C.C.4.2.2.1.4 Oplagt korn

Dette afsnit beskriver, hvordan oplagt korn skal behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

Definition

Ved oplagt korn forstås den mængde af korn, som landmanden efter aftale har indleveret til oplagring hos en kornhandler.

Oplagt korn

Oplagt korn anses normalt for at tilhøre landmanden, selv om kornet ikke er individualiseret og derfor ikke kan adskilles fra det øvrige korn, som kornhandleren opbevarer.

Der kan derfor ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet er individualiseret. I de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem kornet tilhører, lægges der vægt på, hvem der bærer prisrisikoen for det oplagte korn.

Foderbeholdning mv. eller salgsbeholdning

Oplagt korn kan også være en del af foderbeholdningen mv. Afgørelsen af, om det oplagte korn er en del af foderbeholdning mv. eller salgsbeholdningen, skal træffes efter en konkret vurdering. Se om afgrænsningen mellem foderbeholdning mv. og salgsbeholdning i afsnit C.C.4.2.2.1.1.

Oplagt korn af egen avl, som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat proteinmidler, til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning, forudsat at det korn, som hjemtages, reducerer den kornmængde, der er oplagt hos kornhandleren.

Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning, se LSRM 1982, 57 LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

Meddelelser fra Skattedepartementet 1980, hæfte 54, s. 224.

Østre Landsret fandt, at et parti oplagt korn tilhørte landmanden. Kornet var oplagt hos en kornhandler mod lagerleje. Kornet var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn kunne ikke individualiseres hos kornhandleren.

TfS 1986, 513 VLD

En kornhandler modtog korn til oplagring fra landmænd, som betalte en månedlig leje samt tørstofsvind. Kornet kunne ikke individualiseres, og kornhandleren var berettiget til at sælge før afregning. Landmanden bestemte tidspunktet for prisfastsættelse og afregning. Da kornhandleren ikke ved modtagelsen af kornet havde indgået købsaftale med landmændene, og da disse bestemte tidspunktet for prisfastsættelsen, fandtes kornet ikke at være indgået på kornhandlerens lager på en sådan måde, at det tilhørte kornhandleren.

Landsskatteretskendelser

LSRM 1982, 57 LSR

En skatteyder, der drev en landbrugsejendom uden kvæg, men med svinehold, ombyttede sine kornafgrøder med svinefoder hos et korn- og foderstofselskab. Det var oplyst, at skatteyderen havde betalt et lagergebyr på 0,75 kr. pr. 100 kg oplagt korn pr. påbegyndt måned, og at kornet var ombyttet med svinefoder kilo for kilo. Da kornbeholdningen var blevet solgt til selskabet i takt med, at skatteyderen for dette havde købt svinefoder, og således havde finansieret skatteyderens foderkøb, fandt Landsskatteretten, at kornet var en salgsbeholdning, hvis værdi skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.