Dette afsnit handler om gaver til en fond. Det kan være gaver, som indgår i den bundne kapital eller gaver, som kan anvendes til uddelinger.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit C.D.9.5.5.2 om gaver til familiefonde.
Hvad enten der anvendes betegnelsen grundkapital, bunden kapital eller lignende, dækker den skattemæssige anvendelse af begreberne over kapital, som ikke kan uddeles.
Fonde er kun skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling. Se FBL § 3, stk. 6.
Gaver, som ikke kan anvendes til uddeling, skal således ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. En gave kan tilfalde grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden eller ved en disposition, hvorved grundkapitalen udvides.
Reglerne om gavebeskatning skal ses i sammenhæng med fondsloven og erhvervsfondsloven.
De aktiver, der forelå ved fondens stiftelse samt aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering, kan kun uddeles med fondsmyndighedens samtykke, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen skal anvendes til uddeling i løbet af et nærmere fastsat tidsrum. Se FL § 9, stk. 1 og stk. 5.
Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder kun grundkapitalen, hvis gavegiver udtrykkeligt har bestemt dette.
Gaver til andre fonde anses som gaver til den bundne kapital, medmindre gavegiver har bestemt, at gaven skal anvendes til uddelinger på kort eller længere sigt.
Fonde er skattepligtige af gaver, som er bestemt til uddeling, eller hvis det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere tidsrum skal anvendes til uddeling. Se FBL § 3, stk. 6.
Da en del gaver senere uddeles, omfatter skattefriheden ikke gaver, hvorom det er bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling, eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Se FBL § 3, stk. 6.
Modtager en fond en gave fra en anden fond, som er beregnet til videreuddeling, er den modtagende fond skattepligtig af gaven. Se FBL § 3, stk. 6, 1. pkt.
Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles.
I det år hvor fonden forbruger af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i FBL § 4, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke afgørende for skattepligten af forbruget, om forbruget af de bundne midler skyldes et tab som følge af fondens frivillige gældseftergivelse eller som følge af forhold, som fonden tvinges til at acceptere, fx en låntagers konkurs. Se SKM2012.192.SR.
Beskatning i ovennævnte situation sker på uddelingstidspunktet, så der er symmetri mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
Landsskatteretten gav en klager medhold i, at en fond ikke var skattepligtig af gaver, der ikke skulle anvendes til udlodning, men skulle tilfalde fondens grundkapital, uagtet at giver havde fået fradrag for gaven efter LL § 8 H. | ||
SKAT | ||
xSKM2016.374.SRx | Skatterådet bekræftede, at en dansk almenvelgørende fond ikke ville være skattepligtig af en gave, når gaven ikke anvendtes til uddeling, jf. FBL § 3, stk. 6, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgik af oplysningerne, at indskud i fonden blev henført til fondens grundkapital, der ikke kunne uddeles. | |
Skatterådet besvarede benægtende, at en uddeling af højskolebygningerne samt den grund, hvorpå højskolebygningerne var opført, til X efter 10 år i givet fald ikke ville udløse skattepligt for spørger. Spørger var en erhvervsdrivende byggefond. Grunden påtænktes apportindskudt til bygningsfondens grundkapital, mens øvrige anlægsudgifter skulle finansieres ved hjælp af frie midler. Det fulgte af fast praksis, at uddeling af grundkapital udløste skattepligt, idet forudsætningen for skattefrihed ikke længere var til stede. For så vidt angik bygningerne ville uddeling heraf ikke udløse skattepligt for bygningsfonden, idet værdien af disse påtænktes overdraget til bygningsfondens frie midler. | ||
I forbindelse med stiftelsen, ville der blive indskudt et samlet beløb på 25 mio. kr., som ville udgøre hele kapitalen. Skatterådet fandt, at indskuddet ikke ville være skattepligtigt, da indskuddet ikke kunne anvendes til uddelinger. Hvis der som følge af tab på udlån mv. sker et forbrug af bundne midler, er det Skatterådets holdning, at forbruget skal indtægtsføres i det år, hvor forbruget sker. | ||
Skatterådet bekræftede, at gavebeløb, der overføres til A Fonden, og som klausuleres til at gå til fondens grundkapital, ville kunne modtages skattefrit af fonden, uanset at fonden anvender grundkapitalen eller en del af denne som indskud i aktier i et datterselskab. Se FBL § 3, stk. 6. Dette gælder uanset om gavebeløbene fratrækkes af gaveyder efter LL § 8 A. | ||
Aktiver tilført ved arv eller gave kan således som udgangspunkt ikke anvendes til uddeling eller administration uden fondsmyndighedens (Civilstyrelsens) samtykke. Fondens formål ansås at være almennyttigt. Fonden var ikke skattepligtig af gaver, der tilfalder fondens bundne kapital. | ||
En fond ville få til formål at yde rentelettede lån til små og mellemstore virksomheder i deres etablerings-, begyndelse- eller ekspansionsfase. Både fondens disponible kapital og fondens grundkapital ville kunne anvendes til udlån. I forbindelse med stiftelsen af fonden ville der blive indskudt et større beløb. Stifteren af fonden overvejede enten at indskyde det samlede beløb som formel grundkapital i fonden eller at lade en del af beløbet indskyde som grundkapital og lade resten af kapitalen indskyde som en reservefond, der ikke ville være grundkapital, men som dog ikke ville kunne gøres til genstand for uddeling. Hvis en del af indskuddet kunne registreres som ikke-grundkapital, men som dog ikke kunne gøres til genstand for uddeling, ville stifteren i vidt omfang have imødegået risikoen for kapitaltab. Skatterådet lagde vægt på, at det af FBL § 3, stk. 3, fremgår, at det kun er gaver, som skal anvendes til uddeling, eller hvor det af fondens vedtægter fremgår, at kapitalen i løbet af et nærmere tidsrum skal anvendes til uddeling, som skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Skatterådet bekræftede, at det var Rådets opfattelse, at tilskud/gaver, som tilfalder enten fondens grundkapital eller anden vedtægtsbestemt bunden kapital, ville være skattefri for fonden. | ||
Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne yde en gave til en fond uden skattemæssige konsekvenser for fonden, når gaven ville blive tillagt fondens grundkapital. | ||
Ligningsrådet udtalte, at en vederlagsfri overdragelse af samtlige aktier i et driftsselskab til en nystiftet fonds grundkapital var uden skattemæssige konsekvenser for fonden. Afgørende var, at aktierne i følge fundatsen skulle indgå i fondens grundkapital, at fondens formål stedse ville være at eje den fulde aktiekapital i selskabet, samt at der ikke var tillagt medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger mv. | ||
TfS 1994, 320 LR | Sagen vedrørte en skattefri fusion af to fonde. Fusionen skulle gennemføres på den måde, at den indskydende fonds egenkapital, dvs. både den disponible og bundne kapital, skulle overføres til den disponible kapital i den modtagende fond. Det var oplyst, at den indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse af den bundne kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af gaver efter fondsbeskatningslovens regler. Ligningsrådet fandt, at fusionen kunne gennemføres skattefrit i medfør af FUL § 14 c, stk. 1, nr. 1, idet overførslen ikke havde skattemæssig betydning. | Se også afsnit C.D.9.8.2 om skattefri fusion. |