Skatteforlaget |
|
C.H.3.2.2.2.2 Ejendomme i sameje
Dette afsnit handler om opgørelse af den skattepligtige lejeindtægt, når en ejendom, der ejes af flere ejere i sameje, udlejes.
Afsnittet indeholder:
- Udleje til medejer
- Udleje til medejer af landbrugsejendom med bopælspligt
- Udleje, når ingen ejer bor i ejendommen
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Udleje til medejer
Når en medejer bor i en ejendom, der er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat, som ejes i sameje med andre, betaler medejeren kun ejendomsværdiskat svarende til ejerandelen.
Hvis den ene medejer ikke bebor ejendommen, men stiller den vederlagsfrit til rådighed for en anden medejer, skal den førstnævnte medejer beskattes efter statsskattelovens regler af et beløb, der svarer til den objektive udlejningsværdi af sin ejerandel.
For den medejer, der bebor ejendommen og får stillet den anden medejers boligdel vederlagsfrit til rådighed, beskattes den økonomiske fordel herved efter statsskattelovens regler. Se ovenfor i afsnit C.H.3.2.2.2.1 Udlejning til slægtninge og lignende om "Fastsættelse af lejen og konsekvenser for lejeren".
Udleje til medejer af landbrugsejendom med bopælspligt
Reglen om beskatning ud fra den objektive udlejningsværdi gælder ikke for en medejer af en landbrugsejendom med bopælspligt, der udlejer stuehuset til en medejer uden selv at bebo ejendommen. En medejer, der stiller et stuehus med bopælspligt vederlagsfrit til rådighed for en anden medejer, og som ikke selv bebor ejendommen, skal alene beskattes af en forholdsmæssig andel af den procentvist opgjorte lejeværdi efter de gamle lejeværdiregler. Se SKM2002.129.LSR.
Lejeværdien ved at stille et stuehus med bopælspligt vederlagsfrit til rådighed for en medejer sættes normalt til et beløb, der svarer til en forholdsmæssig andel af 250 pct. af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele boligen. Se SKM2005.134.TSS sammenholdt med SKM2007.381.LSR.
Udleje, når ingen ejer bor i ejendommen
Hvis ingen af ejerne bor i ejendommen, skal hver ejer beskattes af en forholdsmæssig andel af lejeindtægten.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Sagen drejede sig om fastsættelsen af lejeværdi for 1997 for en beboelseslejlighed beliggende i en udlejningsejendom, der var ejet i lige sameje. Lejligheden blev udlejet til den ene interessents ægtefælle for en årlig leje på 50.745 kr. Landsretten udtalte, at lejekontrakten ikke kunne lægges til grund ved lejeværdifastsættelsen, fordi kontrakten var indgået mellem interesseforbundne parter. Landsretten fandt, at lejeværdien skulle fastsættes til det lejedes værdi i 1994, hvor lejemålet blev etableret, med tillæg af senere omkostningsbestemte lejeforhøjelser frem til 1997. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Der var ikke hjemmel til at nægte fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved udlejning til medejer af stuehus på landbrugsejendom med bopælspligt. | ||
En medejer af en landbrugsejendom, som ikke beboede ejendommen, men stillede denne vederlagsfrit til rådighed for den anden medejer, blev som følge af landbrugslovens regler om bopælspligt ikke beskattet af en forholdsmæssig andel af den objektive udlejningsværdi, men alene af en forholdsmæssig andel af den procentvis opgjorte lejeværdi | ||