Dette afsnit beskriver reglerne for ophørende alderspension mv.
Afsnittet indeholder:
En ophørende alderspension skal være en ordning, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, medmindre lavere pensionsalder er godkendt af Skatterådet. Se § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og PBL § 2, nr. 4, litra b. Det er et krav, at pensionen udbetales i lige store ydelser. Kravet om lige store løbende ydelser har virkning for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvor udbetalingen starter den 25. april 2012 eller senere. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 om kravet om lige store løbende ydelser.
En ophørende alderspension kan oprettes som en ordning med en udbetalingsperiode på mindre end 10 år, hvis oprettelsen sker i forbindelse med overførsel af en ratepension eller ophørende alderspension under udbetaling efter PBL § 41, stk. 1, nr. 3.
Se nærmere om pensionsudbetalingsalderen i afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 om krav til en livsvarig alderspension.
De virksomheder og de medarbejdergrupper, der har fået godkendt lavere pensionsalder af Ligningsrådet/Skatterådet, fremgår af afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 om krav til en livsvarig alderspension.
Det er en betingelse, at pensionsopspareren er i live, dvs. at udbetalingen er livsbetinget. Dør pensionsopspareren inden det fastsatte antal år er gået, stopper udbetalingen.
Selvom den aftalte udbetalingsperiode er mindre end 10 år, er ordningen alligevel i visse tilfælde omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b.
Før lov nr. 412 af 29. maj 2009 var det et krav, at alderspension skulle udbetales over mindst 10 år. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 om krav til en livsvarig alderspension.
Kravet om udbetaling over mindst 10 år blev indsat ved lov nr. 431 af 14. juni 1995 og har virkning for:
Se § 3, stk. 2, i lov nr. 431 af 14. juni 1995 om denne virkningsregel.
Udbetalingsperiodens længde er ikke reguleret i pensionsbeskatningsloven for ordninger oprettet før den 9. maj 1995. SKAT havde tidligere en praksis, der gik ud på, at udbetalingsperioder på mindre end fem år bevirkede, at ordningen ikke kunne anses for en pensionslignende ordning efter PBL § 2, nr. 4. Denne praksis er underkendt af Landsretten. Se TfS 1996, 6 ØLD.
Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at Landsrettens dom kun har betydning for ordninger oprettet inden den 9. maj 1995, hvor skatteyderen ved ordningens oprettelse direkte har forbeholdt sig en senere ændring af udbetalingsperioden (så den er mindre end fem år), eller dette i øvrigt følger umiddelbart af den oprindelige forsikringsaftale.
Skatteministeriet har i kommentar gjort rede for sin opfattelse af konsekvenserne af, at Østre Landsret i en dom af 1. december 1995, (TfS 1996, 6), havde givet en skatteyder medhold i, at en udbetalingsperiode på to år ikke var til hinder for fradragsret for indbetalinger efter PBL § 18. Kommentaren omhandler dommens konsekvenser for ordninger oprettet før den 9. maj 1995, idet ordninger oprettet efter denne dato er omfattet af ændringen i lov nr. 431 af 14. juni 1995, hvorefter udbetalingsperioden for løbende ordninger efter PBL § 2, nr. 4, skal udgøre mindst 10 år. Dommen har ikke taget stilling til, hvad der gælder, hvis udbetalingsperioden i en ordning, der er oprettet inden den 9. maj 1995, efterfølgende ændres, uden at dette har været forbeholdt eller aftalt på oprettelsestidspunktet. Efter Skatteministeriets opfattelse vil det generelt være udgangspunktet, at efterfølgende ændringer i en forsikringsaftale er ensbetydende med, at den oprindelige aftale nu er erstattet af en ny aftale. Dette betyder, at ændringer af udbetalingsperiodens længde, der aftales efter den 9. maj 1995, skal respektere betingelsen i PBL § 2, nr. 4, om, at udbetalingsperioden skal udgøre mindst 10 år, hvis de skattemæssige virkninger af ordningen skal kunne opretholdes. Se Skatteministeriets kommentar i TfS 1996, 323 DEP.
Se også SKM2011.432.SR om beskatning af en sammensat pensionsordning, der dels bestod af indbetalinger, der var omfattet af loftet for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, dels indbetalinger, der ikke var omfattet af loftet.
Der er mulighed for at etablere en "korttidspension" eller "førtidspension" (udbetaling på under 10 år) i form af en ophørende alderspension for personer, der forlader arbejdsmarkedet, før der opnås ret til folkepension eller ATP. Se PBL § 5 A.
PBL § 5 A er en lempelse af kravet om, at en ophørende alderspension skal have en udbetalingsperiode på mindst 10 år. Kravet om en udbetalingsperiode på mindst 10 år fremgår af PBL § 2, nr. 4, litra b.
Bestemmelsen giver mulighed for, at alderspensionen kan sammensættes af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i PBL § 2, nr. 4, jf. PBL § 3 eller PBL § 4.
Både den del af pensionsordningen, der har en varighed på mindst 10 år, og "korttidspensionen", skal være løbende, livsbetingede ydelser fra en pensionskasse eller et forsikringsselskab. Kravet betyder, at "korttidspensionen" ikke kan etableres i tilknytning til eksempelvis en tjenestemandspension, fordi denne ikke er etableret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.
Der kan efter PBL § 5 A oprettes ordninger, hvor den ophørende del af alderspensionen under 10 år kompenserer for manglende mulighed for at få folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionsalderen nås. Se § 1 a i lov om social pension. Ved folkepension forstås både grundbeløb, pensionstillæg og personligt tillæg.
Folkepensionsalderen er afhængig af fødselsåret. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 om krav til en livsvarig alderspension.
Betingelserne for oprettelse af en "korttidspension" er:
Der er ikke krav om, at "korttidspensionen" skal etableres i tilknytning til en eksisterende pensionsordning. Der er dermed mulighed for at etablere såvel "korttidspensionen" som den del af pensionsordningen, der har en varighed på mindst 10 år, samtidigt.
Kravet om, at "korttidspensionen" skal opfylde betingelserne i PBL § 2, nr. 4, indebærer, at ordningen skal opfylde alle betingelserne i bestemmelsen, jf. PBL § 3 og PBL § 4, bortset fra kravet vedrørende udbetalingsperioden.
En ordning omfattet af PBL § 5 A er ikke er bundet til et bestemt begyndelses- og ophørstidspunkt. Det betyder, at "pensioneringstidspunktet" og "folkepensionsalderen" udgør de ydre tidsmæssige rammer inden for hvilke, en ordning omfattet af PBL § 5 A kan etableres.
Kompensationen er fastsat til et maksimalt beløb, der reguleres årligt. Grundbeløbet er 125.600 kr. (2015:123.900 kr.) .
Der er mulighed for at etablere en "korttidspension" eller "førtidspension" (udbetaling på under 10 år) i form af en ophørende alderspension for personer, der forlader arbejdsmarkedet før retten opnås til enten at modtage folkepension eller pension fra en privat eller arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Se PBL § 5 B.
PBL § 5 B er en lempelse af kravet om, at en ophørende alderspension skal have en udbetalingsperiode på mindst 10 år. Kravet om en udbetalingsperiode på mindst 10 år fremgår af PBL § 2, nr. 4, litra b.
Efter bestemmelsen har en arbejdsgiver mulighed for at tegne en ophørende forsikring med en udbetalingsperiode på under 10 år i det tilfælde, hvor en person afskediges inden det tidspunkt, hvor fratrædelsen er tilrettelagt og aftalt med arbejdsgiveren.
Forsikringen skal alene kompensere for manglende løn og lignende vederlag, indtil personen når den oprindeligt forudsatte pensionsalder og således kunne begynde udbetalingen af sine øvrige pensionsordninger.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at ordningen kan oprettes som en selvstændig, enkeltstående ordning. Der er derfor ikke krav om, at ordningen oprettes i tilknytning til en anden pensionsordning.
Der gælder ikke bundne begyndelses- eller ophørstidspunkter for ordningen. Det betyder, at "fratrædelsen" (dog tidligst pensionsudbetalingsalder eller det 60. år) og "det aftalte fratrædelsestidspunkt" udgør de ydre tidsmæssige rammer inden for hvilke, en ordning kan etableres efter PBL § 5 B.
Betingelserne for at oprette en enkeltstående, kortvarig alderspension efter PBL § 5 B er:
Kravet om, at alderspensionen skal opfylde betingelserne i PBL § 2, nr. 4, indebærer, at ordningen skal opfylde alle betingelserne i bestemmelsen, jf. PBL § 3 og PBL § 4, bortset fra kravet vedrørende udbetalingsperioden.
Kravet om, at alle indbetalinger skal foretages af den tidligere arbejdsgiver, indebærer, at en arbejdsgiver ikke kan indbetale til en privat oprettet ordning med den virkning, at ordningen herefter vil være omfattet af PBL § 5 B.
Kravet om, at udbetalingen af forsikringen alene må kompensere for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, indebærer, at forsikringsydelsen ikke må overstige den hidtidige løn mv. fra arbejdsgiveren. Det betyder, at hvis en person fratræder fx 4 år før det pensioneringstidspunkt, der oprindeligt er aftalt med arbejdsgiveren, kan der ikke etableres en "korttidspension" med udbetaling over eksempelvis kun 2 år svarende til 4 års løn mv.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der allerede inden afskedigelsen og forsikringstegningen skal foreligge en aftale med arbejdsgiveren om det fremtidige pensioneringstidspunkt for, at ordningen er omfattet af PBL § 5 B.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
TfS 1996, 6 ØLD | Sagsøger havde i 1991oprettet en ophørende livrente. Sagsøger havde i forbindelse med oprettelse af ordningen fået oplyst af det pågældende forsikringsselskab, at der i Assurandør-Societetets Livsforsikringsudvalg var indgået en brancheaftale om, at livs- og pensionsforsikringsselskaberne ikke etablerede ophørende livrenteordninger med kortere udbetalingsperiode end 5 år. Ordningen blev herefter oprettet med en udbetalingsperiode på 5 år, men det blev dog samtidigt aftalt med selskabet, at udbetalingsperioden kunne ændres til 2 år, så snart det var dokumenteret, at dette ikke var i strid med skattelovgivningen. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgers pensionsordning med en udbetalingsperiode på mindre end 5 år kunne anses for omfattet af PBL § 2. Under behandlingen i landsretten gjorde sagsøger yderligere gældende, at sagen med ændringen af pensionsbeskatningsloven i 1995 ikke længere var af principiel betydning, fordi der nu i loven var stillet præcise krav til udbetalingsperiodens længde. Landsretten gav sagsøgeren medhold i dennes påstand, fordi der som følge af, at ændringen af pensionsbeskatningsloven i 1995 havde virkning for ordninger, der er oprettet efter skæringsdatoen i 1995, og at der ikke efter de regler, der gjaldt forud for ændringen af pensionsbeskatningsloven i 1995 var grundlag for at nægte sagsøgeren fradrag efter PBL § 18 for indbetalinger på den oprettede pensionsordning, hvor udbetalingsperioden fastsattes til 2 år | Dommen er kun relevant for pensionsordninger, der er oprettet før den 9. maj 1995. For ophørende alderspension, der er oprettet den 9. maj 1995 eller senere, er det et krav, at udbetalingen skal ske over mindst 10 år. |
SKAT | ||
Medlemmerne af en firmapensionskasse havde ret til en livsvarig løbende alderspension fra det fyldte 65. år. Fra det tidspunkt medlemmet modtog bl.a. folkepension og ATP, blev pensionsydelsen fra pensionskassen reduceret med disse ydelser. Medlemmets alderspension bestod dermed dels af en livsvarig løbende alderspension, der var omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra a, dels af en ophørende alderspension, der udgjorde den forhøjelse af pensionsydelsen, som medlemmet opnåede i tiden fra pensioneringen og indtil medlemmet fik folkepension, ATP mv. Forhøjelsen af pensionsydelsen kompenserede medlemmet for den manglende mulighed for at få folkepension og ATP, og var derfor omfattet af PBL § 5 A, og PBL § 2, nr. 4, litra b. Den del af arbejdsgiverens indbetaling til pensionskassen, der anvendtes til ophørende alderspension, var omfattet af fradragsloftet på 100.000 kr. årligt jf. PBL § 16, stk. 2. Fik et medlem bevilget tidlig pension mellem det 60. år og det 65. år, finansierede medlemmet en del af den tidlige pension ved en reduktion af de fremtidige pensionsudbetalinger. Resten blev finansieret af arbejdsgiveren ved yderligere indbetalinger til pensionskassen. Pensionsudbetalingerne fra medlemmets faktiske pensioneringstidspunkt og indtil medlemmets 65. år, udgjorde en kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold jf. PBL § 5 B - og var samtidigt en ophørende alderspension med udløb ved medlemmets 65. år omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b. Den yderligere indbetaling fra arbejdsgiveren var omfattet af fradragsloftet på 100.000 kr. årligt, jf. PBL § 16, stk. 2. I en del tilfælde valgte pensionskassen og arbejdsgiveren, at medlemmet ikke skulle tåle reduktionen af de fremtidige livsvarige pensionsydelser. Arbejdsgiveren måtte derfor forøge sin indbetaling til dækning af den nedgang i de livsvarige pensionsydelser, medlemmet skulle have haft. Arbejdsgiverens indbetalinger til finansiering af denne del af den livsvarige løbende pension er omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra a, og medlemmet har fuld bortseelsesret efter PBL § 19 for denne del af arbejdsgiverens indbetalinger. | Fradragsloftet er nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. med virkning fra indkomståret 2012. |