E.A.4.2.8.4 Kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker

Afsnittet handler om reglerne for kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker og varmeværker.

Afsnittet indeholder:

Afgiftsgrundlaget

Centrale kvoteomfattede værker skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget.

Centrale værker er kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til kulafgiftsloven.

Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, som medgår til produktionen af elektricitet, dog ikke medregnes til den afgiftspligtige mængde.

Denne del beregnes efter fordelingsreglerne i KULAL § 7, stk. 1. Den producerede varme og elektricitet skal måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.

Europa-Kommissionen har udstedt forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. Efter forordningen er der mulighed for, at de CO2-kvoteomfattede virksomheder anvender forskellige metoder til opgørelse af drivhusgasemissioner.

Kvoteomfattede virksomheder, hvor det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO2 efter lov om CO2-kvoter, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for denne situation efter de regler, som gælder for affaldsforbrændingsanlæg, som ikke er CO2-kvoteomfattede. Se afsnit E.A.4.2.8.6 - E.A.4.2.8.9 for opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker, der ikke kunne opnå reduktion af den afgiftsplgtige mængde efter KULAL § 5, stk. 11 i perioden 2010-2012 kan heller ikke efterfølgende opnå fradrag.

Se afsnit E.A.4.2.8.10 om bundfradrag.

Se KULAL § 5, stk. 5.

Opgørelse af brændværdi og energiindhold

Kvoteomfattede virksomheder kan efter CO2-kvoteordningen foretage en opgørelse af brændværdien og energiindholdet i afgiftspligtigt affald i de kvoteomfattede produktionsenheder.

Virksomheden (driftslederen) skal ifølge en overvågningsplan løbende overvåge CO2-udledningen. I overvågningsplanen er der bl.a. opstillet regler for opgørelse af forbruget af affald og brændværdien. Opgørelsen skal almindeligvis ske for hver affalds-/brændselskategori.

EU-lovgivningen giver også mulighed for, at der fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Denne metode til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften.

CO2-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, mens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

På den baggrund er det præciseret i kulafgiftsloven, at anlæg, der anvender det faktiske energiindhold eller et opgjort energiindhold i affaldet ved beregning af affaldsvarmeafgiften, kan foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode i CO2-kvoteperioden.

I den foreløbige opgørelse af affaldsvarmeafgiften, som skal betales som et acontobeløb, skal bl.a. indgå sidste års verificerede data i henhold til CO2-kvoteordningen.

For affaldsforbrændingsanlæg, der ikke tidligere har været kvoteomfattede, men som er blevet omfattet af kvotesektoren, baseres den foreløbige opgørelse af afgiften på et kvalificeret skøn, som skal kunne dokumenteres.

Så snart den endelige og verificerede opgørelse efter CO2-kvotereglerne foreligger for en kvoteperiode, opgøres/reguleres og afregnes affaldsvarmeafgiften for afgiftsperioderne indenfor den pågældende kvoteperiode endeligt.

Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.

Udgifter til verifikation for enkelte afgiftsperioder afholdes af virksomheden.

Det forudsættes, at den kvoteomfattede virksomhed vejer mængden af indfyret afgiftspligtigt affald i den enkelte afgiftsperiode.

Årlig regulering

Der skal ske en årlig regulering af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften (og for CO2-afgiften).

Det tillades efter omstændighederne, at regulering kan undlades, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem på den ene side de indfyrede mængder og brændværdien, der har ligget til grund for afgiftsafregningen i løbet af kalenderåret, og på den anden side brændværdien og forbruget af afgiftspligtigt affald ifølge den verificerede CO2-udledning, der gælder for det samme kalenderår.

Henvendelse til SKAT

Da opgørelsen af CO2-udledningen grundlæggende baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, opfordres den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed til at kontakte en af SKATs punktafgiftsafdelinger med henblik på at aftale de nærmere retningslinjer for

Eksempler

Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for kvoteomfattede centrale værker. Formlerne til fordeling af brændsler ved kraftvarmeproduktion er nærmere beskrevet i afsnit E.A.4.4.10. Eksemplet tager udgangspunkt i, at de energiindholdet i det afgiftspligtige affald kendes.

Eksempel 1

Brændsel

:

Affald + Andre brændsler

Producerer

:

Varme

Afgiftsgrundlag

=

Energiindhold i indfyret mængde afgiftspligtigt affald

Målinger

:

Affald 100 GJ

Afgiftsgrundlag

=

100 GJ

Eksempel 2

Brændsel

:

Affald + Andre brændsler

Producerer

:

Elektricitet + Varme

Målinger

=

Affald 100 GJ, Andre brændsler 1.000 GJ, Produceret varme 500 GJ, Produceret elektricitet 250 GJ

V-formel 1,20

Produceret varme på affald

=

Produceret varme * Affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret varme på affald

=

500 GJ * 100 GJ/(100 + 1.000)GJ = 45 GJ

Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20

=

45 GJ/1,20 = 38 GJ

Eller

E-formel 0,67

Produceret elektricitet på affald

=

Produceret elektricitet * Affald/(Affald + Andre brændsler)

Produceret elektricitet på affald

=

250 GJ *100 GJ/(100+1000)GJ = 23 GJ

Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67

=

100 GJ - 23 GJ/0,67 = 66 GJ