C.H.3.2.1 Hvilke ejendomme er udlejningsejendomme med videre?

I dette afsnit omtales, hvilke typer fast ejendom der er omfattet af begrebet "udlejningsejendomme med videre".

Afsnittet omfatter:

Erhvervsejendomme

En erhvervsejendom er en fast ejendom, som ejeren helt eller delvist benytter erhvervsmæssigt

Erhvervsejendomme omhandler også ejendomme, der delvist anvendes til bolig for ejeren og delvist anvendes erhvervsmæssigt.

Endvidere omfatter erhvervsejendomme ejendomme, hvor ejeren har bolig og beskattes af værdien af egen bolig efter reglerne i statsskatteloven.

Der kan være tale om følgende ejendomstyper:

Bemærk

Bebos enfamilieshuset eller ejerlejligheden af ejeren, og udlejes dele af ejendommen til beboelse, gælder særlige regler. Det samme gælder, hvis den ene lejlighed i et tofamilieshus bebos af ejeren, mens den anden udlejes. Se nærmere herom i afsnit (C.H.3.4.1.1).

Bemærk

Der gælder særlige regler for fredede ejendomme mv. Se afsnit (C.H.3.3), hvor disse regler om ejendomme med særlige forhold er nærmere omtalt.

Bemærk

De regler, der gælder for helårsboliger, sommerboliger eller fritidsboliger, der stilles til rådighed for hovedaktionærer m.fl., er ikke omtalt her. Se nærmere herom i afsnit (C.A.5.13) Bolig.

Private beboelsesejendomme

En privat beboelsesejendom er en fast ejendom, der helt eller delvist tjener til bolig for ejeren i indkomståret.

Der kan være tale om følgende ejendomstyper:

Bemærk

Andelshavere i private andelsboligforeninger sidestilles med lejere.

Udlejning af værelser i ejerens private helårsbolig eller udlejning af helårsboligen en del af indkomståret anses som hovedregel ikke for erhvervsmæssig virksomhed. Tilsvarende gælder ved udlejning af fritidshuse, som ejeren også selv benytter.

Der gælder særlige regler for opgørelse af indtægter og udgifter ved udlejning af helårsboliger og fritidshuse i disse tilfælde.

Se nærmere herom i afsnit (C.H.3.4) om udlejning af privat bolig.