Dokumentets metadata

Anpartsprojekt - ugyldighed i forbindelse med erhvervelsen eller tegning - genoptagelse af tidligere år - erstatning

Kommanditister i et kommanditselskab der er gået konkurs har rejst krav mod udbyderen og dennes ansvarsforsikring med påstand om ugyldighed. Spørgsmålene angår blandt andet den skattemæssige behandling af evt. modtaget erstatning samt evt. bortfald af resthæftelse. Skatterådet finder, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Følgelig skal Spørger skattemæssigt stilles, som om erhvervelsesaftalen aldrig var indgået. Der kan ske genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27.Selvangivelserne for de mellemliggende år må genoptages, og evt. skattemæssige fratrukne underskud eller beskattede overskud må tillægges henholdsvis fradrages og så videre

Spørgsmål

1. Vil de skattepligtige beløb - hvis retten statuerer ugyldighed - være skattepligtige i det indkomstår, hvor der afsiges dom?
   a) i banksagen
   b) i udbyderansvarssagen
2. Skal en tilbagebetaling af indbetalt resthæftelse fra selskabet A K/S´ bankforbindelse til spørger som følge af, at retten statuerer ugyldighed behandles som skattepligtig indkomst for spørger og de øvrige personbeskattede medkommanditister i A K/S?
3. Er den del af resthæftelsen, som er opkrævet men ej indbetalt, skattepligtig indkomst for de person-beskattede kommanditister, hvis retten statuerer ugyldighed, således at resthæftelsen ikke skal ind-betales?
4. Er hele den fratrukne hæftelse skattepligtig, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod banken, og det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken?
5. Er hele den fratrukne hæftelse på Euro xxx.xxx skattepligtig for spørger, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod udbyder og spørger plus medkommanditister får medhold i at hele den samlede indskudsforpligtelse skal erstattes af udbyder eller dets forsikringsselskab?
6. Er den del af erstatningen i sagen mod udbyder, der forholdsmæssigt kan henføres til erstatning af betalt udbyderhonorar skattepligtig, når der ikke har været fradrag for spørgers betaling af udbyderhonorar?
7. Hvis erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. xx.xxx.xxx for spørger 1 og medkommanditister tilsammen, vil da kun forsikringserstatningen på kr. xx.xxx.xxx med fradrag af den forholdsmæssige andel af udbyderhonoraret på kr. x.xxx.xxx i alt kr. xx.xxx.xxxx blive skattepligtig?
8. Hvis erstatningssummen begrænses mod udbyder til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. xx.xxx.xxx, vil dette få indflydelse på beskatningen af tilbagebetalingen af resthæftelsen fra banken og beskatningen af den ikke indbetalte resthæftelse, jf. spm. 2, 3 og 4?

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
4. Se sagsfremstilling og begrundelse
5. Se sagsfremstilling og begrundelse
6. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse
7. Se sagsfremstilling og begrundelse
8. Se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger 1 har sammen med 9 øvrige kommanditister i 2007 investeret i et kommanditselskab, A K/S. Spørger 1 ejede 10 andele af selskabet. Det er alene ejerne af 95 anparter, der deltager i retssagerne mod banken og i udbyderansvarssagen.

Imidlertid gik A K/S konkurs i 2009. A K/S' bank, der havde transport på A K/S' fordring på resthæftelserne hos kommanditisterne, kunne ikke få dækning for sine krav i konkursboet, og har derfor opkrævet resthæftelsen overfor kommanditisterne.

Spørgeren og 8 medkommanditister har bestridt bankens krav, idet spørgeren og medkommanditister gør gældende, at indgåelsen af erhvervelsesaftalerne er ugyldige. Banken har derfor anlagt sag mod spørgeren og de 8 medkommanditister med påstand om betaling af beløb svarende til den ikke indbetalte del af resthæftelsen. Samtidig har spørgeren og 7 af medkommanditisterne nedlagt selvstændige påstande om tilbagebetaling af beløb, svarende til den allerede indbetalte del af resthæftelsen.

Spørger 1 og de 8 medkommanditister har herudover rejst krav mod udbyderen og dennes ansvarsforsikring med påstand om ugyldighed og erstatning.

I udbyderansvarssagen har det dog været nødvendigt at begrænse påstandene, således at der samlet nedlægges påstande på kr. xx.xxx.xxx, hvilket beløb fordeles forholdsmæssigt mellem de 9 investorer afhængigt af deres respektive anparter i kommanditselskabet. Grunden til begrænsningen er, at udbyder reelt ikke har penge til dækning af kravet, og da udbyder alene har tegnet en udbyder ansvarsforsikring med en maksimumdækning på xx mio. kr. og en selvrisiko på xxx.xxx. Således vil erstatning fra forsikringen for spørger 1 udgøre maksimalt kr. x.xxx.xxx.

I banksagerne påstås alene tilbagebetaling af indbetalt resthæftelse og frifindelse for betaling af den opkrævede men ikke indbetalte resthæftelse. Det vil ikke være muligt at rejse krav mod banken om tilbagebetaling af det oprindelige indskud, som er betalt ved tegning af anparterne i selskabet.

Det oprindelige indskud for spørger 1 udgør Euro xxx.xxx, den indbetalte resthæftelse udgør Euro xxx.xxx, og den resterende resthæftelse udgør for spørger 1 Euro xxx.xxx. Spørger 1 har herudover betalt et honorar til udbyder på Euro xx.xxx. I alt en samlet hæftelse på Euro xxx.xxx for spørger 1.

Fradragskontoen for spørger 1 har udgjort xxx.xxx Euro. Hele fradragskontoen har spørger 1 fratrukket i den skattepligtige indkomst. Udbyderhonoraret på xx.xxx Euro er ikke fratrukket i den skattepligtige indkomst.

Spørgeren har indbetalt xxx.xxx Euro af resthæftelsen og er yderligere opkrævet xxx.xxx Euro af banken i resthæftelse. De oprindelige indskud på xxx.xxx Euro til projektet og xx.xxx Euro i udbyderhonorar er ligeledes betalt.

Der har ikke på noget tidspunkt i investeringsperioden været udbetalt udlodninger.

Da banken har rejst krav mod investorerne/spørgerne om betaling af den resterende resthæftelse på 1.500.000 Euro og investorerne/spørgerne har påstået ugyldighed i sagen, har det afgørende betydning for investorerne/spørgerne, hvorledes beskatningen vil være i de under spørgsmål 2 - 4 givne situationer.

Derudover har det afgørende betydning for investorernes/spørgernes sagsanlæg mod udbyder, hvorledes beskatningen af investorerne/spørgerne vil være, hvis investorerne/spørgerne mod udbyder får medhold i, at de indgåede aftaler er ugyldige, og da investorerne/spørgerne ikke vil kunne blive erstattet med mere end det begrænsede beløb, som udbyders forsikring maksimalt dækker. Spørgerne henviser til spørgsmål 5-8.

Det er ligeledes væsentlig for spørgerne at vide, hvornår en eventuel beskatning tidsmæssigt skal finde sted, jf. spørgsmål 1.

Det er således i investorernes/spørgernes interesse at tabsminimere, således at de ikke bliver beskattet af en evt. fordring, som på forhånd må anses for tabt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spm. 1a og 1b:

Skattepligten vil efter repræsentantens opfattelse først indtræde i det indkomstår, hvor endelig dom afsiges, og der er erhvervet endelig ret til beløbet jf. statsskatteloven § 4.

Til støtte for repræsentantens påstand i banksagen, jf. spm. 1a henvises til LSRM 1971, 14 samt til LSRM 1975, 128, hvor det fastlås, at indtægter erhvervet efter afsigelse af dom, først skal medregnes i det indkomstår, hvor den endelige dom afsiges - retserhvervelsestidspunktet. Det samme er konklusionen i SKM2007.552.BR , som omhandler en sag om erstatningsansvar, hvor Landsskatteretten anså retserhvervelsestidspunktet for beskatningstidspunktet, hvilket i udbyderansvarssagen vil være på domsafsigelsestidspunktet. Vi henviser således hertil i spm 1b.

Ad spm. 2:

Hvis retten statuerer ugyldighed, vil der som udgangspunkt skulle ske opfyldelse af negativ kontraktsinteresse. Således skal spørger stilles som om aftalen aldrig var indgået. Derfor må en tilbagebetaling af den tidligere indbetalte resthæftelse på Euro xxx.xxx, som skattemæssigt er fratrukket, skulle være skattepligtig for spørger. Vi henviser til ligningsvejledningen A.A.1.3.11 om erstatninger, som kan sidestilles med dette.

Da den indbetalte resthæftelse - som følge af aftalernes ugyldighed - forudsættes at blive udbetalt til spørger 1 og ikke til kommanditselskabets kreditorer, anses udbetalingen for en udlodning til spørger 1.

Ad spm. 3:

Da den ikke indbetalte resthæftelse på Euro xxx.xxx er fratrukket i den skattepligtige indkomst, og da ugyldigheden medfører, at der ikke er nogen hæftelse overfor selskabet eller banken, vil spørger ligeledes skulle beskattes af dette beløb Vi henviser til ligningsvejledningen A.A.1.3.11 om erstatninger, som kan sidestilles med dette.

Ad spm. 4:

I tilfælde af, at retten i banksagen statuerer, at erhvervelsesaftalerne er ugyldige, vil den fratrukne hæftelse som udgangspunkt være skattepligtig. Da banken ikke vil dække hele det fuldt indbetalte beløb, vil der stadig være lidt et tab. Således vil det skattepligtige beløb alene udgøre et beløb svarende til den tilbagebetalte resthæftelse på Euro xxx.xxx og den i henhold til dommen ikke indbetalte del af resthæftelsen på Euro xxx.xxx for spørger 1.

Ad spm. 5:

Hvis retten statuerer ugyldighed i udbyderansvarssagen, vil erstatningen - i det omfang at tabet skal betales af udbyder, være skattepligtig for spørger, når spørger tidligere har fratrukket tabet i den skattepligtige indkomst. Vi henviser til ligningsvejledningen A.A.1.3.11 om erstatninger, som kan sidestilles med dette. Her fremgår det, at erstatninger der udbetales som engangsbeløb som udgangspunkt skal beskattes som det tab, der erstattes. Når tabet tidligere er fratrukket, må erstatningen, der dækker dette tab, blive skattepligtig. Dette vil ligeledes stemme overens med det skattemæssige princip om symmetri i beskatningen.

Ad spm. 6:

Hvis retten statuerer ugyldighed mod udbyder, vil der skulle ske opfyldelse af negativ kontraktsinteresse. Således skal spørger 1 stilles, som om aftalen ikke var indgået.

Spørger 1 har dog ikke taget fradrag for den del af købesummen, der vedrører udbyderhonorar, da dette ikke var fradragsberettiget.

Når erstatningen svarer til tabet, som følge af opfyldelsen af den negative kontraktsinteresse, vil erstatningen således træde i stedet for købesummen for anparterne og det indbetalte udbyderhonorar udover købesummen for anparterne.

Når der ikke er taget fradrag for udbyderhonoraret ved købet, vil den del af erstatningen, der udgør erstatning for udbyderhonoraret ej heller være skattepligtig, jf. LSRM 1982, 40 modsætningsvist. Her var den del af erstatningen, der udgjorde revisorhonorar, der tidligere var fratrukket, skattepligtig til trods for at den øvrige del af erstatningen var skattefri.

Ad spm. 7:

Ved ugyldighed vil spørgerne stilles som om, at aftalerne ikke var indgået. Det samlede tab for spørger 1 beløber sig således til kr. xx.xxx.xxx/95 anparter x 10 anparter, svarende til kr. x.xxx.xxx.

Det er som følge af udbyders manglende evne til at betale, valgt at rette kravet mod udbyders forsikringsselskab. Men da der kun vil være forsikringsdækning for spørger på kr. x.xxx.xxx er der kun stævnet for dette beløb.

Det vælges således ikke at rette det fulde krav, da denne fordring aldrig vil kunne realiseres.

Vi mener ikke, at spørger vil skulle beskattes af det fulde krav, når der vælges en begrænset erstatning.

I henhold til reglerne om at give afkald på indtægt, er det afgørende, om valget træffes før eller efter, der er erhvervet endelig ret til indtægten. Som anført under spørgsmål 1, erhverves der endelig ret til indkomsten, når retten afsiger sin dom. Således må fremsættelsen af det begrænsede erstatningskrav ske før den endelige erhvervelse. Der er i dette tilfælde tale om et blankt afkald, som efter hovedreglen ikke skal beskattes jf. LV A.A.1.3.10 . Spørger skal derfor ikke beskattes at det fulde erstatningskrav, som aldrig vil kunne realiseres.

Et yderligere argument, hvorfor spørger ikke skal beskattes af det fulde beløb er, at når der erhverves ret til fordringen på kr. x.xxx.xxx for spørger 1 ved endelig domsafsigelse, er denne fordring hos udbyder intet værd, da udbyder er insolvent/konkurs. Det er i henhold til KGL § 25 stk. 2 alene værdien af fordringen på domsafsigelsestidspunktet, der skal beskattes. Fordringens værdi er maksimalt kr. x.xxx.xxx for spørger 1, da det er det maksimale beløb, der kan erstattes af forsikringsselskabet.

Der kan således alene realiseres en indtægt på maksimalt fordringens værdi på realisationstidspunktet, som skal beskattes i henhold til de i øvrigt stillede spørgsmål.

Ad spm. 8:

Der kan efter vor opfattelse ikke være tale om, at begrænsningen af forsikringssummen vil have nogen konsekvenser for bevarelsen af spørgsmål 2 til 4 om beskatning af tilbagebetaling af indbetalt hæftelse og friholdelse fra yderligere indbetaling af hæftelse fra bank. Dette begrundes med, at der alene er tale om et blankt afkald på en indtægt fra udbyder, som er værdiløs på domsafsigelsestidspunktet (retserhvervelsestidspunktet), som ikke skal tillægges skattemæssige konsekvenser jf. vor argumentation i spørgsmål 7.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmålene angår de skattemæssige konsekvenser, hvis spørgernes indgåelse af aftaler om erhvervelse af kommanditistandele i A K/S statueres ugyldige af retten.

Lovgrundlag

Det er skatteministeriets opfattelse, at hvis en aftale ved endelig dom statueres ugyldig er det en ændring i det privatretlige grundlag som omhandlet i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 2.

"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

[...]

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

[....]"

Praksis

Skatterådets afgørelse af 16/11 2010, offentliggjort som SKM2010.803.SR :

Skatterådet bekræftede, at en omstødelse i henhold til arvelovens § 31, stk. 1, af en i 2007 ydet gave i form af overdragelse af en udlejningsejendom fra en nu afdød far til sin ene datter, med den konsekvens at gaven er ugyldig ex tunc, skattemæssigt vil medføre, dels at den af faderen for indkomståret 2007 opgjorte skattepligtige avance ved overdragelsen annulleres, dels at den indbetalte gaveafgift tilbagebetales til datteren, og dels at det skattemæssige resultat af ejendommen tilbageføres fra datteren til dødsboet for perioden fra den nu omstødte overdragelse og optages i boets regnskab, indtil dødsboet afhænder eller udlægger ejendommen. Skatterådet bekræftede endvidere, at tilsvarende omstødelse af kontantgave fra den afdøde far til datteren på 39 mio. kr. vil medføre, at den indbetalte gaveafgift skal tilbagebetales til datteren. For begge situationer lagde Skatterådet afgørende vægt på, at der vedrørende gaveoverdragelserne var indledt omstødelsessag og indgået retsforlig.

Praksis for de skattemæssige konsekvenser af en ugyldig anpartstegning beskrives af Erik Werlauff i "Anpartsaftalers bindende virkning" som er udgivet i 1994. Her anføres i kapitel 14 afsnit 14.1

"14.1 erstatning i tilfælde af ugyldighed

Hvis der statueres ugyldighed for anpartstegningen, og hvis der "kun" er grundlag for at kræve erstatning (i modsætning til den transporthavende banks ubetingede tilbagebetalingspligt for modtagne indbetalinger), opstår spørgsmålet om, hvilken betydning det skal have for erstatningsberegningen, at der nu kommer skattemæssige spørgsmål ind i sagen.

Problemet er imidlertid næppe så kompliceret, som det umiddelbart kunne synes. Når tegningen kendes ugyldig, sker dette principielt med virkning fra tegningstidspunktet (ugyldigheden har tilbagevirkende kraft, den virker " ex tunc"), idet der jo netop er tale om en ugyldig aftale, ikke eksempelvis om en efterfølgende køberetlig hævebeføjelse.

Følgelig skal kommanditisten skattemæssigt stilles, som om tegningsaftalen aldrig var indgået. Selvangivelser må genoptages, afskrivninger må atter tillægges, fratrukne driftsunderskud/overskud må tillægges henholdsvis fradrages og så videre, og da skattevæsenet hidtil har befundet sig i undskyldelig uvidenhed om forholdet, vil der kunne ske genoptagelse helt tilbage til tegningsåret, uanset om der her ved sker genoptagelse af indkomstår, som er udløbet for mere end 5 år siden.

Når der skal beregnes erstatning i anledning af den ugyldige tegningsaftale, skal erstatningen beregnes som negativ kontraktsinteresse, og dette må forudsætte, at kommanditisten atter mister samtlige skattefradrag, og at han samtidig erholder tilbagebetaling af stedfundne indbetalinger. Lidt firkantet kan man udtrykke det således, at skattespørgsmålet "hviler i sig selv" og at indbetalings- og tilbagebetalingsspørgsmålet ligeledes "hviler i sig selv".

På den ene side skal kommanditisten have samtlige indbetalte, beløb tilbage. men på den anden side skal han — netop da han påstår ugyldighed og dermed skal have negativ kontraktsinteresse — ikke have sit forventede, nu mistede skattefradrag erstattet, idet han i så fald ville erholde en mistet fortjeneste erstattet (positiv opfyldelsesinteresse).

Det følger af disse betragtninger, at opgørelsesmåden i tilfælde af, at ugyldighed statueres, ikke vil være kompliceret, men der erindres herved om, at den bank eller anden udbyder, som måtte blive kendt erstatningspligtig, ikke herved nødvendigvis også vil ifalde erstatningspligt for samtlige indbetalinger, som kommanditisten har foretaget til K/S'et i henhold til generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutning".

Spørgsmål 1

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at hvis retten statuerer ugyldighed vil de skattepligtige beløb, være skattepligtige i det indkomstår, hvor der afsiges dom i a) i banksagen og b) i udbyderansvarssagen.

Det er Skatteministeriets opfattelse at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc".

Følgelig skal Spørger skattemæssigt stilles, som om erhvervelsesaftalen aldrig var indgået. Selvangivelserne for de mellemliggende år må genoptages, og evt. skattemæssige fratrukne underskud eller beskattede overskud må tillægges henholdsvis fradrages og så videre. Der kan ske genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27.

Den erstatning Spørger måtte modtage i anledning af den ugyldige erhvervelsesaftale, beregnes som negativ kontraktsinteresse, og vil være en tilbagebetaling af de indbetalinger han har fortaget.

Hvis retten statuerer ugyldighed vil der således ikke, som anført af Spørger, være tale om at beløb der modtages i erstatning, er skattepligtige i det indkomstår, hvori der afsiges dom. Der vil derimod være tale om, at den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgeres indkomstansættelser i de mellemliggende år skal tilbageføres.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se sagsfremstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 2

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at en tilbagebetaling til Spørger, af indbetalt resthæftelse fra selskabet A K/S´ bankforbindelse som følge af, at retten statuerer ugyldighed, skal behandles som skattepligtig indkomst for Spørger og de øvrige personbeskattede medkommanditister i A K/S.

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgeres indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Såfremt banken foretagen en tilbagebetalingen af den indbetalte resthæftelse må det formodes, at være en konsekvens af at banken har måttet acceptere, at dennes krav mod Spørger er bortfaldet og at dette også er begrundet i ugyldighed og dermed sker med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen må derfor anses for, at være en tilbagebetaling af Spørgers egne midler og skal således ikke behandles som skattepligtig indkomst for Spørger.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se sagsfremstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 3

Begrundelse

Det ønskes bekræftet, at den del af resthæftelsen, som er opkrævet men ej indbetalt, er skattepligtig indkomst for de person-beskattede kommanditister, hvis retten statuerer ugyldighed, således at resthæftelsen ikke skal indbetales.

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgernes indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Bortfald af bankens krav på resthæftelsen, vil herefter ikke skulle behandles, som skattepligtig indkomst for Spørger.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se sagsfremstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 4

Der spørges til om hele den fratrukne hæftelse er skattepligtig, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod banken, og det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken.

Begrundelse

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgernes indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres. Dette vil medføre, at hæftelsen herefter ikke er fratrukket.

Hvis Spørger får mindre udbetalt end Spørger oprindeligt indbetalte vil der være tale om, at Spørger lider et tab. Hvorvidt Spørger kan opnå fradrag for et sådant tab kan Skatteministeriet ikke tage stilling til på baggrund af de foreliggende oplysninger. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder og afgørelserne i retssagerne herunder begrundelsen for, at det indbetalte ikke tilbagebetales fuldt ud.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med " Se sagsfremstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 5

Der spørger til om hele den fratrukne hæftelse på Euro xxx.xxx er skattepligtig for spørger, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod udbyder og spørger plus medkommanditister får medhold i at hele den samlede indskudsforpligtelse skal erstattes af udbyder eller dets forsikringsselskab.

Begrundelse

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgernes indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Dette vil medføre, at hæftelsen herefter ikke er fratrukket.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med " Se sagsfremstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 6

Der spørges, om den del af erstatningen i sagen mod udbyder, der forholdsmæssigt kan henføres til erstatning af betalt udbyderhonorar er skattepligtig, når der ikke har været fradrag for spørgers betaling af udbyderhonorar.

Begrundelse

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgernes indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Evt. erstatning af udbyderhonorar er ikke skattepligtig indkomst for Spørger men må anses for tilbagebetaling af egne midler, hvis erhvervelsesaftalen kendes ugyldig.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 besvares med " Nej, se sagsfremstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 7

Begrundelse

Der spørges til, om det kun er den forholdsmæssige andel af forsikringserstatningen på kr. xx.xxx.xxx med fradrag af udbyderhonoraret på kr. x.xxx.xxx i alt kr. xx.xxx.xxx, der bliver skattepligtig, hvis erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. xx.xxx.xxx for Spørger og medkommanditister tilsammen.

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgernes indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres. Dette vil ikke påvirkes af om erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 7 besvares med " Se sagsfremstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 8

Begrundelse

Der spørges, om det vil det få indflydelse på beskatningen af tilbagebetalingen af resthæftelsen fra banken og beskatningen af den ikke indbetalte resthæftelse, hvis erstatningssummen begrænses mod udbyder til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. xx.xxx.xxx.

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgernes indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres. Dette vil ikke påvirkes af om erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum.

Hvorvidt begrænsning af erstatningskravet til udbyders forsikringssum, i øvrigt kan have skattemæssige konsekvenser, har Skatteministeriet ikke taget stilling til.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Se sagsfremstilling og begrundelse ".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.