C.A.10.2.1.1.2.5 Pensionskasser og forsikringer

Dette afsnit beskriver reglerne for pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller af lov om finansiel virksomhed. Pensionskasser omfattet af de to regelsæt er omfattet af PBL § 2, nr. 4. Endvidere beskriver afsnittet reglerne for forsikringer i livsforsikringsselskaber.

Afsnittet indeholder:

Betingelser

Ydelser fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i PBL § 3, eller ydelser fra en forsikring, der opfylder betingelserne i PBL § 4, skal være:

Pensionskasser omfattet af PBL § 2, nr. 4, skal:

Se PBL § 3.

Forsikringer omfattet af § 2, nr. 4, skal være oprettet i livsforsikringsselskaber, der

Se PBL § 4, stk. 1.

Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog PBL § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles bopæl med ejeren, som forsikret. Se PBL § 4, stk. 2.

Pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser

Efter lov om tilsyn med firmapensionskasser kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger, uden at der sker afdækning af forpligtelsen til at udbetale pension. Det vil sige, at arbejdsgiverens pensionstilsagn skal afdækkes ved tegning af en forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, så arbejdsgiveren ikke kan råde over de opsparede pensionsmidler.

Dette gælder dog ikke de såkaldte direktørordninger. Ved direktørordninger forstås løfter om pension over for direktører eller disses efterladte, der ikke skal afdækkes. Se § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. LBK nr. 953 af 14. august 2015.

Pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, har til formål at sikre

pension i form af alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension ved ansættelse i en privat virksomhed.

Pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed

Pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, har større virkefelt end pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, kaldes ofte "tværgående pensionskasser", jf. LBK nr. 182 af 18. februar 2015.
Tværgående pensionskasser har til formål at sikre pension i form af alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension efter ensartede regler for alle medlemmer af pensionskassen, der enten er

Under tværgående pensionskasser hører også pensionskasser, hvis medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.

For pensionskasser, der indkøber livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det en yderligere betingelse for at anse pensionsordningen som en pensionsordnnig med løbende udbetalinger, at indkøb af livrenten eller lignende ikke kan undlades uden Finanstilsynets samtykke. Præmien skal medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst. Se skd. 1976.38.211.

Fradrag og beskatning af udbetaling

Der er ingen forskel i den skattemæssige behandling af indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger i firmapensionskasser og tværgående pensionskasser.

Er pensionsordningen oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal arbejdsgiverens indbetalinger holdes uden for den ansattes skattepligtige indkomst. Se PBL § 19 og afsnit C.A.10.2.1.3.1.1 om arbejdsgiveradministrerede ordninger set i forhold til den ansatte.

Er pensionsordningen oprettet som en privattegnet ordning, har medlemmet fradrag for indbetalingerne. Se PBL § 18 og afsnit C.A.10.2.1.3.2 om private ordninger med indbetalingsperiode på 10 år eller mere.Det samme gælder for bidrag, som medlemmet efter fratræden selv fortsætter med at betale, eller for kapitalindskud.

Løbende udbetalinger fra pensionskasser medregnes til medlemmets skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1, og indgår i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 1, og afsnit C.A.10.2.1.4 om udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger. Udbetalingerne indgår endvidere i grundlaget for udligningsskatten. Se PSL § 7 a.

Der betales afgift af andre udbetalinger end løbende udbetalinger. Det gælder også udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser. Se PBL § 29, stk. 1.

Se SKM2010.364.SR, hvor medlemmer af en pensionskasse, der overgik til begrænset dækning, ikke blev anset for at have to pensionsordninger i relation til PBL § 29, stk. 3, i stedet for kun én ordning. Efter bestemmelsen er det en betingelse for konvertering af løbende ydelser til en engangsudbetaling, der er afgiftspligtig til 40 pct., at de løbende ydelser ikke overstiger et grundbeløb på 9.700 kr. (2012-niveau) årligt. Se afsnit C.A.10.2.1.4.4 om engangsudbetalinger, herunder udbetaling i utide.

Har en pensionskasse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, er udbetalingen fra forsikringen ved et medlems død dog skatte- og afgiftsfri, fordi gruppelivsforsikringen behandles som en selvstændig ordning efter PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5, jf. PBL § 56, stk. 3. Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.6 om syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5).

Se også afsnit C.A.10.2.1.1.5 om supplerende engangsydelser og engangssummer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2010.364.SR

En tværgående pensionskasse spurgte, om pensionskassen skulle anse medlemmer, der var overgået til begrænset dækning, for at have to pensionsordninger i pensionsbeskatningsloven. En almindelig pensionsordning og en pensionsordning med begrænset dækning har forskelligt grundlag (eksempelvis nye helbredsoplysninger), og har forskelligt teknisk beregningsgrundlag for pensionsindbetalingen, og behandles i det hele taget som to forskellige pensionsordninger. Skatterådet anerkendte behovet for at have flere depoter pr. medlem for at styre indbetalinger med henholdsvis almindelig og begrænset dækning. Da der var tale om ét medlemskab, hvor betingelserne for en eventuel præmiefrihed eller begrænset dækning allerede fremgik af aftalen om pensionsordningen, fastslog Skatterådet, at medlemmer af pensionskassen, der var overgået til begrænset dækning, ikke skulle anses for at have to pensionsordninger i relation til PBL § 29, stk. 3, men for kun at have én ordning.

skd.1976.38.211

Skattedepartementet anså en opsparingsordning som en pensionsordning med løbende udbetalinger. En pensionskasse havde oprettet en opsparingsordning for medlemmer, der på grund af helbredsforhold mv. ikke kunne optages på normale vilkår. De opsparede midler ved pensionering mv. skulle anvendes til køb af livrenter for medlemmet, dennes ægtefælle eller børn under 24 år. Endvidere var det bestemt, at hvis medlemmet ikke efterlod sig ægtefælle eller børn, tilfaldt opsparingen medlemmets bo. Ordningen blev anset som en pensionsordning med løbende udbetalinger, selvom der var mulighed for udbetaling til medlemmets bo, fordi opsparingen efter dens væsentligste indhold skulle anvendes til køb af livrente, og livrentekøb ikke kunne undlades uden Forsikringsrådets samtykke.