Afsnittet handler om de efterstillede krav.
Afsnittet indeholder:
Efter alle andre fordringer betales i nedennævnte rækkefølge følgende krav:
Renter, der påløber, indtil konkursdekretet er afsagt, har samme prioritet som den rentebærende hovedfordring.
Renter af massekrav og sekundære massekrav efter henholdsvis KL §§ 93 og 94 kan kræves indtil boets opgørelsesdag efter KL § 148. Se KL § 98, nr. 1, 2. pkt.
Bøder, der er idømt af domstole eller fastsat af administrative myndigheder, er omfattet.
Ligesom bøder kan også tvangsbøder være fastsat af både domstole og administrative myndigheder. Hvis skyldneren trods sin konkurs kan opfylde den pligt, som tvangsbøderne har til formål at få opfyldt, løber tvangsbøderne formentlig videre, og de kan fyldestgøres i indtægter, der ikke omfattes af boet. Se KL § 33. Hvis boet kan og skal opfylde pligten, er tvangsbøderne ophørt, så nye ikke påløber under konkursen, før den pågældende domstol eller administrative myndighed har truffet afgørelse om tvangsbøder rettet mod boet. Disse nye tvangsbøder vil da være massekrav.
Værdikonfiskation efter straffelovens § 75, stk. 3, er konfiskation af et beløb i modsætning til konfiskation af bestemte ting. Konfiskeres et beløb, der som skatter og afgifter er fravendt det offentlige, er dette krav et simpelt krav. Hvis konfiskationsbeløbet overstiger det beløb, der er unddraget det offentlige, omfattes det overskydende beløb dog af KL § 98, nr. 2.
Bestemmelsen omfatter kun gaveløfter, der endnu ikke er blevet fuldbyrdet. Ofte vil et gaveløfte bortfalde ved løftemodtagers konkurs på grund af bristende forudsætninger.