Skatteforlaget |
|
C.D.2.2.2 Aktiviteter, hvor tilladelse, autorisation mv. kun kan tildeles en person
Spørgsmålet er her, om en indkomst, hvor den underliggende aktivitet civilretligt kun tillades udført af en person, kan indtægtsføres i et selskab.
Næsten enhver form for aktivitet kan drives i selskabsform, herunder aktiviteter som tidligere af skattemyndighederne kun ansås for at kunne udøves i personligt regi. Se afsnit C.D.2.2.4 om substitutionsprincippet. Dette gælder også for aktiviteter, hvor tilladelse, autorisation mv. kun tildeles personen, der står bag selskabet. Som eksempler kan nævnes, at landbrug, revisionsvirksomhed, advokatvirksomhed, læge- og tandlægepraksis m.fl. - dvs. erhverv, hvor der kræves en eller anden form for "personlig" autorisation, bevilling mv. - kan udøves i selskabsform.
I SKM2008.836.BR blev honorar for arbejde udført af læge anset for lønindkomst. Derfor kunne lægens selskab ikke anses for rette indkomstmodtager. Lægens selskab var heller ikke rette indkomstmodtager for så vidt angår visse øvrige honorarer, der ikke havde karakter af lønindkomst, fordi der manglede bevis for, at selskabet var den berettigede og forpligtede i forhold til hvervgiverne.
Se TfS 1999, 110 LSR. En hospitalsansat læge, der drev konsulentvirksomhed som bierhverv, der bl.a. omfattede forskning, foredragsvirksomhed og undervisning, kunne henføre indtægterne herfra til anpartsselskab, som lægen selv ejede.
En lønmodtager kan dog ikke udøve aktiviteten som lønmodtager i et selskab. Derimod kan lønmodtagere, der har biindtægter fra en erhvervsmæssig aktivitet, udøve sidstnævnte aktivitet via et selskab.
I de tilfælde, hvor en lønmodtager aftaler med sin arbejdsgiver, at lønnen skal indbetales til et af ham selv behersket aktieselskab, må lønnen skattemæssigt betragtes som udbetalt til lønmodtageren selv. Lønmodtageren kan således ikke "sætte sig selv på aktier" med den virkning, at han kun bliver beskattet personligt af det udbytte, selskabet udbetaler. Se LSRM 1978, 61 LSR, LSRM 1982, 161 LSR og LSRM 1982, 162 LSR. Se også TfS 1989, 20 LSR. Den nævnte situation må ikke forveksles med de sædvanlige tilfælde, hvor tidligere lønmodtagere opretter deres eget hovedaktionærselskab og lader dette påtage sig entrepriser, konsulentopgaver mv.
Det bemærkes, at Skatterådet i afgørelserne SKM2012.262.SR, SKM2012.260.SKAT og SKM2011.859.SR ikke kunne bekræfte, at lægernes påtænkte aktiviteter kunne karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed.
Allerede fordi der ikke er tale om erhvervsmæssig aktivitet, ville lægernes påtænkte aktiviteter ej heller kunne udøves i et selskab.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
Sagsøgerne i sagerne var begge overlæger med speciale i x-kirurgi og hjemmehørende i Sverige. Sagerne drejede sig om, hvorvidt sagsøgerne var personligt skattepligtige af vederlag for arbejde som læger på et privathospital, eller om vederlaget kunne henføres til deres selskaber. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at vederlaget fra privathospitalet skulle bedømmes som lønindkomst og stadfæstede derved byrettens dom. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgerne såvel før som efter den omhandlede periode var ansatte som x-kiruger i et sædvanligt ansættelsesforhold på privathospitalet. Endvidere fremhævede Landsretten, at uanset at der er sket væsentlige ændringer i sagsøgernes arbejdsforhold og ansvarsområder i den relevante periode, indgik arbejdet fortsat som en integreret del af privathospitalets kerneydelse. | Byrettens dom, se SKM2014.297.BR. | |
Byretsdomme | ||
Honorar for arbejde udført af læge anset for lønindkomst. Derfor kunne lægens selskab ikke anses for rette indkomstmodtager. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
TfS1999.110.LSR | En hospitalsansat læge, der drev konsulentvirksomhed som bierhverv, kunne henføre indtægterne herfra til anpartsselskab, som lægen selv ejede. | |
SKAT | ||
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger (specillæge) kunne anses for at være selvstændig erhvervsdrivende | ||
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at honorar for ydelser udført på et privathospital kunne udbetales til spørgers virksomhed (speciallæge, som ville udføre assistance til forskellige privathospitaler mv.), da spørger ikke kunne betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. | ||
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger (overlæge)betragtes som selvstændig erhvervsdrivende i forhold til hverv på X-privathospital. | ||