Dokumentets metadata

Stutteri - erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for driftunderskud

Sagen drejer sig om, hvorvidt et stutteri i 1997 og 1998 udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed med den virkning, at skatteyderen var berettiget til at fratrække underskuddet ved driften af stutteriet.Der forelå en syns- og skønserklæring om, at stutteriet var drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt. På trods af skønserklæringen tiltrådte landsretten, at stutteriet ikke opfyldte kravene til at blive anset som en erhvervsmæssig virksomhed, idet landsretten fandt, at stutteriet, som i det væsentlige var drevet på grundlag af kun en avlshoppe, ikke havde det fornødne omfang. Den omstændighed, at driften i et senere indkomstår (2002) hovedsageligt på grund af salg af et føl og salg af halvpart af en hest havde medført en samlet indtægt på kr. 105.000,-, der med fradrag af direkte udgifter havde resulteret i et overskud på kr. 36.000,-, kunne på baggrund af de foregående års tilfældige og usikre indtægter foranlediget af, at driften var baseret på kun én avlshoppe, ikke føre til et andet resultat.Ministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Knud Knudsen, Bloch Andersen og Tine Vuust (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt det af sagsøgeren, A, drevne stutteri var en erhvervsmæssig virksomhed i 1997 og 1998 med den virkning, at hun er berettiget til ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i de pågældende år at fratrække underskuddet ved driften af stutteriet.

Under sagen, der er anlagt den 8. april 2003, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 11.636 kr., og for indkomståret 1998 nedsættes med 27.829 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 14. februar 2003 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse i anledning af sagsøgerens klage over indkomstansættelsen for 1997 og 1998:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Det fremgår af sagen, at klageren har drevet hestestutteri siden 1975 på en landbrugsejendom erhvervet i slutningen af 1974. Hestene er af race Dansk Varmblod.

Driftsformen er baseret på opdræt af rideheste til international sport. Desuden har klager udlagt arealer til græs og korn.

Stutteriets resultater har i de seneste år været som følger:

Besætning og besætningsværdi, jf. regnskaber:

Der er desuden født et hoppeføl i år 2000.

Klagerens repræsentant påstår indkomsten ansat i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at landbruget med stutteridrift opfylder betingelserne for at blive godkendt som en erhvervsmæssig virksomhed, idet det er drevet sædvanligt og forsvarligt efter en teknisk-landbrugsfaglig målestok med henblik på at opnå et overskud på 0 kr. eller derover, jf. Højesterets dom af 15. april 1994.

Der er på klagerens begæring afholdt syn- og skøn i sagen, jf. skattestyrelseslovens § 30.

Der er ikke givet tilsagn om fuld omkostningsdækning i forbindelse hermed, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 21, stk. 6.

Den af retten udmeldte syns- og skønsmand, lektor BB, har 22. januar 2002 besigtiget ejendommen og har på baggrund heraf og det for ham foreliggende materiale afgivet følgende erklæring:

"...

III.

Skønserklæring

Gennemgang af de tekniske forhold

A. Ved gennemgang af ejendommen kan konstateres

Bygningerne er af ældre dato (1902), men er holdt i forsvarlig stand. Således klarede de orkanen d. 3.12.1999 uden nævneværdige skader. Alle bygninger er godkendt på normale forsikringsmæssige vilkår. Med undtagelse af en mindre mellembygning fra stuehus til stald er alle bygninger anvendt erhvervsmæssigt. Anvendeligheden i forhold til stutteridriften er meget fornuftig og arbejdsvenlig.

Laden tjener til opbevaring af halm og maskiner. Maskiner er af ældre dato, men fuldt anvendelige til driften på ejendommen. På lofter opbevares ligeledes halm og hø til eet års forbrug.

En del af laden fungerer som læ- og halvtag for hestene, når de er på fold.

Hestestalden indeholder 4 rummelige bokse med indlagt selvvanding. Stalden er velfungerende og arbejdsvenlig. Inventar er af ældre dato, men velholdt og solidt.

Der hentes vand fra egen brønd.

Indhegning er udført med egne pæle og vedligeholdes løbende. Blandt andet på grund af megen oversvømmelse fra åen i markskellet, er det nødvendigt at have een stor fold. Tidligere var græsningsarealet opdelt i 3 folde. Kommunen har igennem flere år været meget sene til at oprense åen, hvilket har betydet disse oversvømmelser, med skade på græsset til følge.

Ud over græsfolden er der en kornmark beliggende op til bygningen. Herfra bjerges halmen til eget forbrug.

Et areal fjernere fra gården på 8 tønder land er bortforpagtet.

Hestene var på stald og blev besigtiget i boksene, med en præsentation fra A. De virkede alle kontaktsøgende og tillidsfulde. Deres stand var god og pelsen var velholdt.

B. Den nuværende og fremtidige drift og ejers deltagelse heri, kan karakteriseres således:

A udfører selv de daglige gøremål. I ferier har hun en aftale med naboen om at han tilser hestene. Hestene er ude hver dag året rundt. I weekender bliver de striglet og hovene plejes. Der er ingen af hestene, som har sko på. Den daglige arbejdsindsats er ca. een time og i weekenden lidt mere. Dertil kommer arbejdet med halm og høbjergning, samt pasning at foldene.

Avlshoppen var med føl. Hun havde haft en kastning i 1998. Og igen i 1999 var der en mangelfuld opfølgning på insemineringen, der betød, at yderligere inseminering måtte opgives dette år. Således mangler der føl for 2 år.

På stald var to hoppeføl.

Yderligere var en vallak på stald, som efter salg var blevet konstateret med knæproblemer. Derfor måtte A tage ham tilbage.

Selv om der i de senere år er problemer med at sælge føl, har A fortsat produktionen. Der er tydeligvis en fortsat tro på, at hestene har de kvaliteter markedet ønsker og at de vil kunne hjembringe nogle fornuftige priser.

Der er en klar og tydelig indstilling til udvælgelsen at hingste til avlsarbejdet. Der foretages besigtigelse at hingstene før bedækningen.

Der er ingen aktuelle planer om investeringer. Stutteridriften kan umiddelbart vurderet fortsætte i mange år uden synderlige ekstrainvesteringer.

Ud over deltagelse i kurser på landbrugets kursuscenter - Hovborg, deltager A i temadage afholdt at Dansk Varmblod. A er et kendt "ansigt" i avlsorganisationerne og bliver inviteret med til "skuerne".

Der er ikke fundet en endelig løsning på opgaven at tilride unghestene. Indtil videre benyttes berider til denne opgave.

Skønstemaets spørgsmål kan herefter besvares som følger:

1. Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af landbrugsejendommen ..., og den driftsform, under hvilken As landbrugsejendom blev drevet i årene 1997 og 1998, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen og tilhørende bygninger og arealer, den anvendte arbejds- og kapitalindsats, ejendommens resultat i årene 1997 og 1998 og frem til i dag samt de produktionsmæssige muligheder.
   
   Svar
   
   Som det fremgår af min tekniske gennemgang af ejendommen er den funktionelle tilstand god og bygningerne er godt vedligeholdt. Den måde ejendommen er indrettet på, giver hestene særdeles gode betingelser. En løsning på problemet tilridning og salg vil nok kunne styrke indtjeningen. Det fremgår af bilaget til denne rapport, at A er en garvet og rutineret stutteriejer, der er i stand til selv, at opstille nogle avlsmæssige mål. Selv om de økonomiske resultater i nogle år ikke er imponerende, så er dette ikke udtryk for mangelfuld ledelse. Resultaterne vil være svingende som følge af biologiske forhold, uheld som vil indtræde med mellemrum; men også på grund at svingninger i markedet for rideheste. Udbuddet af heste til ridning er meget stort i Danmark i de år vi her taler om. Denne ubalance imellem udbud og efterspørgsel ophører først, når nogle af stutterierne går ud af markedet. Med to nye hoppeføl fra 2000 og 2001, samt en hoppe i fol, ser jeg ikke nogen grund til at betvivle de produktionsmæssige muligheder nu eller fremover. Med hensyn til markdriften, så er rentabel korndrift på 8 tønder land ikke muligt. Det er derfor driftsmæssigt en god disposition at bortforpagte dette areal. Dermed er der en sikker indtægt og arbejdskraften kan koncentreres om det væsentligste, nemlig hestene. Endelig er det mit indtryk, at A er meget påpasselighed omkring omkostninger. Der var ingen "luksusinvesteringer" på ejendommen.
   
   
2. Blev klagerens virksomhed i 1997 og 1998 ud fra en teknisk og faglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform?
   
   Svar
   
   Ja, med udgangspunkt i argumentationen i det forgående.
   
   
   
3. Syns- og skønsmanden bedes endvidere besvare følgende spørgsmål
   
   a) Var driften i 1997 og 1998 præget af specielle forhold, f.eks. omstændigheder vedrørende omlægning af driften, indkøringsproblemer eller andet, således at 1997 og 1998 ikke kan karakteriseres som værende typisk driftsår?
   
   Svar
   
   Nej, dog var kornprisen i disse år på et meget lavt niveau, samtidig med at omkostningerne til høst, transport og tørring mv. var fortsat stigende.
   
   b) Drives virksomheden i dag ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 2, på en forsvarlig og for ejendomme af denne karakter sædvanlig måde?
   
   Svar
   
   Ja, efter bortforpagtningen er gennemført kan jeg ikke se, at der skulle være flere muligheder for at forbedre driften væsentligt. Det tiltagende vandproblem er en udefra kommende gene, som burde udløse en erstatning for manglende afgræsningsmulighed. Vi kan håbe der med tiden kommer støtteordninger, som i højere grad belønner sådanne "grønne rensningsanlæg" på privat grund. En mulighed var at søge tilskud ved Fyns Amt under ordningen for Miljøvenlig drift.
   
   
4. Vil en sædvanlig driftsform for en virksomhed som klagerens kunne opnå overskud på virksomhedens primære drift, før og efter af- og nedskrivninger ved uændret driftsform?
   
   a) give overskud på den primære drift før og efter af- og nedskrivninger, men før renter og driftsherreløn?
   
   Svar
   
   Ja, som et gennemsnit af en årrække. Da der stort set ikke afskrives er der kun de direkte omkostninger, som skal dækkes af salg af afgrøder, tilskud og hesteindtægter.
   
   b) bidrage til forrentning af den i ejendommen og driften investerede kapital?
   
   Svar
   
   Ja, men kun et beskedent bidrag. Konjunkturstigningerne på jord og driftsbygninger dækker den væsentligste del at forrentningen og udløser jo også til sin tid en avancebeskatning.
   
   c) indebære mulighed for vederlæggelse af det ejeren eller dennes familie i driften lagte arbejde?
   
   Svar
   
   Ja, når blot kravet til aflønning ikke er for højt.
   
   
5. Var der i 1997 og 1998, med de daværende forhold, udsigt til, at klager eventuelt efter en årrække ville kunne opnå overskud på virksomhedens primære drift før og efter af- og nedskrivninger ved uændret driftsform? I bekræftende fald ønskes oplyst indenfor hvilken tidshorisont.
   
   Svar
   
   Ja, med udsigt til salg af føl i 2003 og 2004 burde der være udsigt til overskud i disse år.
   
   
6. Hvor mange år har klageren anvendt den driftsform, som blev anvendt i 1997 og 1998?
   
   Svar
   
   I bilaget til denne rapport fremgår, at avlsarbejdet er startet tilbage i begyndelsen af 1970'erne. Selv om markedet har udviklet sig til ugunst for denne driftsform har A "holdt fast" og fortsat i branchen, hvilket vidner om stor seriøsitet.

..."

Der er afholdt retsmøde i sagen, hvor klageren og dennes repræsentant har haft lejlighed til at udtale sig.

Repræsentanten redegjorde i forbindelse hermed kortfattet for sagens faktiske omstændigheder og den særlige ligningsmæssige praksis, der har udviklet sig for deltidslandbrug, herunder stutterivirksomheder, på baggrund af Højesteretsdom af 15. april 1994. Et landbrug kan således godkendes som erhvervsmæssigt drevet, hvis landbruget er drevet sædvanligt og forsvarligt efter en teknisk-landbrugsfaglig målestok og med udsigt til et overskud på eller over 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Repræsentanten henviste herefter til den udarbejdede syns- og skønsrapport og bemærkede, at det fremgår af besvarelsen af syns- og skønstemaets spørgsmål 2, at landbruget har været sædvanligt og forsvarligt drevet i de omhandlede indkomstår, ligesom der er tale om en rentabel driftsform, jf. besvarelsen af skønstemaets spørgsmål 4.

Endelig fremførte repræsentanten på baggrund af det senest fremsendte materiale, at der allerede i 2002 havde været positive bidrag til driftens rentabilitet, idet hesten "Lester" var solgt for 128.000 kr. ekskl. moms, hvoraf klagerens andel udgjorde 64.000 kr., der var endvidere solgt et føl for 35.000 kr. ultimo 2002.

Repræsentanten fandt herefter, at stutterivirksomheden til fulde levede op til betingelserne for at blive godkendt som en erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed, og han var derfor overrasket over den negative kontorindstilling. Repræsentanten bemærkede endvidere, at det var et skråplan, når kontoret blander sig i en sagkyndig erklæring og henviste til, at Told- og Skattestyrelsen ikke har ønsket at stille supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden, ligesom man fra styrelsens side ikke har anfægtet rapportens konklusioner før Landsskatterettens kontorindstilling, der lagde vægt på intensiteten i stutteriet bl.a. med henvisning til TfS 1993.535, der omhandlede en beskeden husdyrbesætning på 6 kreaturer.

Repræsentanten fandt ikke, at de to sager var sammenlignelige allerede af den grund, at der i den foreliggende sag er tale om forholdsvis dyre rideheste. Endvidere blev det påpeget, at intensitetsbetragtningen er blevet nedtonet i nyere praksis og henviste i denne forbindelse til rettens tilkendegivelse fra 1998 i V.L. B-0470-94 vedr. et mindre svinehold.

ToldSkat nedlagde påstand om stadfæstelse og kunne i det hele tilslutte sig Landsskatterettens kontorindstilling.

Regionen var således enig med klagerens repræsentant i, at et landbrug skal godkendes som erhvervsmæssigt, såfremt landbruget er drevet sædvanligt og forsvarligt efter en teknisk-landbrugsfaglig målestok og der er udsigt til overskud.

Det blev imidlertid pointeret, at vurderingen, om landbruget er drevet sædvanligt og forsvarligt efter en teknisk-landbrugsfaglig målestok, består af to led, nemlig om landbruget drives med såvel faglig dygtighed som en passende intensitet.

Det bestrides ikke, at klageren drev stutteriet med faglig dygtighed, men på baggrund af det lille avlsgrundlag, den lille gennemsnitlige årlige omsætning og det anvendte tidsforbrug på ca. 1 time om dagen, fandt han ikke, at stutteriet blev drevet med den fornødne intensitet. Samtidig blev det gjort gældende, at virksomheden, der var startet i 1975, ikke kan siges at være i en indkøringsfase.

Regionen kunne medgive, at man normalt kan lægge en sagkyndig syns- og skønserklæring til grund for sagens afgørelse. Imidlertid fandt han, at konklusionerne i den foreliggende syns- og skønserklæring ikke var underbygget i en sådan grad, at denne kunne lægges til grund.

Landsskatteretten bemærker, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i TfS 1994.364.

Retten er endvidere af den opfattelse, at det, ved afgørelsen af om en virksomhed har udsigt til at give overskud, principielt er resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der må tages i betragtning, og ikke de efter omstændighederne mere eller mindre tilfældige skattemæssige afskrivninger, herunder straksafskrivninger og maksimale afskrivninger, jf. Landsskatterettens afgørelse gengivet i TfS 1999.48.

Landsskatterettens flertal, herunder retsformanden, bemærker endvidere, at man normalt bør lægge en sagkyndig syns- og skønserklæring til grund for afgørelsen i en sag som den foreliggende. Det bemærkes samtidig med henvisning til bl.a. TfS 1996.301, at konkrete forhold kan begrunde, at en syns- og skønsrapport ikke alene lægges til grund for en sags afgørelse.

Rettens flertal finder herefter ikke, at den sagkyndige syns- og skønsrapports konklusioner vedrørende stutterivirksomhedens udsigt til fremtidig overskud ved ordinær drift er underbygget i en sådan grad, at erklæringen alene kan begrunde rettens afgørelse, når der samtidig henses til udviklingen i stutteriet i perioden 1993-1999 med hensyn til såvel besætningsværdien som forholdet mellem indtægter og udgifter.

Flertallet finder herefter, at der ved afgørelsen skal henses til det anførte i kontorindstillingen, herunder at stutterivirksomheden er drevet siden 1975 og derfor ikke er i en start-/indkøringsfase, at der har været en meget lille intensitet i driften både for så vidt angår avlsbesætningen på 1 hest samt tidsforbruget i stutteriet og at den gennemsnitlige indtægt fra stutteriet i perioden 1993-1999 begge inkl. har været på 9.100 kr., mens de gennemsnitlige udgifter har været mere end dobbelt så store. Stutterivirksomheden ses således på baggrund af den beskedne intensitet ikke at have haft udsigt til overskud på den ordinære drift, hvorfor virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet disse indkomstår. Der kan følgelig ikke godkendes fradrag for driftsmæssige underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a på 11.636 kr. i 1997 og 27.829 kr. i 1998.

Et retsmedlem finder, at den sagkyndige syns- og skønserklæring bør lægges til grund for rettens afgørelse, og anfører yderligere, at stutteribranchen generelt har haft det svært siden Golfkrigen, idet araberne ikke siden i større grad har aftaget heste. Denne udvikling har også smittet af på det amerikanske marked. Dette retsmedlem finder herefter, at stutterivirksomheden har været erhvervsmæssigt drevet i 1997 og 1998, hvorfor der kan godkendes fradrag for driftsmæssige underskud disse år.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Herefter bestemmes

Den af klageren drevne landbrugsvirksomhed med stutteridrift kan ikke godkendes som erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 1997 og 1998. Der kan følgelig ikke foretages fradrag for driftsmæssige underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den af Skatteankenævnet trufne afgørelse, hvorved indkomsten for 1997 forhøjes med 11.636 kr. og indkomsten for 1998 forhøjes med 27.829 kr. stadfæstes følgelig.

..."

En nærmere specifikation af de i Landsskatterettens kendelse nævnte regnskabstal for 1997 og 1998 fremgår af den af sagsøgerens revisor udarbejdede resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december 1998, der indeholder følgende poster:

"...

..."

Indtægts- og udgiftsopgørelsen vedrørende stutteriet for 1999, udarbejdet af sagsøgerens revisor den26. februar 2001, indeholder følgende poster:

"...

..."

Som svar på sagsøgtes provokation i skriftvekslingen for landsretten om fremlæggelse af resultatopgørelserne for stutteriet for 2000-2002 har sagsøgeren oplyst, at der i år 2000 var et underskud på 23.088 kr. og i 2001 et underskud på 8.888 kr. Der er endvidere fremlagt en resultatopgørelse for hestestutteriet for 2002, udarbejdet af sagsøgerens revisor den 15. juni 2003. Det fremgår heraf blandt andet:

"...

..."

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret blandt andet, at hun, der ikke er landbrugsmæssigt uddannet, hele sit liv har interesseret sig for heste. I begyndelsen af 1970'erne købte hun en ridehest, Tanja, med det formål senere at anvende den som avlshoppe. Fra 1974, da hun erhvervede sin nuværende landbrugsejendom, blev hoppen bedækket hvert år. Det førte dog ikke til afkom i alle årene. Normalt bliver hingsteføl solgt inden for det år, hvori de er født, og de kan i så fald indbringe op til 15.000 kr. Hoppeføl beholdes sædvanligvis, indtil de kåres som 3-åringer, og herefter kan de indbringe op til 30.000 kr. Hun har selv i et enkelt tilfælde beholdt et hingsteføl med henblik på senere salg som dressurhest. Den pågældende vallak blev tilredet af en berider, og hun opnåede ved salget en pris på 40.000 kr. Frem til 1993 havde hun i enkelte år to avlshopper. De føl, der blev avlet i denne periode, var gode afkom, som blev solgt godt. Hendes nuværende avlshoppe hedder Trica og er fra 1983. Den nedstammer fra Tanja og har fungeret som avlshoppe, siden Tanja døde i 1995. Hun husker ikke, om driften gav overskud indtil 1992. I 1993, 1995 og 1996 solgte hun ingen føl. I 1994 blev hesten Micha solgt for 30.000 kr. I 1997 solgte hun halvparten af vallakken Lester til Nørrelyng Hingstestation for 6.000 kr. Den blev opstaldet på hingstestationen og senere solgt videre for 128.000 kr. Hun ved ikke, hvornår handelsaftalen vedrørende Lester blev indgået, da hun ikke var involveret i handlen. Hun vidste, at Lester var sat til salg, men det var tilfældigt, at hun fik at vide, at den var solgt. Hendes andel af købesummen på 64.000 kr. modtog hun i 2002. I 1998 solgte hun hingsten Zia for 28.000 kr. Hingsteføllet Aston, der blev født i 1994, havde hun allerede i fødselsåret fundet en køber til. Handelsaftalen var dog betinget af, at hesten ikke udviklede knæproblemer, hvilket den gjorde, så handelen blev aldrig effektueret. I 2000 og 2001 kom der to hoppeføl, som hun har valgt at beholde som fremtidige avlshopper. Hun forventer snart at gå på efterløn og traf derfor i 2002 beslutning om at udvide stutteriet, således at det kan bidrage til hendes fremtidige indtægtsgrundlag. I 2002 solgte hun hingsteføllet Lazio for en god pris. Hun er omhyggelig med at undersøge markedet for at finde gode avlshingste til føllene, og dette giver sig udslag i prisen, hvis man er heldig at finde den rigtige køber. Regnskabsmaterialet i sagen er lavet af hendes revisor. Værdien af besætningen er opført i regnskaberne ud fra hendes skøn over salgsprisen for den enkelte hest i de pågældende regnskabsår. Når værdien af Zia i 1994 blev opskrevet fra 10.000 kr. til 20.000 kr., hang det sammen med, at den på dette tidspunkt var blevet salgsmoden. Der er i resultatopgørelsen for 1999 kun medtaget de direkte udgifter til driften. Hun ved ikke, om der i resultatopgørelsen fra tidligere år har været afsat beløb til vedligeholdelse af bygninger og indhegning.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at hun var berettiget til at foretage fradrag af underskud ved stutterivirksomheden i 1997 og 1998, da stutteriet blev drevet erhvervsmæssigt. Sagsøgeren har til støtte herfor nærmere anført, at stutterivirksomheden er omfattet af den særligt lempelige ligningspraksis for deltidslandbrug, som blev stadfæstet ved Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i UfR 1994 s. 530. Det er herefter alene en betingelse for at anse stutteriet for en erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed, at driften bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, herunder drevet med den fornødne intensitet, og at der med driften tilsigtes et rimeligt driftsresultat, hvormed forstås et overskud på 0 kr. eller derover. Det må med skønsmandens erklæring anses for dokumenteret, at begge betingelser er opfyldt i nærværende sag. Det er efter retspraksis ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden aktuelt drives med underskud. Stutteriet er igennem mange år blevet drevet forsvarligt med salg af mange dyr. Der var således overskud i 1993 og 1994. Underskuddet i 1990'erne skyldtes alene, at stutteriets drift var ramt af uheld i denne periode, og stutteriet gav da også overskud i 2002. At der ikke var indtægter i 2000 og 2001 var begrundet i en omlægning af driften fra en til tre avlshopper og bør ikke have betydning ved vurderingen af, om stutteriet blev drevet erhvervsmæssigt i 1997 og 1998.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at sagsøgerens stutteri ikke blev drevet erhvervsmæssigt i 1997 og 1998, hvorfor betingelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for at fradrage underskud ikke er opfyldt. Selvom stutteridriften er omfattet af den lempelige ligningspraksis for deltidslandbrug, så er det en grundlæggende betingelse for at anerkende den som erhvervsvirksomhed, at den drives med en vis intensitet. Sagsøgerens stutteri, baseret på en avlsbesætning på én hest, havde i de omhandlede indkomstår et så underordnet omfang, at der allerede af den grund ikke kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Skønserklæringen kan ikke føre til andet resultat, idet det under disse omstændigheder er uden betydning, om stutteriet måtte være drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt. Skønsmandens udtalelser om stutteriets rentabilitet må endvidere betvivles, idet der ikke i det foreliggende regnskabsmateriale er belæg for hans opfattelse af, at der i 1997 og 1998 var udsigt til, at stutteriet kunne generere et overskud ved uændret driftsform. Sagsøgeren er således med rette blevet nægtet fradrag for underskud ved hestestutteriet i de i sagen omhandlede indkomstår.

Landsrettens bemærkninger

Det lægges efter sagsøgerens forklaring til grund, at hun siden 1975 har drevet stutterivirksomhed i det væsentlige på grundlag af en avlshoppe, indtil hun i 2002 besluttede at omlægge driften. Det er uoplyst, om - og i givet fald i hvilket omfang - sagsøgeren havde overskud på driften af virksomheden fra 1975 til 1992, ligesom der ikke foreligger oplysning om, hvorledes der skattemæssigt er forholdt med et eventuelt underskud fra disse år. I perioden fra 1993 til 2001 udgjorde stutteriets samlede indtægter 64.000 kr., svarende til en gennemsnitlig indtægt på 7.000 kr. om året, mens det samlede resultat af stutteriets drift i samme periode var minus 107.999 kr.

På denne baggrund finder landsretten det ikke godtgjort, at stutteriet i 1997 og 1998 havde et sådant omfang, at det kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Den omstændighed, at driften i 2002, hovedsagligt på grund af salg af et føl og salg af halvparten af hesten Lester, medførte en samlet indtægt på 105.000 kr., der med fradrag af de direkte udgifter ved tilvejebringelsen af denne indtægt resulterede i et overskud på 36.367 kr., kan på baggrund af de foregående års tilfældige og usikre indtægter, foranlediget af, at driften var baseret på kun en avlshoppe, ikke føre til andet resultat. Det kan heller ikke ved sagens afgørelse tillægges betydning, at det negative resultat i 2000 og 2001 skyldtes manglende indtægter på grund af omlægning af driften, når det samtidig på baggrund af resultatopgørelsen fra 2002 og sagsøgerens forklaring må lægges til grund, at op- og nedskrivning af besætningsværdierne også i år 2000 og 2001 var medtaget i opgørelsen af stutteriets resultat.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.