skal beregnes goodwill ved overdragelse af de aktiver og passiver, der er knyttet til produkterne, idet forhandlerretten ophører pr. 31. december 2002. Da Selskabet således ikke uden det europæiske selskabs samtykke kan overdrage eneforhandlingsretten, kan der ikke værdiansættes nogen goodwill. Dette styrkes yderligere af, at selskabets nuværende kunder udelukkende er kunder på grund af varemærket og således må antages at ville handle hos den nye grossist (filialen) i det øjeblik eneforhandlingsretten overgik til en ny grossist.

Det bemærkes, at såfremt skattemyndighedernes retningslinier for goodwillberegning blev anvendt, vil dette resultere i en goodwill på under kr. 1 mio. Selskabet har et skattemæssigt underskud, der i givet fald ville kunne absorbere en eventuel skattepligtig goodwill. En eventuel goodwill vil kunne afskrives af filialen, men koncernen ser helst at filialen ikke belastes med disse afskrivninger.

Det bemærkes endelig, at det ikke er muligt at gennemføre ovennævnte transaktion efter reglerne i fusionsskatteloven, da det selskabsretligt endnu ikke er muligt at foretage spaltning af Selskabet således, at en del af koncernens aktiviteter blev indskudt i det nordiske selskabs danske filial.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Indledningsvis skal det bemærkes, at styrelsen som vurderingsgrundlag ikke har kunnet få udleveret den eneforhandlingsaftale, der var gældende for det danske selskab, idet denne i følge advokatens oplysninger ikke kunne findes.

Styrelsen har herefter lagt til grund, at indholdet i den eneforhandlingsaftale, som er indgået mellem det europæiske selskab og distributionsselskabet og det nordiske selskab - som er trådt i kraft pr. 1. januar 2003 (dvs. efter omorganiseringen), er udtryk for standardvilkår, som også har været gældende før omorganiseringen. Der henvises i denne forbindelse til, at koncernen i følge advokatens oplysninger har tilkendegivet, at denne aftale er en kodifikation af hidtidig praksis.

En forudsætning for at der kan ske overdragelse af goodwill er, at overdrageren har ejendomsretten til virksomhedens kundekreds, forretningsforbindelser og lignende, jf. i denne forbindelse Højesterets-dommene offentliggjort i SKM2001.185.HR og SKM2002.359.HR .

En forudsætning for, at der kan fastsættes en goodwill ved overdragelse af aktiviteten fra det danske selskab til den nyoprettede filial er således, at det danske selskab har ejendomsretten til virksomhedens kundekreds mv.

Det er oplyst, at det danske selskab er et grossistselskab, hvorfor selskabet vil miste sin kundekreds mv. i det øjeblik selskabet ikke længere er forhandler af koncernens produkter. Det europæiske selskab / det udenlandske moderselskab forudsættes på tilsvarende måde som i den foreliggende eneforhandlingsaftales art. 14 i forhold til det danske selskab at kunne bringe eneforhandlingsaftalen til ophør med 6 måneders varsel forud for udløb af den løbende kontraktsperiode på 2 år, og derved afskære det danske selskab fra den kundekreds, som efterspørger koncernens produkter.

Af den fremlagte kontrakts art. 11.1 fremgår, at der ikke ved aftalen sker overdragelse af nogen form for immaterielle rettigheder, bortset fra retten til at anvende koncernen’s navn og varemærke i forbindelse med salg af koncernens produkter. Hertil kommer, at forhandleren i følge kontraktens art. 16.5 skal overdrage alle dokumenter, der relaterer sig forhandlingen, vederlagsfrit til koncernen ved ophør af aftalen.

Endelig skal art. 17 fremhæves, hvoraf det fremgår, at eneforhandleren ikke har ret til at overdrage rettighederne i henhold til kontakten til trediemand uden skriftligt samtykke fra koncernen

Det er herefter styrelsens opfattelse, at det danske selskab ikke har ejendomsretten til den kundekreds mv., som er knyttet til virksomheden, idet denne tilhører det europæiske selskab eller det udenlandske moderselskab. I konsekvens heraf skal styrelsen indstille, at der ikke er grundlag for at fastsætte en goodwillværdi i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra det danske selskab til den nystiftede danske filial.

Styrelsen skal herefter indstille, at der svares “ja” til spørgsmålet.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.