C.D.2.4.6 Rekonstruktion af selskaber

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af rekonstruktion af selskaber.

Afsnittet indeholder:

Begrebet rekonstruktion

Begrebet rekonstruktion er i skattemæssig sammenhæng ikke begrænset til rekonstruktion efter reglerne i konkursloven. Om rekonstruktion efter reglerne i konkursloven henvises til afsnit G.A.3.4.2.

I den mere generelle betydning anvendes begrebet rekonstruktion ofte om en situation, hvor et selskab i økonomiske vanskeligheder tager initiativ til at forbedre sin finansielle situation enten gennem tilførsel af ny kapital eller aftaler om reduktion af gæld.

Anledningen til en rekonstruktion kan være selskabets egne overvejelser eller lovmæssige krav herom.

Selskabslovens regler om rekonstruktion

Ledelsen i et selskab skal sikre, at generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Se selskabslovens § 119.

På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning.

Skattemæssig virkning af rekonstruktion

Uanset om en rekonstruktion gennemføres under henvisning til selskabslovens § 119, sker den skattemæssige behandling efter samme regler, som gælder for rekonstruktioner i øvrigt. Det vil sige, at det afhænger af, hvad det nærmere er for dispositioner, der gennemføres for at opnå den ønskede rekonstruktion af selskabet.

De skattemæssige konsekvenser af forskellige rekonstruktionsmodeller er afhængige af, hvilke konkrete dispositioner, der indgår i rekonstruktionen. Aftaler om reduktion af selskabets gæld er omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Se afsnit C.B.1.3 om beskatning af selskabers gevinst og tab på fordringer og gæld.

Medfører en aftale om reduktion af selskabets gæld ikke beskatning, kan aftalen i stedet medføre, at et fremførselsberettiget underskud skal begrænses efter reglerne i SEL § 12 A og B. Se afsnit C.D.2.4.5.2.1 om underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse og gældskonvertering. Hvis selskabets ejerkreds ændres væsentligt i forbindelse med rekonstruktionen, kan dette også indebære en begrænsning i anvendelsen af selskabets fremførselsberettige underskud efter reglerne i SEL 12 D. Se afsnit C.D.2.4.5.2.2 om uderskudsbegrænsning ved væsentlig skift i ejerkredsen.

Aktionærindskud samtidig med nytegning af aktiekapital

Gennemføres en rekonstruktion ved at forhøje selskabets kapital, er kapitalindskuddet ved aktietegningen og en eventuel fastsat overkurs skattefri for selskabet. Se afsnit C.D.2.4.3.1 om overkurs ved aktieudstedelse.

Aktionærindskud uden samtidig nytegning af aktiekapital

Foretager en aktionær et kapitalindskud til et selskab, som ikke sker ved aktionærens deltagelse i en kapitalforhøjelse, er kapitalindskuddet som udgangspunkt skattepligtigt for selskabet efter SL § 4, som et tilskud. Uanset at tilskuddet stammer fra en eksisterende aktionær, kan tilskuddet ikke behandles som en efterfølgende indbetalt (skattefri) overkurs. Se SKM2009.706.HR. Sker tilskuddet mellem selskaber i koncernforhold, kan tilskuddet være skattefrit. Se SEL § 31 D. Se også afsnit C.D.2.4.3.3 om tilskud mellem koncernforbundne selskaber. Tilskud til et selskab kan undtagelsesvis være fradragsberettiget som en driftsudgift. Se dog SEL § 31 D, stk. 3, hvorefter tilskud til koncernforbundne selskaber ikke er fradragsberettigede.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.706.HR

Et polsk selskab og dets fire polske datterselskaber indgik i en dansk sambeskatning. Det polske selskab overførte efter nogle i Polen gældende regler om kapitaltilførsel ved "additional capital payment" ca. 15 mio. kr. til de fire polske datterselskaber. Der var enighed mellem parterne om, at sambeskatnings-indkomsten skulle opgøres efter dansk ret.

Højesteret fandt, at da overførslerne skete uden udstedelse af aktier til det polske selskab, var der ikke hjemmel i SEL § 13, stk. 1, nr. 1, til at undlade beskatning. Det forhold, at indskuddene skete efter de polske regler om "additional capital payment" uden samtidig aktieudstedelse, kunne ikke begrunde en indskrænkende fortolkning af SL § 4, eller en udvidende fortolkning af SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Afgørelsen er stadig relevant udenfor SEL § 31 D