Dette afsnit beskriver reglerne for overførsel af kapitalpensionsordninger oprettet før 1958.
Afsnittet indeholder:
Det er en betingelse for, at pensionsopspareren afgiftsfrit kan overføre en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, at overførslen sker til en ordning, der er oprettet efter ikrafttræden af pensionsbeskatningsloven, dvs. en ordning oprettet efter den 1. januar 1972. Se PBL § 41, stk. 1, nr. 5.
Reglen indebærer, at hvis en afgiftsfri kapitalpensionsordning fra før 1958 overføres til en anden ordning, går afgiftsfriheden tabt. Reglen gælder i tilfælde, hvor en afgiftsfri ordning indskydes på en anden bestående eller nyoprettet ordning for arbejdstageren, så midlerne fra den gamle ordning sammenlægges med midler fra andre ordninger.
Afgiftsfriheden bevares derimod i de tilfælde, hvor parterne - eventuelt arbejdstageren selv - flytter opsparingen til et andet pengeinstitut, uden at midlerne indskydes i en anden ordning.
Ved overførsel af en del af en kapitalpensionsordning fra før 1958 anses det overførte beløb at stamme fra de seneste indbetalinger.
Indehaveren af en kapitalordning fra før 1958 ønskede at overføre den del af kontoens værdi, der skulle betales en afgift på 40 pct. af ved ophævelse, til en livrente efter PBL § 41. Efter princippet i PBL § 34, stk. 1, 2. pkt., var Skatteministeriet indforstået med, at når afgiften af kapitalpensionsordningen senere blev betalt, blev det overførte beløb anset for at stamme fra de indbetalinger, der var foretaget senest. Se SKDM 1983, 21.
Den afgiftsfrihed henholdsvis skattefrihed, der gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer ved udbetaling af engangsbeløb henholdsvis løbende/ratevis udbetaling, opretholdes efter overførsel efter PBL § 41. Se overgangsreglerne i PBL §§ 34, stk. 2, og 20, stk. 3.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKAT | ||
SKDM 1983, 21 | En skatteyder, der havde en kapitalpensionsordning fra før 1958, ønskede at overføre en del af ordningen til en pensionsordning med løbende udbetalinger efter PBL § 41. Skatteyderen spurgte Skatteministeriet, om der til denne overførsel kunne anvendes den del af indeståendet, hvoraf der skulle betales en afgift på 40 pct. Skatteministeriet svarede, at i overensstemmelse med princippet i PBL § 34, stk. 1, 2. pkt., kunne det overførte beløb ved den senere betaling af afgiften anses for at stamme fra de indbetalinger, der var foretaget senest. |