Dette afsnit handler om reglerne for og den skattemæssige af den supplerende frivillige pensionsordning for medlemmer af Europa-Parlamentet.
Afsnittet indeholder:
Medlemmer af Europa Parlamentet har fra 1991 haft mulighed for at indbetale til en frivillig supplerende pensionsordning efter bestemmelser fastsat af Præsidiet med tilbagevirkende kraft til den 1. august 1989.
Pensionsordningen er bidragsfinansieret og skal anbringes i en pensionsfond oprettet af kvæstorerne i kvæstorkollegiet, der udpeges af plenarforsamlingen efter indstilling fra Præsidiet.
Pensionsfonden er oprettet i Luxembourg. Der er tale om en ikke-erhvervsdrivende forening med hjemsted i Europa-Parlamentet, Centre Européen, Kirchberg L-2929, Luxembourg.
Formålet med pensionsfonden er:
Medlemmernes ansøgning om tilslutning til den supplerende pensionsordning, skal indgives senest 6 måneder efter deres valg eller genvalg.
Medlemmet bliver berettiget til pension fra ordningen, når der er betalt bidrag i mindst 3 år.
Ophører medlemmets mandat, før der er betalt bidrag i mindst tre år, bliver de samlede indbetalinger tilbagebetalt med renters rente til en årlig sats på 3,5 pct. Der erhverves derfor straks ret til den del af indbetalingen, der stammer fra Parlamentet.
Der er mulighed for ved senere genvalg at medregne den samlede varighed af mandatet på betingelse af, at det tilbagebetalte beløb indbetales med renters rente til en årlig sats på 7 pct.
Pensionsordningen er omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.
Medlemmets løbende bidrag udgør 1/3 og Europa-Parlamentets løbende bidrag udgør 2/3. Med virkning fra den 1. januar 2003 udgør medlemmets bidrag, 13 pct. af 40 pct. af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Parlamentets løbende bidrag udgør derfor to gange dette beløb.
Bidraget har ændret sig en del gennem årene. Eksempelvis udgjorde procenten 6,75 i 1980 og 8,25 i 1993. Ultimo 1995 var procenten fastsat til 12.
Pensionen udgør
Pensionen udgør højst 70 pct. (og mindst 10,5 pct.) af 40 pct. af grundvederlaget for en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Pensionen beregnes og udbetales i euro.
Parlamentsmedlemmet skal medregne Europa-Parlamentets årlige bidrag i den skattepligtige indkomst. Se PBL § 56, stk. 1.
Medlemmet anses for ejer af pensionsordningen og bliver berettiget til Parlamentets indbetalinger på indbetalingstidspunktet. Europa-Parlamentet anses ikke for arbejdsgiver i forhold til medlemmet. Derfor skal beløb, der ydes, ved at forsikringspræmier mv. betales af en anden end ejeren, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst. Se PBL § 56, stk. 1.
Parlamentsmedlemmet skal medregne afkastet af indeståendet på ordningen efter PBL § 53 A, stk. 3. Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 om beskatning af afkast.
Hvis det ikke er muligt at fastsætte et afkast efter disse regler, kan man i stedet anvende en procent på 3,5 årligt, som er den procent der anvendes, hvis bidragene skal tilbagebetales i tilfælde af bortfald af mandatet.
Udbetalinger fra ordningen er som udgangspunkt skattefri. Se PBL § 53 A, stk. 5. Skattefritagelsen er betinget af, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret i udlandet for bidragene til ordningen.
Hvis medlemmet
så vil de løbende udbetalinger være skattepligtige efter SL § 4, litra c. Se afsnit C.A.10.4.2.7 om skattepligt efter statsskatteloven.