Dette afsnit handler om den skattemæssige praksis for den særlige form for syge- og ulykkesforsikring, hvor ejeren af forsikringen er forskellig fra den forsikrede person. Om forståelsen af "ejer" se afsnit C.A.10.1.1.
Afsnittet indeholder:
Syge- og ulykkesforsikringer, hvor der ikke er identitet mellem den forsikrede og ejeren af forsikringen, er typisk ordninger oprettet i ansættelsesforhold, hvor den forsikrede er en arbejdstager, og hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien.
Udbetalinger fra ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller arbejdsgiveren.
Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er,
Præmien beskattes hos arbejdstageren som et personalegode. Se LL § 16.
Se TfS 1985, 233 DEP
Dette fremgår desuden af TfS 1985, 233 DEP:
Beløbsgrænsen 500.000 kr. pristalsreguleres ikke. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes på grund af en almindelig indeksregulering uden beskatning af arbejdstageren.
SKM2011.811.SR Skatterådet bekræftede, at et forsikringsselskab kan overtage en eksisterende forsikringsordning for heltids syge- og ulykkesforsikring for virksomhedens medarbejdere, hvor hele præmien betales af virksomheden som arbejdsgiver for medarbejderne, ved udstedelse af en ny gruppeforsikring til virksomheden, hvor forsikringssummen er den samme som i en hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring, uanset forsikringssummen overstiger 500.000 kr., når dette beror på, at den hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring blev tegnet med en forsikringssum på ikke over 500.000 kr., men som følge af en i forsikringsaftalen indeholdt almindelig pristalsregulering nu overstiger 500.000 kr., uden at dette udløser skattepligt for medarbejderne for en del af præmien.
Se TfS 1993, 460 LR, hvor den nævnte praksis ikke kunne udvides til også at anvendes på præmier til helårlige syge- og ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer er skattepligtige af præmien efter PBL § 56, stk. 1, hvis de selv er ejer af forsikringen, og ellers efter SL § 4.
Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, skal præmien medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst. Præmiebetalingen anses som en skattepligtig udlodning fra foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet. Se PSL § 3, stk. 1.
Se TfS 1996, 179 LSR, der handlede om spørgsmålet, hvorvidt medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af forbundets løbende præmiebetaling til en fritidsulykkesforsikring for de enkelte medlemmer.
Uanset, om det kan lægges til grund, at forbundet eller det enkelte medlem er ejer af forsikringen efter PBL § 56, stk. 1, er medlemmerne skattepligtige af den af forbundet betalte præmie. Hvis medlemmet anses for ejer af forsikringen, følger beskatningshjemlen af PBL § 56, stk. 1. Hvis medlemmet ikke anses for ejer, er medlemmet skattepligtigt af præmien efter SL § 4, fordi der er tale om en privat udgift, bl.a. fordi udbetalinger fra forsikringer tilkommer medlemmet og ikke fagforbundet.
Det gør i den sammenhæng ingen forskel, om præmien helt eller delvist oprindeligt stammer fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreningen.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer | |
Landsretsdomme | |||
TfS 1993, 460 LR | Bestyrelsesmedlemmer indgik ikke som arbejdstagere i et ansættelsesforhold til virksomheden. Præmien til en af selskabet tegnet ulykkesforsikring skulle derfor medregnes i de pågældendes skattepligtige indkomst. | ||
Landsskatteretskendelser | |||
TfS 1996, 179 LSR | Medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af løbende præmiebetalinger, som betaltes af fagforbundet for fritidsulykkesforsikringer for de enkelte medlemmer. Hvis medlemmet var ejer af forsikringen efter PBL § 56, stk. 1, fulgte beskatningshjemmelen af denne bestemmelse. I modsat fald fulgte beskatningshjemlen af SL § 4, fordi der var tale om en privat udgift, og udbetalingen kom medlemmet og ikke fagforbundet til gode. Det var uden betydning, om præmiebetalingen helt eller delvist oprindeligt stammede fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreningen. | ||
SKAT | |||
Skatterådet bekræftede, at et forsikringsselskab kan overtage en eksisterende forsikringsordning for heltids syge- og ulykkesforsikring for virksomhedens medarbejdere, hvor hele præmien betales af virksomheden som arbejdsgiver for medarbejderne, ved udstedelse af en ny gruppeforsikring til virksomheden, hvor forsikringssummen er den samme som i en hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring, uanset forsikringssummen overstiger 500.000 kr., når dette beror på, at den hidtil gældende syge- og ulykkesforsikring blev tegnet med en forsikringssum på ikke over 500.000 kr., men som følge af en i forsikringsaftalen indeholdt almindelig pristalsregulering nu overstiger 500.000 kr., uden at dette udløser skattepligt for medarbejderne for en del af præmien. | |||
Skatterådet bekræftede, at en medarbejder i Region A ville blive beskattet efter PBL § 53 A, stk. 2, 3. pkt., hvis regionen tegnede en ulykkesforsikring, der dækkede medarbejderen under tjenstlig kørsel mellem egen bopæl og et midlertidigt arbejdssted fx et sted, hvor der afholdtes et tjenstligt møde i en anden by end den by, hvor den faste arbejdsplads lå. | En ulykkesforsikring er kun omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5, hvis den forsikrede, dvs. den ansatte også er ejer af forsikringen. Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.6 om syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. Hvis arbejdsgiveren er ejer af forsikringen er den ikke omfattet af PBL, men af SL §§4-6. Ejerforholdet fremgår ikke af afgørelsen, men det må være lagt til grund, at den ansatte var ejer. | ||
TfS 1985, 233 DEP | Ansatte beskattedes ikke af præmier betalt af arbejdsgiveren til ulykkesforsikringer, der udelukkende dækkede den ansatte mod ulykker i arbejdstiden (eller mod ulykker under rejser i arbejdsgiverens tjeneste). Skulle forsikringen dække både ulykker i arbejdstiden og i fritiden, skulle arbejdsgiverbetalte præmier ikke beskattes, hvis dækningen ikke oversteg 500.000 kr. ved død og invaliditet. Oversteg dækningen 500.000 kr., eller omfattede forsikringen også ægtefælle eller andre familiemedlemmer, skulle der ske en opdeling af arbejdsgiverens præmiebetaling, og den private andel af præmien var skattepligtig for den ansatte. |