Dette afsnit handler om reglerne før indsættelse af beskatningsregelen i PBL § 53 B samt baggrunden for at bibeholde denne alternative beskatningsregel efter indførelse af fradrag for præmier og bidrag til udenlandske pensionsordninger mv.
Afsnittet indeholder:
PBL § 53 B blev indsat ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 (symmetri i beskatningen) og er egentlig at opfatte som en undtagelse til PBL § 53 A.
Før PBL § 53 B var der ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 indsat en bestemmelse i § PBL 53 A, stk. 6, hvorefter visse livsforsikringer ikke blev behandlet efter PBL § 53 A, men i stedet efter PBL § 50.
Baggrunden var, at visse egentlige pensionsforsikringer blev omfattet af reglerne, selv om reglerne i PBL § 53 A kun tilsigtede at omfatte opsparing og kapitalplacering i livsforsikringer.
De livsforsikringer, der blev undtaget, var egentlige, udenlandske pensionsforsikringer. Formålet med ændringen var at undgå, at værditilvæksten og formuen vedrørende egentlige pensionsforsikringer blev beskattet i Danmark, blot fordi den forsikrede flytter til Danmark og har en pensionsforsikring stående i et udenlandsk selskab.
Formueskatten er i mellemtiden ophævet.
Undtagelsesreglen gav mulighed for, at både danske og udenlandske statsborgere, der har arbejdet i en periode i udlandet, kan bosætte sig i Danmark, uden at deres pension bliver beskattet i Danmark før udbetalingstidspunktet.
Undtagelsesreglen blev gjort så snæver, at den ikke giver mulighed for, at danske statsborgere rejser til udlandet og placerer deres formue skattefrit i et udenlandsk selskab uden, at der indtræder beskatning, hvis de senere vender hjem.
Med lov nr.1534 af 19. december 2007 blev der indført fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.
Indførelse af fradrags- og bortseelsesret for udenlandske pensionsordninger fjerner efter bemærkningerne til loven ikke behovet for det alternative beskatningssystem i PBL afsnit II A, fordi fradrags- og bortseelsesret alene omfatter pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS. Der er derudover fortsat behov for en valgmulighed, så pensionsopspareren, selv om pensionsordningen opfylder betingelserne i loven, kan fravælge fradragsret eller bortseelsesret og til gengæld opnå skattefrihed for udbetalingerne. Det gælder både for danske og udenlandske ordninger.
En ophævelse af PBL § 53 B ville efter bemærkningerne stille vandrende arbejdstagere urimeligt, når de har pensionsordninger, som ikke kan godkendes efter PBL § 15 D, enten fordi ordningen ikke er oprettet i et penge- og pensionsinstitut inden for EU/EØS, eller fordi ordningen er oprettet inden for EU/EØS, men ikke kan godkendes efter § 15 D.
Konsekvensen af en ophævelse af PBL § 53 B ville ifølge bemærkningerne til loven blive, at ordningen skal behandles efter reglerne i PBL § 53 A.
Når en vandrende arbejdstager med en pensionsordning, der ikke er oprettet inden for EU/EØS, flytter til Danmark, bliver ordningen som udgangspunkt omfattet af PBL § 53 A. Hvis ordningen opfylder betingelserne i PBL § 53 B, skal ordningen behandles efter denne bestemmelse.
Det indebærer, at der sker beskatning af udbetalinger fra ordningen.
Afkastet af ordningen beskattes ikke løbende, men først ved udbetaling fra ordningen.
Den del af udbetalingen, der krone-for krone svarer til indbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet, der er foretaget i den periode, hvor pensionsopspareren har været skattepligtig til Danmark, beskattes dog ikke. Se afsnit C.A.10.4.2.4.5 om beskatning af udbetalinger
En vandrende arbejdstager med en pensionsordning oprettet inden for EU/EØS, der flytter til Danmark, kan lade være med at søge ordningen skattemæssigt anerkendt efter PBL § 15 C eller PBL § 15 D. Det indebærer, at ordningen i stedet bliver omfattet af PBL § 53 A, medmindre ordningen opfylder betingelserne i PBL § 53 B. Det kan også forekomme, at selvom ordningen er oprettet inden for EU/EØS, kan den ikke godkendes efter PBL § 15 D. I stedet bliver ordningen omfattet af PBL § 53 A, medmindre den opfylder betingelserne i PBL § 53 B.
En vandrende arbejdstager, der har en pensionsordning oprettet inden for EU/EØS, kan ved tilflytning til Danmark derfor vælge mellem enten at søge ordningen skattemæssigt godkendt efter PBL § 15 D, eller at henføre ordningen til beskatning efter PBL § 53 A eller, hvis betingelserne er opfyldt, PBL § 53 B.
Opretholdelsen af PBL § 53 B sikrer derfor, at vandrende arbejdstagere med pensionsordninger, der ikke er oprettet inden for EU/EØS, kan opretholde den nuværende beskatning af den udenlandske pensionsordning, samtidigt med, at vandrende arbejdstagere med pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS kan vælge den samme skattemæssige behandling af pensionsordningen som vandrende arbejdstagere med pensionsordninger, der ikke er oprettet inden for EU/EØS, kan opnå for deres pensionsordninger.
PBL § 53 B indeholder regler, der svarer til den tidligere regel i PBL § 53 A, stk. 6, jf. PBL § 50. PBL § 53 B indeholder imidlertid yderligere i modsætning til beskatningsreglen i PBL § 50 indkomstbeskatning af engangsudbetalinger og ikke livsbetingede rateudbetalinger under samme forudsætning, som gælder for beskatning af løbende, livsbetingede ydelser.
Lov nr. 429 af 26. juni 1998 (symmetri i beskatningen) udvidede antallet af de typer ordninger, der er omfattet af reglen. Følgende ordninger blev omfattet:
Se også afsnit C.A.10.4.2.4.3 om typer af ordninger omfattet af reglen i PBL § 53 B.
Er følgende betingelser opfyldt, bliver ordningen omfattet af reglen i PBL § 53 B i stedet for af PBL § 53 A:
Bestemmelsen i PBL § 53 B gælder uanset, om indbetaleren
og anvendes af personer, der enten midlertidigt eller varigt flytter til Danmark.
Det er en betingelse for, at en livsforsikring mv. kan behandles efter reglerne i PBL § 53 B, at forsikringstageren eller den pensionsberettigede