C.A.10.4.2.1 Indsættelse af PBL § 53 A; historik

Dette afsnit handler om overgangen fra ingen beskatning eller beskatning af løbende, livsbetingede ydelser til udelukkende beskatning af afkastet.

Afsnittet indeholder:

Baggrunden for overgangen til beskatning af afkast af forsikringsordninger fra den 18. februar 1992

PBL § 53 A blev indsat ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 til supplering af reglerne i PBL § 50.

Baggrunden for ændringen var, at personer, der ikke var fuldt skattepligtige til Danmark på det tidspunkt, hvor præmierne til forsikringen blev indbetalt, kunne undgå den dengang gældende værnsregel i PBL § 50 om en 40 pct. præmieafgift. Det var derfor muligt at placere store likvide formuer i forsikringsselskaber i udlandet og ved senere tilflytning til Danmark slippe for præmieafgiften og den dagældende formueskat. I den udstrækning midlerne var anbragt i forsikringer svarende til danske kapitalforsikringer, var der efter tilflytningen heller ingen beskatning af udbetalingerne eller af tilvæksten på forsikringen.

Lov nr. 569 af 24. juni 1992 indførte beskatning af forsikringsordningens afkast. Samtidig bortfaldt indkomstbeskatningen af løbende, livsbetingede udbetalinger.

Beskatningen af løbende, livsbetingede udbetalinger blev dog opretholdt efter PBL § 50, hvis

Bestemmelsen blev indsat i PBL § 53 A, stk. 6. Samtidig blev dele af PBL § 50 ophævet. Se afsnit C.A.10.4.2.7 om overgangsregler.

Lov nr. 569 af 24. juni 1992 gjaldt for forsikringsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere.

Afkastbeskatning af forsikringsordninger med stor opsparing og beskeden risiko oprettet før den 18. februar 1992

Baggrund

De lovgivningsmæssige krav til forsikringsselskaber i udlandet kan være mere liberale end i Danmark. I flere udenlandske forsikringsselskaber kan forsikringstageren fx selv beslutte, hvor og hvordan investeringen skal placeres. Som modstykke hertil fraskriver forsikringsselskabet sig den investeringsrisiko, der er forbundet med opsparingspræmiens placering i aktiver, fordi risikoen overtages af forsikringstageren med en lavere samlet risikopræmie til følge. Denne type ordninger dukkede op i Danmark i årene omkring 1992 og senere i forbindelse med, at danskere bosat i udlandet flyttede til Danmark med sådanne ordninger, der var oprettet før den 18. februar 1992. Ordningerne var typisk oprettet, før den fulde skattepligt til Danmark indtrådte. Formålet med oprettelsen kunne eventuelt være at undgå den tidligere gældende præmieafgift i PBL § 50 samt den dagældende formueskat.

Opsparingen er ikke en integreret del af forsikringen

Når investeringsrisikoen i forbindelse med udbetaling ved død og/eller udløb er overtaget af forsikringstageren, er opsparingsdelen ikke en integreret del af livsforsikringen. Da hverken størrelsen af opsparingsdelen eller udbetalingstidspunktet for denne er afhængig af forsikringsmæssige indtrufne omstændigheder, er opsparingsdelen en camoufleret pengeinstitutordning. Derfor var ordningerne ikke omfattet af den dagældende PBL § 50, stk. 1, nr. 1.

Med dette udgangspunkt skulle afkastet på ordningen beskattes.

Se TfS 1992, 578 LSR, hvor en bank klagede over, at Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked havde udtalt, at en separat investeringsaftale knyttet til en kapitalforsikringsaftale ikke var en forsikringsaftale omfattet af PBL § 50. Landsskatteretten var enig med Ligningsrådet heri. Der var tale om en kapitalforsikringsaftale med tilknyttet separat investeringsaftale i et pengeinstitut. 20 pct. af kapitalindskuddet gik til præmie til kapitallivsforsikringen, der ydede en dødsfaldsdækning svarende til 20 pct. af kapitalindskuddet. Resten af kapitalindskuddet blev investeret i henhold til en investeringsaftale, hvorfra der hvert år blev overført præmie til kapitalforsikringen i forsikringsselskabet. Dette arrangement indebar, at hele indskuddet kunne gå tabt.

Se også TfS 1996, 814 ØLD, der handler om forsikringsordninger oprettet i et forsikringsselskab på Guernsey af danskere, der på oprettelsestidspunktet var bosat i udlandet, og derfor ikke fuldt skattepligtige til Danmark. Spørgsmålet var, om ordningerne, hvis ejerne senere blev fuldt skattepligtige til Danmark, ville være omfattet af den dagældende PBL § 50. Der var tale om kapitalforsikringsordninger, som blev oprettet med engangsindskud. 20 pct. af indskuddet blev hensat til en livsforsikring. Landsretten fandt i dette tilfælde, at hele ordningen - uanset at kapitalen kun delvist gik til finansiering af en dødsfaldsdækning - var omfattet af PBL § 50, stk. 1, nr. 1. Denne afgørelse har ændret afgørelsen nævnt ovenfor i TfS 1992, 578 LSR.

Ordninger af sådan karakter, der er oprettet den 18. februar 1992 eller senere, er nu omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1, eller § 53 B.

Inddragelse af pensionskasseordninger oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere under afkastbeskatningen i PBL § 53 A

Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev PBL § 50 endeligt ophævet for forsikring og pensionsordninger, der er oprettet den 18. februar 1992 eller senere.

Ophævelsen har virkning fra den 2. juni 1998.

Forsikringer og pensionsordninger, herunder rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, oprettet eller henført til beskatning efter PBL § 50 før den 18. februar 1992 er derfor fortsat (også efter den 2. juni 1998) omfattet af PBL § 50.

Ved 1998-loven blev PBL § 53 A udvidet til at omfatte pensionskasser og -fonde. Disse havde hidtil været omfattet af

Disse ordninger gik derfor fra at være blevet beskattet af de løbende, livsbetingede ydelser, men ikke af tilvæksten, til at blive beskattet af tilvæksten, men ikke af de løbende, livsbetingede ydelser. Det er dog som nævnt en betingelse, at ordningen er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere.

Samtidig blev PBL § 53 B indsat til erstatning for PBL § 53 A, stk. 6, og lovbestemmelsens område blev udvidet til ud over livsforsikringer at omfatte

Valg af afkastbeskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B for forsikrings- og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992

Se afsnit C.A.10.4.2.5 om valg af afkastbeskatning efter PBL § 53 A eller § 53 B for forsikrings- og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1996, 814 ØLD

Livsforsikringsordning oprettet i udlandet i 1990 af derboende skatteyder ansås for omfattet af dagældende bestemmelse i PBL § 50, trods ordningens meget begrænsede livsforsikringselement.

Denne afgørelse antages at have ændret afgørelsen nævnt nedenfor TfS 1992, 578 LSR.

Landskatteretskendelser

TfS 1992, 578 LSR

Der var tale om en kapitalforsikringsaftale med tilknyttet separat investeringsaftale i et pengeinstitut. 20 pct. af kapitalindskuddet gik til præmie til kapitallivsforsikringen, der ydede en dødsfaldsdækning svarende til 20 pct. af kapitalindskuddet. Resten af kapitalindskuddet blev investeret i henhold til en investeringsaftale, hvorfra der hvert år blev overført præmie til kapitalforsikringen i forsikringsselskabet. Dette arrangement indebar, at hele indskuddet kunne gå tabt.

Landsskatteretten udtalte i denne sag bl.a.:

"Landsskatteretten er enig med Ligningsrådet i, at den del af den samlede pensionsordning, der består i, at selskabet yder en dødsfaldsdækning svarende til 20 pct. af engangsindskuddet, er omfattet af PBL § 50 med de deraf følgende skattemæssige begunstigelser. For så vidt angår den øvrige del af ordningen under portfolio management-arrangementet ses der efter de foreliggende oplysninger ikke for denne at være fastsat vilkår ud fra en betragtning om, at der på pensioneringstidspunktet skulle være sikret pensionsindehaveren en sum til udbetaling, idet hele indskuddet i princippet kan gå tabt ved pensionsindehaverens investering af dette. Landsskatteretten kan under disse omstændigheder tilslutte sig Ligningsrådets synspunkt, hvorefter denne del af ordningen, uanset om den betragtes samlet med dødsfaldsdækningen på 20 pct. eller selvstændigt, ikke kan anses for et produkt i PBL § 50, stk. 1, nr. 1 forstand."