Dette afsnit beskriver de grundlæggende regler for erhvervsdrivende fonde, der er skattepligtige efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1.
Afsnittet indeholder:
Lov nr. 712 af 25. juni 2014 er indarbejdet i Den Juridiske Vejledning, og med loven er erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven forventes at være sat i kraft senest i sommeren 2015.
En fond anses som erhvervsdrivende, jf. EFL § 2, stk. 1, hvis den
En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver, eller den virksomhed, som fonden har en forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue. Se EFL § 2, stk. 2. Dette betyder, at den pågældende fond bliver omfattet af fondsloven.
Ved erhvervsdrivende fonde forstås således i erhvervsfondslovens forstand
Der tales i den forbindelse ofte om erhvervsdrivende fonde og om holdingfonde. Disse holdingfonde, der har en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, må ikke forveksles med holding- eller moderfonde som omfattet af FBL § 10, dvs. fonde der under visse betingelser kan modtage udbytte vedrørende datterselskabsaktier mv. skattefrit. Se afsnit C.D.9.5.3.1 om udbytte fra datterselskaber.
Når der i dette afsnit tales om erhvervsdrivende, menes der erhvervsdrivende i den betydning, som udtrykket har i EFL. Den skattemæssige definition bygger på et andet grundlag. Se afsnit C.D.9.4 om erhvervsmæssig indkomst.
Erhvervs- og vækstministeren er som udgangspunkt fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen tager sig af erhvervs- og vækstministerens opgaver. I de tilfælde, hvor fondens hovedformål hører under justitsministeren, er fondsmyndigheden dog justitsministeren ved Civilstyrelsen. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Se EFL § 24.
Erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr., jf. EFL § 31, og nye fonde kan ikke registreres i Erhvervsstyrelsen, før grundkapitalen er fuldt indbetalt. Se EFL § 29, stk. 1, 2. pkt.
Fondsmyndigheden (Erhvervs- og vækstministeren/Erhvervsstyrelsen) skal med Civilstyrelsens samtykke godkende vedtægtsændringer. Se EFL § 89, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen har undtaget en række institutioner fra at være omfattet af erhvervsfondsloven. Det omfatter fx ungdomskollegier, ældreboliger, idrætsanlæg, elektricitetsværker mv. Se EFL § 3, stk. 1 og 2.
Erhvervsdrivende fonde skal registreres i Erhvervsstyrelsen for at have retsevne. Se EFL § 11, stk. 2. Erhvervsstyrelsen tager her stilling til, om der fondsretligt er tale om en fond, og om den er erhvervsdrivende og i øvrigt omfattet af loven.
Fondsmyndigheden kan med Erhvervsstyrelsens samtykke bestemme, at en fond, som er undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvist skal være undtaget fra loven. Se EFL § 3, stk. 1 og 2.
Erhvervsfondsloven omfatter således ikke:
Erhvervsdrivende fonde, der ikke er omfattet af erhvervsfondsloven, jf. EFL § 3, stk. 1 eller 2, er heller ikke omfattet af skattepligten efter fondsbeskatningsloven. De kan derimod være omfattet af skattepligtsbestemmelser i SEL § 1 eller fritagelsesbestemmelsen i SEL § 3. Se afsnit C.D.9.1.3.4 om fonde omfattet af selskabsskatteloven.