Dokumentets metadata

Krav om sikkerhedsstillelse og efterfølgende inddragelse af momsregistrering

Virksomhedens og indehaverens restancer var oparbejdet løbende ved gennemgående manglende betalinger af momstilsvar og B-skatterater og AM-bidragsrater, og restancen var stigende. Det var usikkert, om en tvangsrealisation af indehaverens faste ejendom, hvori SKAT havde udlæg, ville medføre, at SKAT ville opnå dækning for restancen. Med den med rette skønnede forventede restancestigning måtte det under alle omstændigheder lægges til grund, at SKAT fremover ikke ville have fuld sikkerhed i den faste ejendom for den som følge af virksomhedens drift opståede restance. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at virksomhedens fortsatte drift ville indebære en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3. Kravet om sikkerhedsstillelse og den efterfølgende inddragelse af virksomhedens momsregistrering blev derfor stadfæstet.

Klagen vedrører inddragelse af momsregistrering.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har pålagt virksomheden at stille sikkerhed for et beløb på 506.000 kr. som betingelse for fortsat registrering af virksomheden for moms, jf. opkrævningslovens § 11. Da sikkerheden ikke er blevet stillet inden for den fastsatte frist, har SKAT inddraget momsregistreringen, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser.

Sagens oplysninger

A har siden 2005 været registreret i CVR-registeret med virksomheden H1. Branchen er angivet som "Andre post- og kurertjenester".

Virksomheden har været registreret for moms.

Virksomhedens revisor har oplyst, at der i virksomheden indtil inddragelsen af momsregistreringen blev drevet to akiviteter.

Baggrunden for virksomhedens etablering var, at B (A's ægtefælle) tidligere har udført arbejde som lønmodtager for selskabet G1 ApS. Dette selskab opfordrede i 2005 A til at etablere en selvstændig virksomhed, således at der i stedet for, at selskabet udbetalte løn til hendes ægtefælle, kunne ske afregning ved fakturaer mellem virksomheden og G1 ApS. I første omgang glemte man at få virksomheden momsregistreret. Dette blev dog gjort efterfølgende.

Ved afgørelse af 14. marts 2008 forhøjede SKAT virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. august 2005 til den 30. juni 2007 med 143.332 kr.

Virksomhedens revisor har oplyst, at forhøjelsen blandt andet vedrørte den pålagte moms på de fakturaer, som virksomheden havde udstedt til G1 ApS.

Ved brev af 19. marts 2008 foreslog SKAT B, at den løn fra virksomheden, som han havde selvangivet for indkomstårene 2005 og 2006, skulle medregnes som virksomhedsoverskud ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst, idet det var ham, der havde drevet virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1; ikke hans ægtefælle. Det var i forslaget anført, at hvis han kunne godkende forslaget, skulle han ikke gøre noget, hvorefter forslaget ville blive indarbejdet i hans årsopgørelser. Hvis han derimod ikke kunne godkende forslaget, skulle han kontakte SKAT senest den 7. april 2008 med sin begrundelse og eventuel dokumentation.

B henvendte sig ikke til SKAT inden for den fastsatte frist.

Efter at virksomhedens revisor kom ind i sagen, anmodede denne i 2010 SKAT om, at virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. august 2005 til den 30. juni 2007 og B's skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006 blev genoptaget med henvisning til, at fakturabeløbene til G1 ApS rettelig var almindelig lønindkomst. SKAT burde derfor have anmodet G1 ApS om at afregne A-skat. Endvidere skulle der godkendes fradrag for befordring.

Ved afgørelser af 8. november 2010 adresseret til dels virksomheden, dels B, afslog SKAT anmodningen om genoptagelse med den begrundelse, at fristerne for ordinær genoptagelse var overskredet.

Afgørelserne blev påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatteretten stadfæstede den 16. august 2011 SKATs afgørelser.

Af CVR-registeret fremgår, at G1 ApS blev opløst den 4. oktober 2010 efter konkurs.

Virksomhedens revisor har oplyst, at virksomheden har et tilgodehavende på 300.000 kr. hos G1 ApS, idet fakturaer for dette beløb ikke er blevet betalt. Virksomheden vil derfor få ret til at afskrive dette beløb som tab på debitorer. Man afventer, at der kommer en endelig afgørelse vedrørende konkursboets afslutning. Hele vejen igennem har kurator dog udtalt, at der ikke vil blive nogen dividende til udbetaling.

Af udskrift af SKATs grundkonto for A fremgår, at hun i perioden fra den 22. januar 2007 til udskriftsdatoen den 12. januar 2012 ikke har indbetalt nogen af de opkrævede B-skatterater og AM-bidragsrater frivilligt. Hun er blandt andet i 2011 blevet opkrævet 10 rater a B-skat på 1.060 og 10 rater a AM-bidrag på 1.122 kr. Ingen af disse rater er blevet betalt.

Af udskrift af SKATs modtagne angivelsesoplysninger fremgår, at virksomhedens momstilsvar i 2010 og 2011 har været følgende:

Af restanceopgørelse af 10. januar 2012 fremgår, at virksomheden har restance med følgende momstilsvar:

Af udskrift af A's skatteoplysninger fremgår, at hun er eneejer af en beboelsesejendom med en ejendomsværdi i henhold til den offentlige ejendomsvurdering på 1.650.000 kr. pr. 31. december 2010. Af gældsoplysninger fremgår, at hun pr. 31. december 2010 havde indberettet bankindestående på 4.033 kr. og gæld til realkreditinstitut på 627.579 kr., gæld i henhold til pantebreve i depot på 247.723 kr. samt øvrig indberettet gæld på 2.544 kr.

Af udskrift af tingbogsattest fremgår, at ejendommen er behæftet med realkreditpantebrevet, 3 pantebreve, et ejerpantebrev på 580.000 kr. og udlæg på 256.949 kr. til en bank. Herefter har SKAT pant i henhold til 5 udlæg foretaget i perioden fra den 4. marts 2008 til den 11. februar 2011.

Af udskrift af SKATs inddrivelsesafdelings sagsbemærkninger fremgår blandt andet, at indehaveren den 10. februar 2011 i forbindelse med en udlægsforretning har oplyst, at hun ikke kan tilbyde nogen afvikling af restancen.

Ved varselsbrev af 29. juni 2011 meddelte SKAT virksomheden, at virksomhedens restance til SKAT samt indehaverens personlige restance til SKAT, der vedrører virksomhedens drift, skulle betales inden 10 hverdage fra modtagelsen af brevet. I modsat fald ville der blive stillet krav om sikkerhedsstillelse. Restancen var opgjort således:

SKATs afgørelse om krav om sikkerhedsstillelse

Ved afgørelse af 4. august 2011 har SKAT pålagt virksomheden at stille sikkerhed for et beløb på 586.455 kr. inden for en frist på 8 dage, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, stk. 3 og stk. 5. I modsat fald ville virksomhedens momsregistrering blive inddraget.

Virksomhedens/indehaverens restance overstiger 25.000 kr., og virksomheden/indehaveren har 4 gange inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke indbetalt skatter og afgifter, herunder indehaverens personskatter og AM-bidrag vedrørende virksomhedens drift, rettidigt. Der er tale om:

• Moms for 1. kvartal 2011 med sidste rettidige betalingsdag den 10. maj 2011
• B-skat for maj 2011 med sidste rettidige betalingsdag den 23. maj 2011
• AM-bidrag for maj 2011 med sidste rettidige betalingsdag den 23. maj 2011
• B-skat for april 2011 med sidste rettidige betalingsdag den 20. maj 2011

Da løbende skatter og afgifter igennem længere tid ikke er blevet betalt rettidigt, og da virksomheden/indehaveren ikke har vist vilje til at overholde indgående betalingsaftaler, vurderes virksomhedens drift at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Krav om forkortet afregning (kreditbegrænsning) skønnes af samme årsager ikke at være tilstrækkeligt til at sikre rettidig betaling.

Størrelsen af kravet om sikkerhedsstillelse er fastsat således:

Virksomhedens forventede tilsvar af moms er beregnet på baggrund af tilsvarene for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2011.

Indehaverens personskat og AM-bidrag, der vedrører virksomheden, er beregnet ud fra forskudsopgørelsen, hvor overskud af virksomhed er fastsat til 280.500 kr.

SKAT modtog ikke betaling af restancen.

SKATs afgørelse om inddragelse af momsregistreringen

Ved afgørelse af 12. september 2011 har SKAT inddraget virksomhedens momsregistrering med henvisning til, at den krævede sikkerhedsstillelse ikke er blevet stillet inden for den fastsatte frist.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens revisor har fremsat påstand om, at kravet om sikkerhedsstillelse og inddragelsen af momsregistreringen ophæves.

Virksomheden og indehaveren er ikke enig i grundlaget for virksomhedens/indehaverens restancer og har derfor haft klagesager herom. Disse er imidlertid desværre tabt.

Hele beløbet på 586.455 kr. vedrører SKATs forhøjelser på grund af indtægt ved faktureringerne til G1 ApS; dog er et beløb på ca. 30.000 kr. restance med nyere moms.

I sagsforløbet har SKAT foretaget udlæg i A's faste ejendom for restancerne. SKAT har dermed fået den bedst mulige sikkerhed for de restancer, som SKAT mener at have.

På denne baggrund må kravet om sikkerhedsstillelse anses for urimeligt. Med de tinglyste udlæg har SKAT betryggende sikkerhed for restancerne. Der bør ikke kræves "dobbelt" sikkerhed.

Begge aktiviteter i virksomheden har været i fremdrift og gik rigtigt godt op til det tidspunkt, hvor momsregistreringen blev inddraget.

Virksomheden/indehaveren har "hængt lidt" med at få betalt de løbende tilsvar af moms og indehaverens personskatter til tiden, men beløbene er blevet afdraget.

Virksomheden/indehaveren har formået at holde restancerne nogenlunde i ro.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2011, offentliggjort i SKM2011.704.LSR , idet forholdene må anses for sammenlignelige.

SKATs udtalelse til det af revisoren anførte

Virksomhedens og indehaverens restance, der vedrører virksomhedens drift, udgjorde pr. 4. august 2011 586.455 kr. Ved afgørelsen af 14. marts 2008 opkrævede SKAT virksomheden 143.332 kr. i moms. Afslaget på genoptagelse af grundlaget for opkrævningen af 14. marts 2008 blev stadfæstet af Landsskatteretten den 16. august 2011.

Restancen er således både reel og korrekt, uanset hvorledes den er opstået.

Hvorvidt der har været fremdrift i aktiviteterne, er et spørgsmål, som SKAT ikke umiddelbart kan besvare. SKAT kan alene forholde sig til de indsendte angivelser. Af virksomhedens momsangivelser for 2010 og 2011 fremgår, at momstilsvarene er nedadgående. Da momstilsvaret afspejler omsætningen, og da det forudsættes, at virksomheden har angivet korrekt, er det SKATs opfattelse, at omsætningen i virksomheden må have været nedadgående.

Virksomheden har ikke betalt momstilsvarene for perioderne fra og med 2. kvartal 2010 til og med 2. kvartal 2011, ligesom det fremgår, at indehaveren har en personskatterestance.

Af udskrift af indehaverens grundkonto for perioden fra januar 2005 og til nu fremgår, at indehaverens personskatter har været stigende i hele perioden, hvilket særligt skyldes manglende betaling af løbende B-skatte-/AM-bidragsrater. Indehaveren har siden den 22. januar 2007 ikke frivilligt indbetalt et beløb, idet alle indbetalinger er sket ved inkasso.

På denne baggrund kan SKAT ikke tiltræde virksomhedens revisors oplysninger om, at aktiviteterne har været i fremdrift, at virksomheden/indehaveren har betalt de løbende tilsvar af moms og personskatter, samt at virksomheden/indehaveren har formået at holde restancerne i ro.

Af den fremlagte tingbogsattest fremgår, at SKATs første udlæg i A's faste ejendom har prioritet nr. 9.

Det er SKAT, der vurderer, om en tilbudt sikkerhed af anden art end de, der er nævnt direkte i bekendtgørelse nr. 1255 af 9. november 2010 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (børsnoterede obligationer, bankgaranti eller kontante indskud) kan anses for betryggende.

Alle foretagne udlægsforretninger til inddrivelse af de omhandlede restancer har ført til, at SKAT har foretaget udlæg i A's faste ejendom. Det er imidlertid SKATs opfattelse, at det er yderst tvivlsomt, om et salg af ejendommen vil føre til betaling til prioritet nr. 9 og efterfølgende prioriteter.

Endvidere vil den omstændighed, at virksomheden eventuelt vil kunne afskrive et beløb for tab på debitorer ikke ændre ved, at virksomheden/indehaveren har en restance til SKAT. Det oplyste beløb på 300.000 kr. er ikke dokumenteret og vil endvidere ikke medføre, at restancen bliver nedskrevet til et beløb på under 25.000 kr.

Da virksomheden/indehaveren på intet tidspunkt frivilligt har indbetalt de løbende forpligtelser til SKAT, og da restancerne har været stigende i hele virksomhedens registreringsperiode, er det SKATs opfattelse, at der er en nærliggende risiko for tab for staten ved virksomhedens fortsatte drift, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2011, offentliggjort i SKM2011.704.LSR , er ikke sammenlignelig med nærværende sag, idet der i nærværende sag ikke er tale om spørgsmål om, hvorvidt opkrævning af restskatter kan udgøre en afregningsperiode eller manglende opfyldelse af en anmodning om aktindsigt.

Virksomhedens revisors bemærkninger til SKATs udtalelse

Det er ikke korrekt, at den del af restancen, der skyldes SKATs forhøjelser, alene udgør 143.332 kr.

Ud over beløbet på 143.332 kr., der er forhøjelse af momstilsvaret, har SKAT forhøjet indehaverens personskatter med 173.708 kr. i indkomståret 2007, formentlig på baggrund af samme gennemgang. Herudover er begge beløb tilskrevet betydelige renter.

Såfremt SKAT havde udført arbejdet med gennemgange af materialet for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 korrekt og havde taget behørigt hensyn til, at der ikke blot var konstateret indtægter, men også almindelige udgifter forbundet med erhvervelsen af indtægterne, samt at man allerede på dette tidspunkt kunne forudse et stort tilgodehavende hos det nu konkursramte selskab, ligesom der rettelig var tale om indtægt fra et lønmodtagerlignende forhold, ville restancerne ikke have nået den nuværende størrelse og ville derfor være mere overkommelige for virksomheden og indehaveren.

Det fastholdes derfor, at inddragelsen af virksomhedens momsregistrering er uberettiget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Opkrævningslovens § 11 har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når

1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v. omfattet af denne lov og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, og

a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra told- og skatteforvaltningen, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller

b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, eller

(...)

Stk. 3. Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

(...)

Stk. 5. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode. For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverende årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger. Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag beregnes ud fra skattebilletten.

Stk. 6. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet brev.

Stk. 7. Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, samt at ledelsen efter stk. 11 vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.

(...)

Stk. 9. Stilles sikkerheden efter stk. 1 ikke rettidigt, inddrages virksomhedens registrering. Stilles sikkerheden efter stk. 2 ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.

(...)"

Henset til, at B-skatteraten for maj 2011 og AM-bidragsraten for maj 2011 blev opkrævet på samme forskudsopgørelse til samlet betaling, finder Landsskatteretten, at der for maj 2011 alene er tale om for sen betaling for én afregningsperiode.

Det er imidlertid uomtvistet, at der foreligger for sen betaling i 4 afregningsperioder inden for de seneste 12 afregningsperioder. Dette gælder såvel for moms som for B-skatte-/AM-bidragsrater.

Indehaverens restance, der vedrører virksomhedens drift, overstiger endvidere 25.000 kr.

Der foreligger derfor en situation som omhandlet i opkrævningslovens § 11, stk. 1.

Henset til, at virksomhedens restance samt indehaverens restance, der vedrører virksomhedens drift, er oparbejdet løbende ved gennemgående manglende betalinger af momstilsvar og B-skatte-/AM-bidragsrater, og henset til, at restancen har været stigende, er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn om, at virksomhedens fortsatte drift ville indebære en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Der er herved henset til, at det dels er usikkert, om en tvangsrealisation af indehaverens faste ejendom på nuværende tidspunkt vil føre til salg til en pris, der vil medføre, at SKAT i medfør af de foretagne udlæg vil kunne opnå dækning for den nuværende restance, dels at det med den af SKAT med rette skønnede forventede restancestigning under alle omstændigheder må lægges til grund, at SKAT fremover ikke vil have fuld sikkerhed i den faste ejendom for den som følge af virksomhedens drift opståede restance.

Betingelsen i opkrævningslovens § 11, stk. 3, er dermed opfyldt.

Størrelsen af kravet om sikkerhedsstillelse er endvidere med rette opgjort til 506.000 kr., jf. opkrævningslovens § 11, stk. 5.

Det bemærkes, at sikkerhedsstillelsen er opgjort korrekt på grundlag af de registrerede restancer.

For så vidt angår det af virksomhedens revisor anførte om, at virksomheden er berettiget til afskrivning for tab på debitorer bemærkes, at dette ikke kan tages i betragtning, allerede fordi der på nuværende tidspunkt end ikke er indgivet en anmodning til SKAT om ændring af de respektive opgørelser med henvisning hertil.

Pålægget af 4. august 2011 med krav om sikkerhedsstillelse på 506.000 kr. stadfæstes derfor.

Da sikkerheden ikke blev stillet inden for den fastsatte frist, er det endvidere med rette, at SKAT har inddraget virksomhedens momsregistrering, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9.

Inddragelsen af virksomhedens momsregistrering pr. 12. september 2011 stadfæstes derfor.