E.B.3.1.5.2 Omdannelse fra ApS til A/S mv.

Ved omdannelse af anpartsselskaber til aktieselskab eller omvendt, er tinglysning af adkomstændringen omfattet af TAL § 6a.

Ændring fra den ene selskabsform til den anden selskabsform betragtes som ændring til en ny juridisk enhed. Adkomstændringen er derfor en tinglysning efter TAL § 6a, og ikke en navneændring efter TAL § 7, stk. 3. Se SKM2004.413.ØLR

Der er dog praksis for at notere en navneændring, hvis CVR-nummeret forbliver uændret.

Et partnerselskab (P/S) kan desuden omdannes til aktieselskab og omvendt. Et andelsselskab kan også omdannes til et aktieselskab.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-
meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsafgørelser
SKM2004.413.ØLR

Vedrører, hvorvidt tinglysning af en adkomstændring udløser afgift efter TAL § 6 a (tidligere § 7, stk. 1), i tilfælde, hvor der sker omdannelse af et selskab fra anpartsselskab til aktieselskab. Landsretten fandt, at en sådan omdannelse er afgiftspligtig efter dagældende TAL § 7, stk. 1 (nu § 6 a), og ikke er en afgiftsfri navneændring, efter dagældende § 7, stk. 4, 2. pkt. (nu § 7, stk. 3, 2. pkt.), som hævdet af det sagsøgende selskab.

SKAT-meddelelser

SKM2013.405.SR

Skatterådet bekræfter, at der ved tinglysning af adkomstændringer efter TAL § 6 a på flere forskellige ejendomme i forbindelse med omdannelsen af et ejendomsselskab til et P/S, alene skal betales én afgift på 1.400 kr., såfremt alle tinglysningerne vil være et led i et samlet ejerskifte/ omdannelse, som bygger på samme retsforhold mellem parterne, jf. TAL § 9.