Skatteforlaget

    

D.A.22.4.1 Definition: Personmotorkøretøjer ML § 42, stk. 1, nr. 7

ML § 42, stk. 1, nr. 6 omfatter motorkøretøjer, der opfylder en af følgende betingelser:

• Der er efter registreringsafgiftsloven betalt fuld afgift (almindelige personvogne, herunder motorcykler)
• Nedsat afgift (hyrevogne)
• Ingen afgift fordi de er fritaget herfor (personvogne der tilhører visse statsinstitutioner)
• Autocamperer der er indrettet til befordring af højest 9 personer, jf. TfS1998, 16TSS
• Lufthavnsbiler der anvendes til erhvervsmæssig kørsel på Københavns Lufthavns område uanset større eller mindre indretningsmæssige ændringer i overensstemmelse deres typegodkendelse, jf. TfS1999, 265ØLD.

Visse motorkøretøjer falder dog uden for ML § 42, stk. 1, nr. 6, fordi de efter en konkret vurdering ikke er anset for personmotorkøretøjer. Dette gælder motorkøretøjer, som er særligt indrettet til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Momsen på anskaffelse, leje og drift er i disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige regler, jf. ML §§ 37 og 38.

Det samme gælder andre transportmidler såsom cykler; knallerter der er omfattet af færdselslovens § 2, stk. 1, nr. 6, herunder EU-knallerter; busser; færger og flyvemaskiner. Disse transportmidler er ikke omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 6, og de må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med mandskabsvogne behandles efter de almindelige fradragsregler i ML §§ 37 og 38.

Campingvogne er heller ikke et personmotorkøretøj i momslovens forstand efter gældende retspraksis for ML § 42, stk. 1, nr. 6. Se TfS1999, 508SKM.