Skatteforlaget |
|
C.A.10.2.2.2.2 Aktiver som midlerne i rateopsparing i pensionsøjemed kan anbringes i
Finanstilsynet har i SKM2012.500.SR udtalt, at midlerne på kapital- og rateopsparinger i penge- og kreditinstitutter omfattet af lov om Finansiel virksomhed kan anbringes i unoterede kapitalandele i en række selskaber indenfor den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med, og at betingelserne i puljebekendtgørelsen ikke indeholder begrænsninger i, hvilke aktiviteter det selskab, man erhverver kapitalandele i, kan udøve, herunder ikke regler der forhindrer, at selskabet reinvesterer sin formue i aktier i lande uden for EU.
På denne baggrund og under forudsætning af, at betingelserne i puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2 og 8 til enhver tid er opfyldte, bekræftede Skatterådet, at fysiske personer, der er skattepligtige til Danmark, kunne placere en del af deres kapital- og ratepensionsmidler i selskabet H S. A., uden at dette blev anset for at udgøre en delvis ophævelse af pensionsordningen i utide.
Selskabet, H S.A, var stiftet i 2014 i Luxembourg som et såkaldt “Securitizationselskab". Securitization er et selskabs udstedelse af omsættelige værdipapirer til finansiering af et — eller en portefølje af aktiver. I H S.A. udstedes aktier til finansiering af de underliggende aktiver.
Spørger var aktionær i selskabet H1, som er holdingselskab for og eneejer af driftsselskabet D. Spørger er medarbejder i driftsselskabet. A ejer alene aktier i holdingselskabet købt for frie midler. Ingen af spørgers nærtstående ejer aktier i selskabet, og spørgers ejerandel i H1 er mindre end 25 %.
A overvejede at investere kapitalpensionsmidler og/eller aldersopsparingsmidler i unoterede aktier i H1 inden for de gældende beløbsgrænser, jf. Finanstilsynets puljebekendtgørelse.
Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 12 og 12 A var opfyldt, ved spørgers investering i unoterede aktier, der overholdt reglerne i puljebekendtgørelsen og pensionsbeskatningslovens § 30 B.
Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hoteldrift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebekendtgørelsen er opfyldt, og at aktionæren/pensionsopsparer betalte den samme markedsleje som andre lejere ved enhver eventuel privat benyttelse af ferieboligen.
Skatterådet gav bindende svar om, hvorvidt pensionsmidler kan anbringes i unoterede aktier i et selskab inden for EU m.v. efter reglerne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse, selvom selskabet investerer i aktier i et selskab i Kina og evt. andre lande uden for EU m.v.
Efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet bekræftede Skatterådet, at investering af en del af pensionsmidlerne i en dansk bank i aktier i et selskab hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, vil opfylde betingelserne om, at aktierne skal være i et selskab inden for EU/EØS, jf. puljebekendtgørelsens § 12, stk. 2, uanset at det pågældende selskab investerer hele eller næsten hele sin sin formue i aktier i selskaber i Kina og evt. andre lande uden for EU.
Skatterådet gav bindende svar om placeringen af pensionsmidler i unoterede aktier i et selskab, der skulle købe et antal både til udlejning. Spørgsmålene for Skatterådet angik primært, hvorvidt rate- og kapitalpensionsmidler kunne anvendes til investering i aktier i Y A/S, uden dette skulle betragtes som ophævelse i utide eller i øvrigt fik skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Finanstilsynet havde til sagen udtalt, at det ikke ville være i strid med puljebekendtgørelsen § 12, stk. 13, at investere pensionsmidler i unoterede aktier i selskabet, hvis selskabet undlod at give adgang til en særlig rabat på udlejning af sejlbåde eller andre økonomiske fordele på baggrund af investeringen. Skatterådet besvarede de enkelte spørgsmål i overensstemmelse med Finanstilsynets udtalelse, men anførte yderligere, at hvis Y A/S bådudlejningsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, skulle underskuddet anses for at være maskeret udlodning til aktionærerne.
En person havde gennem sit arbejde som investeringsrådgiver indbetalt betydelige beløb på pensionsordninger. Disse midler ønskede personen at investere bedst muligt ved at stifte et holdingselskab for midler, der var indbetalt på pensionsordningerne. Holdingselskabet ville blive stiftet af mindst fem personer. Nogle af disse personer ville anvende midler fra deres respektive ratepensionsordninger, mens andre ville anvende frie midler til at investere i holdingselskabet. Alle de aktionærer, der ville anvende midler på en pensionsordning, skulle have en ejerandel på under 25 pct. Holdingselskabet skulle herefter via en række datterselskaber investere i forskellige typer af virksomheder. Skatterådet bekræftede, at investeringen i unoterede kapitalandele i holdingselskabet med midler fra ratepensioner ikke ville blive betragtet som ophævelse i utide. Det var uden betydning, om holdingselskabet investerede i andre unoterede kapitalandele, hvor også andre personer, der ikke var investorer i holdingselskabet, investerede.
Selskab A tilbød som led i et aktieincitamentsprogram til ledelsen en person at købe B-anparter i et dansk selskab, selskab Y, som indirekte ejede aktier i selskab A. Personen ønskede at købe B-anparterne for ratepensionsmidler efter PBL § 11 A. Det var Skatterådets opfattelse, at personen ville have mulighed for at investere dele af sin ratepension i unoterede anparter. Skatterådet lagde til grund, at puljebekendtgørelsens bestemmelser var overholdt, som spørgeren havde oplyst. Spørgeren havde samtidig oplyst, at personen ikke ville komme til at eje 25 pct. eller mere af anpartskapitalen i selskab Y. Dermed opfyldte personen også betingelserne PBL § 30 B. Skatterådet mente ikke, at selve købet af de unoterede anparter for midler fra personens ratepension var i strid med PBL § 30. I relation til købet af unoterede anparter ville der således "kun" blive udløst afgift, hvis personen pantsatte anparterne eller overdrog disse uden, at der indgik et tilsvarende beløb i pensionsdepotet. Hvis bestyrelsen, fx efter selskab Y's vedtægter, godkendte pantsætning af anparterne, og de faktisk pantsattes, skulle der betales en afgift af værdien af de pantsatte anparter efter PBL § 30, stk. 1. Anparterne kunne herefter ikke længere indgå i depotet. At paragraffen fandtes i selskab Y's vedtægter var ikke nok til, at PBL § 30 skulle anvendes.