Skatteforlaget |
|
G.A.3.4.1.1 Generelt om konkurs
Afsnittet beskriver hovedtrækkene i konkurs.
Afsnittet indeholder:
- Skifteretten kan erklære en insolvent skyldner konkurs
- Hvem kan fremsætte begæringen?
- Konkursmassen
- Konkursens virkninger
- Kurators forpligtelser
- Særligt om RIM.
Skifteretten kan erklære en insolvent skyldner konkurs
Skifteretten kan erklære skyldner konkurs, hvis skyldner er insolvent. Det sker ved et konkursdekret.
Skyldner er insolvent,
- hvis han ikke over for fordringshaverne kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder til betaling, og
- det må antages, at den manglende betalingsevne ikke blot er forbigående.
Se KL § 17, stk. 2.
Skifterettens afgørelse på konkursbegæringen kan kæres til landsretten.
Hvem kan fremsætte begæringen?
En begæring om konkurs kan fremsættes af en fordringshaver eller af skyldner selv. Se KL § 17, stk. 1.
Konkursmassen
Når en skyldner går konkurs, betyder det, at skyldnerens aktiver indgår i konkursmassen. Konkursmassen omfatter skyldners aktiver på det klokkeslæt, hvor konkursdekretet afsiges over skyldner. Se KL § 32.
Se også
Se også afsnit G.A.3.4.1.4.5 Konkursmassen.
Konkursens virkninger
Konkursloven bygger på to væsentlige principper, nemlig
- skyldners urådighed
- ligestilling blandt fordringshaverne.
Konkursen medfører derfor, at skyldneren mister rådigheden over sin formue. Se KL § 29. Formuen bliver en del af konkursboet.
Den enkelte fordringshaver kan individuelt ikke forfølge sit krav mod skyldner i konkursmassen. Se KL § 31.
Se også
Se også afsnit G.A.3.4.1.4 Konkursens indtræden og virkninger mv.
Kurators forpligtelser
Skifteretten udpeger en kurator efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Se KL § 107.
Kurator skal varetage interesserne hos de fordringshavere, der på klokkeslættet for konkursdekretet havde et krav mod skyldner. Se KL § 38.
Kurator skal derfor registrere og sikre skyldners aktiver, herunder inddrive evt. fordringer og gøre evt. omstødelseskrav gældende. Se KL § 110.
Aktiverne i konkursmassen omsættes til penge, der herefter udloddes til fordringshaverne i en bestemt rækkefølge, den såkaldte konkursorden. Reglerne om konkursordenen skal give fordringshaverne en samtidig og ligelig dækning af deres krav.
Se også
Se også afsnit G.A.3.4.1.4.8 Konkursordenen.
Særligt om RIM
RIM har som enhver anden fordringshaver ret til at indgive konkursbegæring, når RIM finder en konkurs nødvendig for at sikre det offentliges krav eller for at hindre yderligere krav i at opstå.
RIM skal dog følge de almindelige forvaltningsmæssige grundsætninger, hvor de væsentligste er principperne om
- saglighed
- proportionalitet.
Konkurs er det strengeste inddrivelsesmiddel. RIM skal derfor inddrage disse grundsætninger i vurderingen af, hvad der er tilstrækkeligt til at sikre det offentliges krav.
Over for disse grundsætninger står hensynet til at sikre
- tabsforebyggelse
- lønsomhed
- individualitet.
Se også
Se også afsnit G.A.3.4.1.3 Indgivelse af konkursbegæring. Afsnittet omtaler eksempler på momenter, som RIM kan inddrage i sin vurdering af, om en skyldner skal erklæres konkurs.
Andre fordringshaveres konkursbegæringer
Når andre fordringshavere begærer en skyldner erklæret konkurs, bliver RIM ikke inddraget i behandlingen. RIM opnår derfor først senere kendskabet til konkursen.