Afsnittet handler om de krav, der kan gøres gældende mod boet.
Afsnittet indeholder:
Konkursmassen fordeles blandt de fordringshavere, der ved konkursdekretets afsigelse havde et krav mod skyldneren. En undtagelse gøres dog til fordel for rettighedshavere efter KL § 30. Konkursmassen anvendes ligeledes til fyldestgørelse af krav på indkomstskat efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven for indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse. Se KL § 38.
Kravet skal derfor for at kunne blive gjort gældende mod konkursboet være stiftet senest på det klokkeslæt, hvor konkursdekretet afsiges.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke krav på personlig skat for indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse. Det gælder, selv om de skattemæssigt relevante aktiviteter helt eller delvist har fundet sted inden konkursdekretets afsigelse. Se UfR 1985, 619 HD. Krav på restskat stiftes derfor ved indkomstårets udløb, dvs. den første dag efter indkomståret. Krav på restskat kan i stedet gøres gældende over for skyldneren personligt.
Se også afsnit C.C.9 Skat ved konkurs om reglerne vedrørende konkursskatteloven.
Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Se KL § 40, stk. 1.
Hvis RIM anmelder fordringer fra udenlandske skattemyndigheder som fx det tyske Bundesministerium der Finanzen, vil boet omsætte kravet til dansk mønt. Se KL § 40, stk. 2. Omregningen sker efter kursen den dag, da konkursdekretet blev afsagt.
Et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af skyldnerens forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse. Se KL § 39.
En kautionist, der har indfriet en fordring, som kautionisten har kautioneret for, har derfor et regreskrav mod skyldneren. Dette krav kan som følge af reglen rettes mod boet, selv om betalingen først har fundet sted efter konkursdekretets afsigelse.
En fordringshaver, som har pant eller anden sikkerhedsret, fx ejendomsforbehold, i skyldnerens aktiver, og som på den måde opnår delvis dækning for sin fordring, kan kun gøre den udækkede del af fordringen gældende under konkursen. Se KL § 46.
En dividende udbetales også til fordringshavere, der har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue og skal fyldestgøres gennem konkursbehandlingen. Dividenden af den del af fordringen, som bliver dækket af sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger. Udbetaling af dividende medfører ikke oprykning for efterstående panthavere. Se KL § 146, stk. 1.
En foreløbig dividende af hele fordringen afsættes, hvis fordringshaveren kan søge fyldestgørelse uden om bobehandlingen. Der udbetales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket gennem sikkerheden. Se KL § 146, stk. 2.
Så længe pantet eller sikkerheden ikke er realiseret, er det uvist, hvor meget pantet eller sikkerheden vil dække. En foreløbig dividende må derfor beregnes af hele fordringen. Fordringshavere med underpant og udlæg fyldestgøres normalt gennem bobehandlingen. Se KL §§ 85 og 90.
Håndpanthavere, virksomhedspanthavere og fordringspanthavere kan selv forestå realisationen af deres pant. Se KL § 91. I disse tilfælde afventer boet realisationen, hvorefter der udbetales dividende af restfordringen, mens den resterende del af den fordring, der er afsat efter KL § 146, stk. 2, går tilbage til bomassen.
KL § 47 regulerer, hvordan krav, for hvilke flere skyldnere hæfter solidarisk, anmeldes i boet.
Efter bestemmelsen beholder en fordringshaver sin fulde anmeldelsesret i tilfælde, hvor flere skyldnere hæfter solidarisk, selv om en medskyldner har indbetalt afdrag i følgende tilfælde:
Det solidariske skyldforhold foreligger fx, hvis skyldner er et interessentskab, fordi interessenterne hæfter solidarisk for de forpligtelser, der påhviler interessentskab. Der kan også være tale om kaution. Fx kan en eneanpartshaver have påtaget sig en selvskyldnerkaution for anpartsselskabets gæld. Der kan også være tale om selvskyldnerkaution i forbindelse med sikkerhedsstillelse efter OPKL § 11, lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
Interessentskabsfordringshavere, der har opnået delvis dækning i interessentskabsboet, kan kun anmelde deres restfordring i interessenternes private boer. Se UfR 1935, 767 HD.
Er der kun kautioneret for en del af fordringen, dvs. delkaution, bør der foretages to anmeldelser i boet, nemlig for både den del, hvor der er solidarisk hæftelse, og den del, som kun angår skyldnerens andel.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
UfR 1985, 619 HD | En vognmand, hvis bo blev taget under konkursbehandling i november 1981, havde i perioden marts til juli 1981 solgt nogle køretilladelser. Skattevæsenets krav om særlig indkomstskat heraf ansås først for opstået ved indkomstårets udløb og kunne derfor ikke anmeldes i boet. | Stiftelsestidspunkt for restskat |
UfR 1935, 767 HD | En komplementars private fordringshavere kunne ikke rette krav mod kommanditselskabets aktiver, så længe selskabskreditorerne ikke var fyldestgjort. |