E.A.4.2.7.2 Afgiftsperioden

Afgiftsperioden er måneden. Se KULAL § 4.

Det vil sige, at det er forbruget af afgiftspligtigt affald/produktion af affaldsvarme for hver måned, der er grundlaget for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

For affaldskraftvarmeværker medfører dette bl.a., at både forbruget af brændsel og værkets produktion af elektricitet og varme skal opgøres for hver kalendermåned, herunder at der skal ske en fordeling af brændsel mellem elektricitet- og varmefremstilling for hver måned.

Desuden gælder det bl.a., at hvis der i en hel måned kun produceres elektricitet, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent kraftværk i den pågældende måned.

Det omvendte gør sig gældende, såfremt der i en måned udelukkende produceres varme. I så fald er der tale om et rent varmeværk i den pågældende måned.

Se afsnit E.A.4.4.10 om afgiftsregler om produktion af elektricitet og kraftvarme.

Se også

Se også OPKL §§ 2 - 8.