Afsnittet handler om, hvilke aktiver der indgår i konkursboet. Disse aktiver betegnes også som konkursmassen.
Afsnittet indeholder:
Konkursmassen omfatter som hovedregel skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder skyldneren. Se KL § 32.
Der regnes med klokkeslættet for konkursdekretet.
Reglerne om omstødelse og ekstinktion modificerer reglen, ligesom en række undtagelser følger af KL §§ 33ff. Se nedenfor om disse.
Skyldnerens fordringshavere kan foretage individualforfølgning i de aktiver, der ikke indgår i boet.
Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen. Se KL § 33.
Med indtægter tænkes der både på løn og indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Aktiver, der træder i stedet for skyldnerens egne indtægter under konkursen, er navnlig, hvad der erhverves for disse indtægter. Der kan også være tale om et negativt momstilsvar opstået i skyldnerens egen virksomhed under konkursen. Se UfR 1997, 910 HD.
Skyldneren kan erklæres konkurs på ny med virkning for de aktiver, der er erhvervet siden afsigelsen af det første konkursdekret. Se fx SKM2006.700.VLR.
Hvis skyldner får ansættelse som lønmodtager, kan RIM foretage lønindeholdelse efter INDOG § 10 - også for simple krav.
Konkursmassen omfatter også, hvad der under konkursen tilfalder skyldneren. Se KL § 32. Skal der under konkursen udbetales overskydende skat, indebærer dette, at denne skat er omfattet af konkursmassen og skal udbetales til konkursboet med henblik på fordeling blandt fordringshaverne. Det skyldes, at krav på overskydende skat stiftes den første dag efter indkomståret, dvs. den 1. januar, hvis indkomståret er identisk med kalenderåret.
Hvis den overskydende skat kan henføres til skyldnerens egen virksomhed under konkursen, er den ikke omfattet af konkursmassen (se KL § 33), og den tilhører derfor skyldneren selv. RIM kan derfor foretage individualforfølgning i kravet, fx ved modregning. Se afsnit G.A.3.4.1.4.2 Individualforfølgning og modregning i konkurs.
Det er derfor nødvendigt, at SKAT foretager en ændring af den personlige fallents forskudsopgørelse med henblik på at hindre, at der unødigt bliver opkrævet B-skatter med den følge, at der efter indkomståret sker udbetaling af overskydende skat. Se KSL § 53, stk. 2.
Arv, der tilfalder skyldneren før eller under konkursen, indgår i konkursmassen, medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse, eller konkursboet afstår fra arven. Se KL § 34, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter både arv efter loven og testamentarisk arv.
Arvefaldet kan dog være udskudt, fx fordi en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. I dette tilfælde indgår arven ikke i konkursboet, medmindre arven falder, inden konkursboet sluttes. Skyldner har i den forbindelse mulighed for at give samtykke til, at arveladerens ægtefælle hensidder i uskiftet bo. Se KL § 34, stk. 3.
Arv, som skyldner har i vente, men som endnu ikke er falden, kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og indgår derfor ikke i konkursboet. Se arvelovens § 41, stk. 2.
Skyldneren kan under konkursen give afkald på forventet arv, og et sådant afkald er bindende for konkursboet.
Det er derimod kun boet, der kan give gyldigt afkald på falden arv. Der er desuden mulighed for at søge et afkald på falden arv omstødt efter bestemmelsen i KL § 65. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.3 Omstødelse af arveafkald.
Hvis der er oprettet testamente, kan enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt, fremsætte indsigelse mod testamentet. Se arvelovens § 79. Indsigelsesretten er en personlig ret, som ikke kan fratages skyldneren i tilfælde af konkurs. Konkursboet kan derfor ikke rejse indsigelse mod et testamente, der begrænser skyldners arv.
Aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg for skyldnerens gæld, indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt. Se KL § 36. Der er med bestemmelsen skabt overensstemmelse mellem konkursloven og den øvrige lovgivnings bestemmelser om aktiver, der ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning. Krav på omkostningsgodtgørelse indgår ikke i konkursmassen. Se afsnit A.A.13.9.
Som eksempler på aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg, kan bl.a. nævnes:
Indestående på etableringskonti og investeringsfonds indgår i konkursen, selv om der ikke kan foretages udlæg i kontiene. Den værdi, som indgår i konkursboet, kan opgøres til kontienes indestående med fradrag af skattekravet. Se nærmere etableringskontolovens § 11, stk. 1, og investeringsfondslovens § 10, stk. 1.
Lejemål om hus eller husrum, der tjener til bolig for skyldneren, inddrages normalt ikke under konkursen. Se KL § 37. Hvis skifteretten imidlertid skønner, at boet vil have en økonomisk interesse i at inddrage lejemålet under konkursen, kan skifteretten træffe bestemmelse herom. En væsentlig økonomisk interesse kan foreligge, hvis der er tale om lejemål, hvor der er indbetalt et betydeligt indskud, der vil blive frigivet ved lejemålets ophør. Inddragelsen betyder, at boet udøver skyldnerens rettigheder, herunder muligheden for opsigelse.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
UfR 1997, 910 HD | A, der drev selvstændig virksomhed, blev erklæret konkurs den 30. marts 1990. Skattevæsenet anmeldte et krav på 707.000 kr. i boet. I 1993 startede A ny selvstændig virksomhed og fik et krav på negativ moms på ca. 14.000 kr. Skattevæsenet modregnede herpå det i konkursboet anmeldte krav i A's krav på negativ moms. A's krav var omfattet af KL § 33, hvorfor § 42, stk. 1, ikke fandt anvendelse på kravet, og da betingelserne for modregning var opfyldt, var modregningen berettiget. | Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed (KL § 33) |
Landsretsdomme | ||
SKAT havde på baggrund af forhøjede skatteansættelser for 2002-2004 indgivet konkursbegæring mod en person, som i forvejen var under konkursbehandling. Skyldner indbragte skatteansættelserne for Landsskatteretten og gjorde over for skifteretten gældende, at konkursfordringen ikke havde den fornødne klarhed. Samtidig bestred skyldner, at der forelå den fornødne retlige interesse, fordi han var taget under konkursbehandling i 2002 og ikke besad aktiver af nogen art. Skifteretten fandt, at SKATs afgørelse i et vist omfang kunne lægges til grund, hvorefter SKAT havde et betydeligt skattekrav, der kunne danne grundlag for en konkurs. Desuden fandt skifteretten, at SKAT havde en retlig interesse i under en ny konkursbehandling at kunne foretage en nærmere undersøgelse af skyldners forhold, herunder om skyldner måtte have aktiver, der ikke var omfattet af det eksisterende konkursbo. Landsretten stadfæstede kendelsen. | Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed (KL § 33) kan inddrages i en ny konkurs |