Dette afsnit handler om, at debitor i visse tilfælde ikke har fradrag for renteudgifter, der vedrører gæld påtaget i forbindelse med gave og arv til kreditor.
Afsnittet indeholder:
Følgende renteudgifter kan ikke fradrages:
Se LL § 17.
Bestemmelsen finder anvendelse, når en person yder en gave, herunder arveforskud, ved at udstede et rentebærende gældsbrev med sig selv som debitor til en af de personer, som er nævnt ovenfor.
Reglen er anvendt analogt på gavegæld til børn af en person, som lever sammen med giveren.
Har kreditor ydet et vederlag til debitor, der svarer til gældsbrevets værdi, kan renterne fradrages. Dækker vederlaget kun en del af gældsbrevets værdi, kan en hertil svarende del af renterne fradrages.
Der er ikke fradrag for renter, uanset at gælden er sikret ved et omsætteligt pantebrev. Når debitors afkom mv. ikke mere er kreditor på pantebrevet, kan renter fradrages på sædvanlig måde.
Kreditor skal beskattes af renteindtægter og gaver efter de normale regler. Se LSRM 1962.21.
Et barnebarn er "livsarving" selvom den forældre, som er livsarving til bedstefaren, stadig er i live. Se TfS 1986, 117 LSR.
Udtrykket "livsarving" omfatter også et barnebarn, uanset at den forældre, som er livsarving til bedstefaren, stadig er i live. Se TfS 1986, 117 LSR.
Der er ikke fradrag for renter på lånet, hvis en forældre i samme år både har givet en gave til sit barn og lånt penge af sit barn, og beløbene er af samme størrelse. Se LSRM1968.146.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Skd 1976.161 (Vester Landsrets dom af 26. marts 1975) | A havde foretaget fradrag for renter på gæld til sine to sønner. A gjorde gældende, at gælden stammede fra lån, som A's sønner havde ydet af opsparede midler, der stammede fra ydede arveforskud og mindre gaver samt fra deres arbejdsindtægter. Retten udtalte, at de arveforskud A havde givet til sønnerne ikke kunne anses som reelle ydelser til dem, hvorfor A ikke kunne foretage fradrag for renter. | |
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 1986, 117 LSR | En skatteyder havde gennem en årrække hvert år foræret sit barnebarn et afdragsfrit 8 pct. pantebrev på 8.000 kr. i sit sommerhus. Renterne på pantebrevet var efter LL § 17 ikke fradragsberettigede. Udtrykket "livsarvinger" omfatter også børnebørn, og det var i denne forbindelse uden betydning, at skatteyderens søn, d.v.s. barnebarnets far, var i live. | |
TfS 1985, 320 LSR | En skatteyder havde udstedt et afdragsfrit pantebrev på 500.000 kr. til en uddannelsesfond. Pantebrevet blev forrentet med 3,5 pct. af hovedstolen. Fondens formål var at yde uddannelsesstøtte til descendenter efter skatteyderen og hendes ægtefælle. Fondsbestyrelsen kunne dog i ganske særlige tilfælde, når det var en velfærdssag for den pågældende, yde støtte til en descendent i tilfælde af dennes alvorlige sygdom eller i andre tilsvarende alvorlige situationer. Fradrag for renter af pantebrevet kunne ikke godkendes, jf. LL § 17. | |
LSRM1968.146 | A havde hvert år udstedt et pantebrev til sine børn og børnebørn på 2.000 kr. og i samme år havde A afgiftsfrit overført 2.000 kr. til hvert barn og barnebarn. Børn og børnebørn var formuende, og havde hævet 2.000 kr. på andre konti til betaling af gældsbrevene. Landsskatteretten fandt, at A ikke kunne foretage fradrag for renter, da A's dispositioner måtte anses hovedsageligt at være motiveret af skattemæssige hensyn. | |
LSRM 1962.21 | Landsskatteretten fandt, at ligningslovens specielle bestemmelser om, at renter af gæld ikke kan fradrages af debitor, ikke kunne antages at indebære, at kreditor ikke skal indtægtsføre renterne. | |
SKAT | ||
Skd. 1974.77 | To brødre ophævede i 1970 deres fælles ejerskab af en virksomhed. Den ene bror overtog den anden brors anpart af virksomheden mod delvis udstedelse af en rentebærende fordring. I 1973 købte brødrenes far gældsbrevet, som han ville overdrage vederlagsfrit til sine børnebørn. Det var oplyst, at gældsforholdet havde en reel forretningsmæssig begrundelse, at børnebørnene fik gældsbrevet til fri disposition og at rentenydelsen på gældsbrevet ikke havde sit udspring i en gavedisposition fra debitors side. Skattedepartementet fandt, at debitors gæld til sine børn ikke kunne anses for omfattet af LL § 17. |