Afsnittet handler om, hvad der forstås ved salgsbeholdninger, og hvordan de behandles skattemæssigt.
Afsnittet indeholder:
Salgsbeholdninger er de mængder af vegetabilsk produktion, som på statustidspunktet tilhører landbrugeren, og som er bestemt til salg.
Det er de beholdninger, som overstiger normale driftsbeholdninger, der ikke skal anvendes til ejendommens besætning, og som derfor skal sælges.
Salgsbeholdninger behandles efter varelagerlovens regler.
På statustidspunktet skal landmanden aktivere de beholdninger, som landmanden har planlagt at sælge.
Når en salgsbeholdning sælges, skal indtægten indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Se også afsnit
Se afsnit C.C.4.2.2.1.1 om afgrænsning overfor salgsbeholdninger.
Om en salgsbeholdning er solgt på statustidspunktet eller ej afhænger af, om landmanden har ejendomsretten til kornet.
Problemet opstår fx i tilfælde, hvor der avles frø eller stamsæd på kontrakt, og frøet eller stamsæden er leveret, men en endelig afregning først sker, når produktets spireevne er konstateret. Efter købeloven går risikoen og dermed ejendomsretten normalt over ved leveringen. I så fald skal landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede parti som en udestående fordring, der værdiansættes på grundlag af dagsprisen på statustidspunktet for de leverede varer med fradrag af et skønsmæssigt fastsat nedslag for prisrisikoen. Se også afsnit C.C.4.2.2.1.4 om oplagt korn
Se under afsnit C.C.4.2.2.1.3 om værdiansættelse.
Se under afsnit C.C.4.2.2.1.4 om oplagt korn.