Afsnittet beskriver en betingelse, der skal være opfyldt for, at fradrag for renteudgifter og kurstab kan beskæres efter reglerne om tynd kapitalisering.
Afsnittet indeholder:
Kontrolleret gæld foreligger fx, når et dansk selskab har gæld til juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i selskabet, gæld til juridiske personer, der kontrolleres af det danske selskab, eller gæld til juridiske personer, der er koncernforbundne med det danske selskab. Lån fra selskaber, der fx er kontrolleret af det danske selskab, vil således også være et lån, hvorpå rentefradrag kan beskæres.
Reglerne om værn mod tynd kapitalisering gælder for et selskab eller en forening, der har gæld til den kontrollerende ejerkreds eller koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld) efter LL § 2.
Omfattet af LL § 2 er skattepligtige
Selskaber og foreninger m.v., der ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt sidestilles med juridiske personer som nævnt i LL § 2, stk. 1, nr.1.
Det betyder bl.a., at kapitalfonde, der ofte er organiseret som kommanditselskaber, er omfattede af værnsreglen om tynd kapitalisering. Gæld til en kapitalfond anses dermed for at være koncernintern gæld i reglerne om tynd kapitalisering, selvom kapitalfonden ikke er et selvstændigt skattesubjekt.
Et lån ydet af tredjemand, som der er stillet direkte eller indirekte sikkerhed for af enten:
anses som kontrolleret gæld. Se SEL § 11, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.
Direkte sikkerhedsstillelse omfatter tilfælde, hvor fx moderselskabet har kautioneret eller på anden måde garanteret for lånet. Der kan typisk være tale om en bank, der indskydes som formel långiver.
Udtrykket indirekte sikkerhedsstillelse dækker de såkaldte back-to-back lån, hvor moderselskabet fx aftaler med tredjemand, at denne skal yde datterselskabet et lån mod, at moderselskabet yder et lån til tredjemand. Et back-to-back lån foreligger fx også, hvor moderselskabets bank yder et lån til datterselskabet, samtidig med at moderselskabet indsætter et tilsvarende beløb i den långivende bank. Det er uden betydning, om den formelle långiver er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.
I relation til koncernintern sikkerhedsstillelse for lån fra tredjemand er det afgørende for, om der vil være tale om at sidestille sikkerhedsstillelsen med kontrolleret gæld, om der foreligger en sådan sammenhæng mellem lån og sikkerhedsstillelse, at disse er indbyrdes forbundne.
Foreligger der en direkte modregningsadgang, vil der ikke være nogen tvivl om, at der er tale om en sikkerhedsstillelse, mens dette ikke vil være tilfældet, hvis der ikke er nogen forbindelse mellem de to ydelser.
Ved indirekte sikkerhedsstillelse foreligger der en sådan sammenhæng mellem lån og sikkerhedsstillelse, at disse er indbyrdes forbundne. Det må antages at være tilfældet i situationer, hvor moderselskabet afgiver støtte- eller hensigtserklæringer (fx betegnet som letters of intent eller letters of comfort) om økonomisk støtte over for datterselskabets långivende banker ved låneoptagelse og over for datterselskabets leverandører og samhandelspartnere i forbindelse med datterselskabets samhandel med leverandører mv.
Er det låntagende selskab tyndt kapitaliseret, vil der ikke være fradragsret for renter og kurstab på lån fra tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at lånet kunne være opnået hos en uafhængig finansieringskilde, uden at der stilles sikkerhed fra koncernforbundne selskaber.
Lån, der ydes af en reelt uafhængig tredjemand, berøres ikke af bestemmelsen. Er der ydet både koncerninterne lån og lån fra en reelt uafhængig tredjemand, og kommer en beskæring af fradragsretten på tale, beskæres kun fradragsretten for koncerninterne lån, så en beregnet beskæring kun reducerer fradraget på det koncerninterne lån.