Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler for nyplantning af fredsskov, plantning af juletræer, frugttræer, læhegn og flerårige energiafgrøder mv.
Afsnittet indeholder:
Nyplantning af fredskov, plantning af juletræer og frugttræer, læhegn, flerårige energiafgrøder mv. behandles efter LL § 8 K.
Nyplantning er, når et ikke tidligere tilplantet areal beplantes, og dette ikke sker til erstatning for et tilsvarende areal på samme ejendom. Nyplantninger betragtes som udgangspunkt som en ikke fradragsberettiget etableringsudgift.
Nyplantning af fredskov kan dog fratrækkes, hvis betingelserne i LL § 8 K, stk. 1, er opfyldt. Se afsnit C.C.4.3.5 om skovbrug.
Det er vedligeholdelsesplantning, når beplantningen sker til erstatning for et eller flere træer plantet i tidligere år, og disse træer er blevet syge eller er døde. Vedligeholdelsesplantning betragtes som udgangspunkt som en fradragsberettiget driftsudgift, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.
Genplantning er, når et areal beplantes til erstatning for et tilsvarende areal på samme ejendom. Dette gælder, selv om der plantes en anden slags træer eller lignende. Det er dog en forudsætning for, at en tilplantning kan betragtes som genplantning, at tilplantningen ikke i stedet betragtes som overgang til en anden driftsform. Er dette tilfældet, skal tilplantningsudgiften i stedet betragtes som udgift til nyplantning. Udgifter til genplantning betragtes som udgangspunkt som fradragsberettigede driftsudgifter, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Se jf. LSRM 1980, 77 LSR.
Skatterådet har taget stilling til, at erstatning fra et selskab for ryddede arealer er omfattet af SL § 4, og at genplantning med erstatningsbeløbet er fradragsberettiget. Se SKM2013.114.SR.
Se under afsnit C.C.4.3.5 om skovbrug.
Udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske kan efter LL § 8 K, stk. 2, 1. pkt., fratrækkes med indtil 20 pct. årligt.
Ved kort omdrift forstås, at en beplantning af grantræer er bestemt til produktion af juletræer og pyntegrønt, hvor træerne fældes væsentligt før end, når der er tale om tømmerproduktion.
Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet fratrækkes straks, jf. LL § 8 K, stk. 2, 2. pkt.
Fradragsretten efter LL § 8 K, stk. 2, 1. pkt., for plantningsudgifter gælder ved såvel nyplantning som genplantning uden for fredskov.
Udgifter til genplantning i fredskov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog fratrækkes straks, jf. LL § 8 K, stk. 2, 3. pkt. Se mere om genplantning i fredskov nedenfor.
Fradragsretten efter LL § 8 K, stk. 2, gælder uafhængigt af, om der efter de hidtil gældende regler er opnået fradrag for den hidtidige beplantning.
Efter ordlyden af og forarbejderne til LL § 8 K, stk. 2, vedrører fradragsretten for udgifter til plantning af juletræer og pyntegrønt alene udgifter forbundet med indkøb og plantning af træerne. Se SKM2010.433.HR.
Egentlige juletræsplantager kan ikke pålægges fredskovspligt, men betragtes som en landbrugsafgrøde.
I fredskovspligtige skove må maksimalt 10 pct. af den enkelte skov drives med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift.
Der er fradrag for genplantning af træer, der opfylder betingelserne for at danne fredskov, i en fredskov efter LL § 8 K, stk. 1. Se afsnit C.C.4.3.5 om skovbrug.
For at genplantningsudgifter i fredskov kan blive behandlet ens, blev reglen i LL § 8 K, stk. 2, 3. pkt. indført. Efter denne regel kan udgifter til genplantning i skov af juletræer og træer til pyntegrønt også fratrækkes straks. Ordet "skov" i LL § 8 K, stk. 2, 3. pkt. skal derfor læses som fredskov.
I fredskov behandles genplantningsudgifter derfor ens, uanset træart.
Det er genplantning, selv om der sker en uvæsentlig udvidelse af arealet med frugttræer og frugtbuske, fx i forbindelse med en plantning, der skal erstatte træer, der er ved at være udtjente. En arealudvidelse på indtil 10 pct. kan normalt behandles som genplantning.
Det samme gælder ved plantning af juletræer og træer bestemt til pyntegrønt.
Hvis ejendommen overdrages eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fratrukket efter LL § 8 K, stk. 2, 1. pkt., fratrækkes i samme indkomstår, som ejendommen afhændes, eller rydningen sker, jf. LL § 8 K, stk. 2, 4. pkt.
Sælges en ejendom, hvor skatteyderen efter reglerne i SD-cirkulære 1982-36 ved købet har fratrukket den del af købesummen for ejendommen, der kunne henføres til juletræer mv., skal salgssummen for juletræer mv., der findes på ejendommen ved salg af denne, medregnes til indkomsten. For ejendomme, der er købt den 1. september 1986 eller senere, er der ikke adgang til at fratrække den del af købesummen, der kan henføres til juletræer mv. på rod, og der skal derfor heller ikke ved salg af ejendommen med juletræer mv. ske beskatning af salgssummen for juletræer mv. Reglerne om afgivelse af jordbeholdningserklæring, jf. afsnit C.C.4.2.3, gælder derfor ikke for juletræer mv. på rod.
Efter PSL § 4, stk. 1, nr. 9, anses indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter LL § 8 K, stk. 2, for kapitalindkomst, når antallet af personlige ejere er større end to og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Se afsnit C.C.3.1.4 om betingelser for anvendelse af anpartsreglerne.
Der skal være realitet i eksempelvis skovprojekter, for at de kan få skattemæssig betydning.
I SKM2001.587.LSR blev en interessents deltagelse i et investeringsarrangement med skovplantning ikke anerkendt skattemæssigt. Der blev derfor ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger, afskrivninger og renteudgifter. På baggrund af en konkret realitetsbedømmelse af ejerforhold, låntagning, hæftelse, risiko, mulighed for tab/gevinst m.m., blev interessentens deltagelse i et interessentskab ikke tillagt skattemæssig betydning, fordi der ikke forelå sædvanlige forretningsmæssige og økonomiske dispositioner.
Indtægten fra salg af juletræer på rod, der står på lejet eller forpagtet grund, skal indgå i indkomstopgørelsen.
Vederlaget anses ikke for vederlag for afståelse af fast ejendom, fordi der ikke samtidig sker en overdragelse af den faste ejendom.
I xLBK nr. 26 af 4. januar 2017 x, med senere ændringer, om læhegn og tilskud til læplantning (læhegnsloven) er det beskrevet, hvad der skal forstås ved et læhegn.
Ved læhegn forstås efter § 1 i læhegnsloven en sammenhængende plantning af træer eller buske med indtil syv planterækker og en bredde af ikke over 10 m, der
Plantninger, der udgør en del af et skovareal, er ikke omfattet af læhegnsloven, jf. § 1, stk. 2.
Definitionen omfatter tillige læplantninger omkring driftsbygninger, tekniske anlæg og lignende, der anvendes i forbindelse med jordbrugsmæssig produktion, og som tillige har en positiv virkning på natur, fauna og landskab. Nedsættelse af vindhastigheden skal dog fortsat være læhegnets formål.
Ved anlæg af læhegn skal der ved plantevalg og plantningsmetode tages hensyn til, at læhegnet i videst muligt omfang tilpasses det omgivende landskab, jf. læhegnsloven § 2, stk. 1.
Udgifter til læhegn kan fratrækkes fuldt ud i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, jf. LL § 8 K, stk. 3.
Det gælder såvel nye læhegn som genplantning af eksisterende læhegn.
Fradragsretten gælder for læhegn, der er omfattet af læhegnsloven.
Hvis en plantning ikke falder ind under definitionen, kan udgifterne til plantningen eventuelt afskrives som et accessorium efter AL § 14, stk. 3. Se TfS 1997, 770 LSR.
LL § 8 K, stk. 3, omfatter også udgifter til supplerende lægivende løvtræsplantninger.
Supplerende lægivende løvtræsplantninger er beplantninger af overvejende løvfældende træer og buske, der etableres samtidig med og i tilknytning til anlæg af læhegn, for at fremme læhegnets lægivende virkning samt virkning for landskabs- og naturforhold.
I SKM2002.502.LSR blev asketræer (Westhof Glomein Tyskland), plantet på række med en indbyrdes afstand på 5-10 m, omfattet af LL § 8 K, stk. 3.
Det fremgik af sagen, at denne bredkronede kloning af asketræer efter få år ville danne sammenhængende trækroner med en væsentlig, vindbremsende effekt i en højde af ca. 2 m over terræn og opefter. Denne form for læplantning var ifølge en konsulent netop den rette på den konkrete strækning. Læhegnet ville nedsætte hastigheden på vestenvinden, som "fejede" henover den østligt liggende landbrugsjord, jf. læhegnsloven § 1, nr. 1. Desuden opfyldte valget af beplantning læhegnsloven § 2.
Der kan ydes tilskud til læplantning efter læplantningsloven.
Tilskuddet medregnes til den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, som den skattepligtige afholder sin udgift til læplantningen.
En erstatning for tab af levende hegn er skattepligtig, hvis erstatningen er ydet til dækning af en fradragsberettiget udgift.
Se SKM2002.422.LSR, hvor der blev lagt vægt på, at udgifter til genplantning af et tidligere læhegn var fradragsberettigede efter LL § 8 K, stk. 3. Erstatningen kunne ikke betragtes som ydet for et formuetab, fordi det levende hegn kunne genetableres, og tabet af hegnet ikke havde medført en varig forringelse af ejendommens værdi. Tabet af hegnet kunne ikke anses for afståelse af fast ejendom, og det var uden betydning, at læhegnet ikke var genetableret på daværende tidspunkt.
Udgifter til plantning af de flerårige energiafgrøder
kan fratrækkes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor udgiften er afholdt, jf. LL § 8 K, stk. 4.
For at få fradrag, er det en betingelse, at arealet med planter af de arter, som er nævnt i LL § 8 K, stk. 4, 1. punktum, i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 hektar.
Der kan ikke gives fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og Færøerne.
Fradraget gælder for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder, der afholdes den 1. januar 2010 eller senere.
Det er ikke et krav, at plantningen er foretaget som led i erhvervsmæssig virksomhed. Lønmodtagere, der investerer i plantning af flerårige energiafgrøder, kan derfor også fratrække udgifterne hertil.
Det er ikke en hindring for fradraget, hvis det senere viser sig, at der ikke kan findes afsætning for en afgrøde til anvendelse til produktion af energi, eller hvis afgrøden anvendes til andre formål end produktion af energi.
I sådanne tilfælde skal der ikke ske genoptagelse af skatteansættelsen.
Hvis den flerårige afgrøde anvendes til fremstilling af energi eller varme til producentens eget private forbrug, skal den udgift, der er blevet fratrukket i forbindelse med fremstillingen af den anvendte afgrøde, indtægtsføres skattemæssigt.
Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer mv., der er omfattet af LL § 8 K, stk. 1-4, skal omregnes til kontantværdi, jf. LL § 8 K, stk. 5.
Hvis træer mv., er anskaffet før indkomståret 1999, skal anskaffelsessummen ikke kontantomregnes. Det er, fordi der ikke var krav om kontantomregning efter de tidligere gældende regler. Se lov nr. 434 af 26. juni 1998, § 16, stk. 10, og AL § 56.
Reglerne i LL § 8 K, stk. 1-5 gælder også for udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord.
Dette fremgår af LL § 8 K, stk. 6.
Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fratrukket ved salg af ejendommen.
Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fratrukket efter LL § 8 K, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., i det år, hvor leje- eller forpagtningsforholdet ophører.
Udgifter, der er fratrukket efter LL § 8 K, stk. 1-5, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. LL § 8 K, stk. 7.
Uanset LL § 8 K, stk. 1-4 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fratrækkes eller afskrives efter afskrivningsloven, jf. LL § 8 K, stk. 8.
LL § 8 K følger det almindelige skatteretlige periodeafgrænsningsprincip.
Se SKM2002.226.HR, hvor arbejdsydelsen i forbindelse med udplantning og genplantning af træer var en væsentlig del af, hvad en planteskole havde påtaget sig at udføre, men hvor arbejdsydelsen ikke var udført i 1992. Herefter påhvilede der ikke kommanditselskabet en endelig retlig betalingspligt i 1992, og skatteyderen kunne derfor ikke afskrive på udgifter til plantning af træer og udgifter til etablering af læhegn i indkomståret 1992. Af samme grund kunne skatteyderen ikke foretage fradrag for sin andel af udgifterne til vedligeholdelse af beplantning og læhegn af træer, fordi arbejdet hverken kunne udføres eller blev udført i 1992. Skatteyderen kunne heller ikke foretage fradrag for en såkaldt renteudgift, som vedrørte tiden forud for, at han havde påtaget sig en aktuel gældsforpligtelse.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
Højesteret anførte, at det følger af ordlyden af og forarbejderne til LL § 8 K, stk. 2, at fradragsretten for udgifter til plantning af juletræer og pyntegrønt alene vedrører udgifter forbundet med indkøb og plantning at træerne. Udgifter til etablering af et investeringsprojekt som det foreliggende og dets finansiering var derfor ikke fradragsberettiget efter bestemmelsen. | Tidligere SKM2008.126.ØLR Se også SKM2006.397.ØLR | |
Periodisering. Højesteret fandt, at arbejdsydelsen i forbindelse med udplantning og genplantning af træer var en væsentlig del af, hvad en planteskole havde påtaget sig at udføre, og at arbejdsydelsen ikke var udført i 1992. Herefter påhvilede der ikke kommanditselskabet en endelig retlig betalingspligt i 1992, og skatteyderen kunne derfor ikke afskrive på udgifter til plantning af træer og udgifter til etablering af læhegn i indkomståret 1992. Af samme grund kunne skatteyderen ikke foretage fradrag for sin andel af udgifterne til vedligeholdelse af beplantning og læhegn af træer, idet arbejdet hverken kunne udføres eller blev udført i 1992. Skatteyderen kunne heller ikke foretage fradrag for en såkaldt renteudgift, som vedrørte tiden forud for, at han havde påtaget sig en aktuel gældsforpligtelse. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Landsskatteretten fandt, at asketræer (Westhof Glomein Tyskland), plantet på række med en indbyrdes afstand på 5-10 m, var omfattet af LL § 8 K, stk. 3. Det fremgik af sagen, at denne bredkronede kloning af asketræer efter få år ville danne sammenhængende trækroner med en væsentlig vindbremsende effekt i en højde af ca. 2 m over terræn og opefter. Denne form for læplantning var ifølge en konsulent netop den rette på den konkrete strækning. Læhegnet ville nedsætte hastigheden på vestenvinden, som "fejede" henover den østligt liggende landbrugsjord, jf. læhegnsloven § 1, nr. 1. Desuden opfyldte valget af beplantning læhegnsloven § 2. | ||
Landsskatteretten fandt, at en erstatning på 38.625 kr. for tab af levende hegn var skattepligtig. Begrundelsen var, at erstatningen var ydet til dækning af en fradragsberettiget udgift. Landsskatteretten lagde vægt på, at udgifter til genplantning af tidligere læhegn er fradragsberettigede efter LL § 8 K, stk. 3. Erstatningen kunne ikke betragtes som ydet for et formuetab, fordi det levende hegn kunne genetableres, og tabet af hegnet ikke havde medført en varig forringelse af ejendommens værdi. Tabet af hegnet kunne ikke anses for afståelse af fast ejendom, og det var uden betydning, at læhegnet ikke var genetableret på daværende tidspunkt. | ||
En interessents deltagelse i et investeringsarrangement med skovplantning anerkendtes ikke skattemæssigt, og der godkendtes ikke fradrag for driftsomkostninger, afskrivninger og renteudgifter. | Se også SKM2005.309.ØLR | |
TfS 1998, 174 LSR | Et projekt med dyrkning af juletræer i udlandet skulle ejes af et antal kommanditister, der var opdelt i interessentskaber, hvori deltagerantallet ikke oversteg ti. Projektet blev ikke anset for omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 10. Der blev lagt vægt på, at projektet indeholdt økonomisk og forretningsmæssig realitet, og at der var en klar adskillelse såvel økonomisk som driftsmæssigt mellem de enkelte interessentskaber, der bar hver sin driftsrisiko. | |
TfS 1997, 770 LSR | Landsskatteretten fandt, at et læhegn omkring en minkfarm, der skulle give læ for eller pynte på bebyggelse mv., ikke var omfattet af LL § 8 K, stk. 3. Landsskatteretten anså læhegnet for et accessorisk anlæg til minkhallerne, og udgiften til etablering af hegnet kunne derfor afskrives efter reglerne om accessoriske anlæg i afskrivningsloven. | |
LSRM 1980, 77 LSR | En skatteyder ejede en landbrugsejendom på ca. 46 ha, hvorpå han drev traditionelt landbrug. På en ås, som var vanskelig at dyrke, plantede skatteyderen fyrretræer i begyndelsen af 1960´erne. Da en del af disse træer med tiden var gået ud, havde skatteyderen i indkomståret 1975 ladet en del af åsen beplante med grantræer med henblik på senere salg som juletræer og pyntegrønt. Udgiften hertil havde skatteyderen fratrukket ved indkomstopgørelsen. Skatterådet anså udgiften for afholdt til nyplantning, hvorfor den efter deres opfattelse skulle karakteriseres som en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. Landsskatteretten fandt, at den af skatteyderen med grantræer foretagne tilplantning af et areal, der tidligere havde været beplantet med fyrretræer, ikke kunne betragtes som overgang til anden driftsform. Skatteyderen var derfor berettiget til det foretagne fradrag. | |
SKAT | ||
Det ønskedes bekræftet, at den fortjeneste som spørger eventuelt opnåede ved at modtage beplantnings- og arealskadeerstatning fra et selskab var skattefri efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. Erstatningen for beplantnings- og arealskadeerstatning bestod af erstatning for bevoksning, der blev ryddet og erstatning for tab på nabobevoksning. Erstatning for bevoksning, der blev ryddet, var i en vurderingsrapport beregnet som manglende indtægter (driftstab), som følge af at bevoksningen blev solgt inden den var salgsklar. Derfor var erstatningen skattepligtig, jf. SL § 4. Erstatningen for tab på nabobevoksningen var i vurderingsrapporten ligeledes beregnet som manglende indtægter, da rydningen af deklarationsarealet kunne betyde produktionsnedgang i nabobevoksningerne. Derfor var også denne erstatning skattepligtig, jf. SL § 4. Deklarationsarealerne måtte til en vis grad gentilplantes, og spørger blev tilbudt gentilplantning af det ryddede areal, hvor selskabet etablererede og betalte gentilplantningen. Der var dog visse begrænsninger i gentilplantningen. Af vurderingsrapporten fremgår, at der i de allerede beregnede erstatninger principielt var medregnet, at spørger selv foretog gentilplantning og derfor indirekte var betalt for gentilplantningen. Den modtagne erstatning fra selskabet var skattepligtig, jf. SL § 4. Dette uanset om erstatningen blev udbetalt som et kontant beløb eller ved, at selskabet etablerede og betalte for genplantningen. Spørger ville i begge tilfælde have et fradrag for udgifter svarende til værdien af genplantningen. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at hvis spørger modtog gentilplantning af deklarationsarealerne, ville dette ikke udløse beskatning hos spørger, da den skattepligtige værdi blev modsvaret af et fradrag for udgifter til genplantning. |