C.D.8.8.8.3 Betingelser for at operatørselskaber kan anvende ordningen

Dette afsnit beskriver betingelserne for, at operatørselskaber kan anvende tonnageskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

Generelle betingelser

Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. ISM-koden er den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18).

Reglerne i TSL § 2 om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen, samt reglerne i TSL §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier anvendes også, når et operatørselskab er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller et rederi.

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat.

I det bindende svar SKM2014.771.SR bekræftede Skatterådet, at det danske management selskab opfyldte betingelserne for at være omfattet af reglerne i tonnageskatteloven om operatørselskaber. En af betingelserne for at være omfattet af tonnageskatteloven om operatørselskaber er, at skibene strategisk og forretningsmæssigt bliver drevet fra en EU-medlemsstat. Efter en konkret vurdering kunne det anerkendes, at også denne betingelse i tilstrækkeligt omfang var opfyldt.

Flagkravet

Det er også en betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, anvendes dog ikke, hvis:

Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen.

Dette indebærer bl.a., at hvis et selskab udøver både operatørvirksomhed og rederivirksomhed, og begge virksomheder opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal tonnageskatteordningen vælges eller fravælges for begge virksomheder.