Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af dyr, som ikke er omfattet af husdyrbeskatningsloven.
Afsnittet indeholder:
Det er kun landbrugere, der kan anvende reglerne i HUSDYL §§ 2-5 om værdiansættelse af besætning samt reglerne for dyr i stambesætningen.
Andre skatteydere end landbrugere, der driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af dyr, herunder husdyr, skal anvende reglerne i varelagerloven på beholdningen af dyr. Se TfS 1988, 344 VLD om en kreaturhandler.
Det betyder eksempelvis at heste i et stutteri behandles skattemæssigt efter reglerne i varelagerloven, fordi hestene i et stutteri ikke anses for landbrugsheste. Se C.C.4.1.1 Husdyrbeskatningslovens begreber.
Se også afsnit C.C.2.3.1.2 om varelagerets bestanddele.
Ved indkomstopgørelsen fratrækkes udgifter til erhvervelse af besætning, og salgssummer indtægtsføres.
Værdiforøgelse eller værdinedgang af besætningen medregnes også ved opgørelsen af indkomsten.
Derimod kan der ikke foretages nedskrivning på værdien af besætningen.
Der kan heller ikke afskrives på dyr.
Uden for husdyrbeskatningsloven opereres ikke skattemæssigt med stambesætninger.
Hvis besætningen ikke hører under husdyrbeskatningsloven eller under varelagerloven, skal besætningen værdiansættes til handelspris eller kostpris.
Indkøbte dyr kan optages til kostpris. Det vil sige indkøbspris med tillæg af foderudgifter og eventuelle lønudgifter, og ikke til eksempelvis slagteprisen, der konkret ved ophør bliver anslået lavere. Se LSRM 1975, 22 LSR.
Dyr af egen avl kan derimod optages til den forventede salgspris med fradrag af normal bruttoavance.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
TfS 1988, 344 VLD | En kreaturhandler, hvis lager af kreaturer udelukkende var bestemt til videresalg, var berettiget til at nedskrive lageret efter varelagerlovens regler. | |
Landsskatteretskendelser | ||
LSRM 1975, 22 LSR | En skatteyder havde indkøbt 5.000 unge høns med henblik på ægproduktion. I begyndelsen af juni 1972 indkøbte skatteyderen yderligere godt 9.000 unge høns i 4-månedersalderen. Landsskatteretten fandt, at skatteyderens beholdning af høns ikke kunne anses for en stambesætning, og at den som handelsbesætning måtte optages til kostpris, dvs. normalt til indkøbsprisen med tillæg af foderudgifter. |