C.A.10.4.3.14 Patientforsikring (lovbestemt)

Dette afsnit handler om patientforsikring og den skattemæssige behandling heraf.

Afsnittet indeholder:

De sikrings-/erstatningspligtige

De erstatningspligtige er:

Se lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 29.

Erstatningspligten skal afdækkes i et forsikringsselskab, der opretter patientforsikringer efter loven, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 30.

Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser er undtaget fra forsikringspligten efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 30, jf. § 31.

Den sikrede personkreds

Den sikrede personkreds er patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som er foretaget

Med patienter sidestilles personer, der deltager i biomedicinske forsøg, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det samme gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og andet biologisk materiale.

Omfattet er også patienter, der modtager vederlagsfri behandling eller tilskud til behandling på sygehuse, klinikker mv. i udlandet efter sundhedsloven.

Se § 19 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Patientforsikringsforeningen (Patienterstatningen)

Forsikringsselskaber, som har tegnet patientforsikringer og selvforsikrende regionsråd og kommunalbestyrelser opretter i fællesskab en patientforsikringsforening (Patienterstatningen) og vælger en bestyrelse for foreningen.

Patienterstatningen modtager, behandler og afgør alle erstatningssager efter loven. Skader forvoldt af tandlæger mv. behandles dog af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Patienterstatningens afgørelser kan påklages til Ankenævnet for Patienterstatningen. Afgørelser fra Tandlægeforeningens Tandskadeforsikring kan påklages til Tandskadeankenævnet.

De udbetalte ydelser

Erstatning mv. ydes kun, når beløbet overstiger 10.000 kr.

Der kan ydes erstatning for:

Medfører skaden varige følger, kan der også betales erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén. Ved dødsfald kan der blive tale om erstatning for tab af forsørger.

Erstatningen fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven (med visse modifikationer). Der er derfor tale om engangsudbetalinger.

Erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes fx til et kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn ganget med erhvervsevnetabsprocenten og herefter ganget med 10 (inden for et vist maksimum). Se erstatningsansvarslovens § 6.

Den skattemæssige behandling af patientforsikringen

Offentligt administrerede ordninger er ikke omfattet af PBL § 53 A eller PBL § 53 B. Se TfS 2001, 252. Forsikringsordningen skal derfor som en lovbestemt ordning behandles efter reglerne i SL § 4, litra c og § 5, litra b.

Da der er tale om en lovbestemt ordning, som gælder for alle borgere, ligesom det ikke er den enkelte person, der er tegnet en forsikring for, hvorfor præmiebetalingen ikke kan henføres til nogen bestemt person, så skal præmiebetalingen ikke medregnes i de sikredes skattepligtige indkomst.

Erstatningerne, som udbetales med et engangsbeløb, er som udgangspunkt skattefrit. Se SL § 5, stk. 1, litra b. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er dog altid skattepligtig, fordi den træder i stedet for en indkomst, som ellers ville være skattepligtig (substitutionsprincippet).

I nogle af erstatningerne beregnes renter fra skadestidspunktet, og indtil betaling sker. Renter er indkomstskattepligtige som kapitalindkomst uanset erstatningens eller godtgørelsens art. Se SL § 4 e og PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

En erstatning for en personskade kan blive udbetalt som et samlet beløb, hvor erstatningen er tillagt renter fra det tidspunkt, hvor skaden skete og indtil udbetalingen. I så fald kan modtageren af beløbet vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, hvis SKAT må genoptage skatteansættelsen for de relevante år. Se LL § 5, stk. 6.