Dokumentets metadata

Selskabs salg af byggegrund - ingen momspligt, da salget udgør en indehavers udøvelse af sin ejendomsret

Skatterådet kan bekræfte, at et selskab ikke skal svares moms af en levering af en byggegrund, når leveringen udgør en indehavers udøvelse af sin ejendomsret og byggegrunden ikke har været anvendt i en afgiftspligtig virksomhed.Denne afgørelse er en ændring i forhold til Skatterådets hidtidige praksis, som nu ændres som følge af de forenende sager C-180 og C-181, Slaby og Kuc, hvorefter en ejers udøvelse af sin ejendomsret, ikke i sig selv er udøvelse af økonomisk virksomhed.

Spørgsmål

1. Skal der betales moms ved et selskabs salg af en grund, når salg af grunde/ejendomme ikke er led i selskabets almindelige drift og når grunden er anskaffet for en del af midler fra privatformuen?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Anmodningen om bindende svar omhandler salget af en byggegrund, som er ejet af et anpartsselskab.

Selskabet er etableret ved en virksomhedsomdannelse af en vognmandsforretning, som indehaveren (spørger) af selskabet og dennes nu afdøde mand, havde drevet i privat regi siden 1952.

Efter mandens død i 1998, drev spørger vognmandsforretningen videre indtil 2004, hvor hun solgte forretningen, dog beholdt hun deres tidligere bolig, som var beliggende på adressen, hvorfra vognmandsforretningen tidligere blev drevet. Selskabet havde herefter ikke andet formål end at bevare spørgers privatformue, som var placeret i selskabet. Spørger har senere solgt denne ejendom og bor i dag i en andelsbolig.

Spørger er uddannet i en bank. Herefter har hun været medhjælpende hustru i vognmandsforretningen indtil hendes mand døde. Spørger har ikke foretaget andre ejendomshandler end disse, og har således ikke drevet virksomhed med salg af fast ejendom.

Spørger har siden 1951 beskæftiget sig med at føre regnskab, og hun er i dag beskæftiget med EDB bogføring på halv tid.

Denne anmodning om bindende svar drejer sig om et påtænkt salg af en byggegrund (nr. 5). Spørger ejer et sommerhus (nr. 3) på samme vej som den pågældende byggegrund, og bruger selv sommerhuset, som er et gammelt sommerhus.

Spørger ønsker at opføre et nyt sommerhus i stedet for det gamle, og for at finansiere byggeriet af et nyt sommerhus, har spørger forsøgt at sælge byggegrunden ved siden af. Det er nu lykkedes at finde en interesseret køber og i forbindelse med vurderingen af kapitalbehovet har spørger brug for at få sikkerhed for byggeselskabets oplysninger om at selskabet ikke skal svare moms ved salget.

Sommerhuset er oprindeligt opført af spørgers far i 1948 og har været i familiens eje siden. Huset var senest ejet af spørgers søn.

Da sønnen gik konkurs ønskede spørger fortsat at benytte sommerhuset, og købte derfor de to ejendomme af konkursboet. Da spørgers opsparing var i selskabet blev det selskabet der købte de 2 ejendomme.

Inden købet havde kurator ændret status på ejendommene i BBR således, at de var registreret som grunde uagtet, at der på nummer 3 var det gamle sommerhus og på nummer 5 var soklen af det oprindelige hus, som imidlertid var blevet så skadet ved en storm at genopførelse ikke var mulig.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse at der ikke skal svares moms ved salget. Spørger henviser til oplysninger fra byggeselskabet og deres advokat samt til SKATs vejledning om moms på nye bygninger og byggegrunde - afsnit 2.0.1. byggegrunde afsnit 5.2 - hvem er ikke omfattet af momspligten - sidste afsnit, som lyder:

Salg af særskilte byggegrunde:

Salg af byggegrunde, som ikke er erhvervet som led i økonomisk virksomhed med køb og salg af byggegrunde, eller i forbindelse med relateret virksomhed vedrørende levering af byggeydelser, anses for henført til privatformuen. Det betyder, at såvel private som afgiftspligtige personers salg af byggegrunde, som er erhvervet med henblik på passiv investering, ikke er omfattet af momspligten.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales moms ved et selskabs salg af en grund, når salg af grunde/ejendomme ikke er led i selskabets almindelige drift og når grunden er anskaffet for en del af midler fra privatformuen.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift;

(......)

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund."

Uddrag fra bekendtgørelse nr. 1370 af 02/12/2010:

§ 39 c. Ved en byggegrund i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 39 a, stk. 1.

..

Praksis

EU-domstolen har i dommen i de forenede sager C-180/10, Slaby og C-181/10, Kuc fastlagt under hvilke omstændigheder levering af et grundstykke beregnet til bebyggelse skal anses for momspligtig.

Sag C-180/10 vedrørte Jaroslaw Slaby, som i 1996 i sin egenskab af privatperson erhvervede et areal, som i henhold til den på det tidspunkt gældende lokalplan var klassificeret som landbrugsareal. Mellem 1996 og 1998 anvendte han arealet til landbrugsvirksomhed, men ophørte med denne virksomhed i 1999. I 1997 var lokalplanen blevet ændret, således at det pågældende areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med ferieboliger. Som følge af denne ændring udstykkede Jaroslaw Slaby arealet i 64 parceller, som han fra 2000 løbende påbegyndte at sælge til private.

Sag C-181/10 vedrørte ægteparret Kuc, der siden 1996 havde været ejere af en landbrugsbedrift. Frem til slutningen af 2006 anvendte de arealet til landbrugsvirksomhed med hesteopdræt og senere dyrkning af afgrøder til foder til deres dyr. Efter en afgørelse fra skatte- og afgiftsmyndigheden i 2004 lod ægteparret Kuc sig momsregistrere, selv om deres bedrift ifølge dem selv var en del af deres private formue. Efter en ændring i lokalplanen, der betød, at det omhandlede areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med boliger og forretninger, begyndte de, fra tid til anden og på ikke organiseret vis, at sælge dele af bedriften.

EU-domstolen har i sin dom lagt til grund, at arealerne i begge tilfælde var erhvervet uden momsfradrag, og at arealerne tilhørte ejernes personlige formue, inden de blev udstykket og solgt.

EU-domstolen udtaler følgende:

Præmis 36. I denne forbindelse fremgår det af retspraksis, at en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv kan betragtes som en økonomisk virksomhed...

...

Præmis 51. Såfremt personen derimod med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder - som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit - skal personen betragtes som udøvende »økonomisk virksomhed« i den nævnte artikels forstand, og skal følgelig anses for en momspligtig person.

Derudover fremgår det af dommens præmis 43, at ifølge ordlyden i artikel 9, stk. 1 (implementeret i momslovens § 3), er begrebet afgiftspligtig person defineret i relation til begrebet økonomisk virksomhed, idet det er eksistensen af en sådan virksomhed, der begrunder kvalifikationen som afgiftspligtig person. »Økonomisk virksomhed« er i artiklens andet afsnit defineret som omfattende alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder og navnlig transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

I præmis 45 hedder det, at ifølge fast retspraksis kan erhvervelse og salg af et gode ikke udgøre en udnyttelse af en vare med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, idet det eneste afkast af sådanne transaktioner er et eventuelt udbytte ved salget af varen.

SKM2011.683.SR :

Leveringen blev foretaget af spørger, som var en VVS- og entreprenørforretning, hvilket betyder at spørger er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, idet han driver økonomisk virksomhed. Da indehaveren var en afgiftspligtig person, som solgte en byggegrund, blev leveringen af byggegrunden momspligtig.

Begrundelse

Spørgers selskab vil sælge en byggegrund, hvorpå der er et gammelt fundament, som ikke kan genbruges til at opføre et nyt hus.

Skatteministeriet lægger derfor til grund, at der er tale om en byggegrund iht. definitionen i momsbekendtgørelsens § 39 c., hvoraf det fremgår at der ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. momsbekendtgørelsens § 39 c, stk. 1.

Der skal derfor tages stilling til, om spørger er en afgiftspligtig person, som driver selvstændig økonomisk virksomhed iht. momslovens § 3, ved levering af en byggegrund jf. momslovens § 4.

Der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed iht. momslovens § 3, med salg af fast ejendom, hvis en sælger med henblik på salg, aktivt begynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Det kan bl.a. bestå i gennemførelse af byggemodning af arealet og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Som byggemodning forstås etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak, vand- og elektricitetsforsyning mv. Jf. i øvrigt EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, som nævnt oven for ved praksis.

Ligeledes er det en betingelse, at den økonomiske virksomhed skal være med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Som oplyst af spørger, vil spørger sælge byggegrunden uden at foretage nogen aktive skridt til udnyttelse af byggegrunden.

Ifølge retspraksis, se præmis 36 i EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 Slaby og Kuc, kan en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv betragtes som økonomisk virksomhed.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke har nogen momsretlig betydning, at byggegrunden, nr. 5, er ejet af et selskab, når den faktiske anvendelse af byggegrunden ikke har indgået i nogen økonomisk virksomhed. Efter at vognmandsforretningen ophørte i 2004, har selskabet alene været anvendt til at bevare spørgers privatformue, som var placeret i selskabet.

Det er oplyst at spørger ikke har drevet økonomisk virksomhed med køb og salg af fast ejendom, og at byggegrunden ikke har været anvendt i vognmandsforretningen eller anden form for økonomisk virksomhed.

Det er oplyst at spørgers familie har ejet, nr. 3 og nr. 5, siden 1948, og at spørgers selskab købte sommerhuset, på nr. 3 og grunden på nr. 5 af sin søn, som tidligere havde købt begge ejendomme af spørgers far.

På baggrund af ovennævnte oplysninger, er det herefter Skatteministeriets opfattelse, at et salg af byggegrunden udgør en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret, og at spørger ikke kan anses for at drive økonomisk virksomhed, og dermed ikke vil blive omfattet af momspligt jf. momslovens § 3 modsætningsvis.

Denne afgørelse er en ændring i forhold til den praksis, der tidligere er kommet til udtryk i Skatterådets praksis vedrørende et selskabs salg af en byggegrund, se fx SKM2011.683.SR .

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.