Afsnittet handler om den såkaldte generalklausul i KL § 74.
Afsnittet indeholder:
Dispositioner,
kan fordres omstødt, hvis
Se KL § 74.
Der tænkes ikke blot på skyldnerens dispositioner, men også på dispositioner, som fordringshaverne foretager i forhold til skyldneren.
Udlæg og lovbestemte panterettigheder er ikke "dispositioner", hvorfor disse normalt ikke kan omstødes efter KL § 74. Hvis der er foretaget udlæg ifølge et forlig, ligger der dog en disposition i, at skyldneren har indgået forliget. Dispositionen kan derfor omstødes, hvorved udlægget bortfalder. Er udlægget foretaget på baggrund af en dom, kan KL § 74 anvendes, hvis fordringshaver og skyldner har valgt denne fyldestgørelsesmåde for at undgå omstødelse.
Betalinger efter en afdragsordning kan evt. omstødes efter KL § 74. Er restancen sikret gennem et udlæg, der ikke bortfalder efter KL § 71, kan afdragsbetalingerne derimod ikke omstødes efter KL § 74.
Der tænkes herved på dispositioner, der begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse.
Betaling af gæld er en begunstigelse af fordringshaver, hvis denne i konkursboet ikke ville have fået samme fyldestgørelse. Har fordringshaver tilstrækkelig, uomstødelig panteret eller et gyldigt ejendomsforbehold for sit krav, eller er hans krav udstyret med konkursprivilegium, der ville sikre en dividende på 100 pct., er omstødelse derfor udelukket.
Har skyldner til fordringshaveren overdraget et aktiv, der ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, fx en livsforsikringspolice, er omstødelse udelukket, da dispositionen ikke er sket "på de øvriges bekostning".
Har fordringshaver sikker kaution, opnår ikke han, men kautionisten en begunstigelse ved hovedskyldnerens (den senere fallents) betaling af gælden. Omstødelse kan derfor ske over for en kautionist i ond tro, selv om kreditor var i god tro. Se UfR 1986.875 HD.
Pantsætning til sikkerhed for et samtidig ydet lån eller fremtidig gæld er ikke nogen kreditorbegunstigelse og kan derfor ikke omstødes.
Opfyldelse af et kontantkøb kan ikke omstødes, da der ikke er tale om betaling af gæld.
Har skyldneren mod forudbetaling solgt en bestemt genstand ("specieskøb"), har køber erhvervet ejendomsretten, og omstødelse kan ikke ske. Ved salg af artsbestemte genstande ("genuskøb") kan omstødelse ske, medmindre bindende individualisering var sket, da forudbetalingen fandt sted.
Der tænkes herved på dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hvorved hans gæld forøges til skade for disse. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse.
Der tænkes bl.a. på følgende dispositioner:
Dispositionen skal være utilbørlig, hvad enten der er tale om en forrykkende eller forringende disposition.
Der må tages hensyn til, hvor kritisk skyldnerens situation er. Står konkursen for døren, indsnævres hans (og tredjemands) handlefrihed stærkt.
Hvis det er kendt, at konkursbegæring vil blive indgivet i løbet af de nærmeste par dage, vil de fleste af de dispositioner, som efter begæringens indgivelse ville kunne rammes af KL § 72, være omstødelige efter KL § 74.
Dispositioner, der på betalingstidspunktet tegner sig som rimeligt begrundede i skyldnerens og hans fordringshaveres fælles interesser, vil ikke kunne omstødes, selv om de senere viser sig at medføre unødvendige tab.
Hvis en handel som følge af manglende forretningsdygtighed viser sig at være til ugunst for skyldneren, er handelen ikke i sig selv omstødelig. Hvis det derimod må lægges til grund, at handelen i virkeligheden går ud på at bringe midler uden for fordringshavernes rækkevidde, er den utilbørlig. Se UfR 2003, 1561 HD.
Når fordringshaver må indse, at dispositionen vil berøve de øvrige fordringshavere en del af deres fyldestgørelse, er den i almindelighed utilbørlig.
Er det overvejende sandsynligt, at konkurs eller andet sammenbrud vil blive udgangen på skyldnerens insolvens, vil en betaling af ikke ringe størrelse, der ikke er nødvendig for virksomheden og ikke sker som et fast led i en (også på betalingstidspunktet) rimelig betalingsordning, være utilbørlig.
Retspraksis synes dog at være ganske imødekommende over for alvorligt mente forsøg på i sidste minut at afværge det truende sammenbrud.
Så længe andre udfald på skyldnerens insolvens også er mulige, skal der derimod noget særligt til. Betalingens størrelse i relation til skyldnerens forhold, gældens art eller omstændighederne ved betalingen kan medføre utilbørlighed.
Om indbetalinger på en kassekredit kan omstødes efter KL § 74, afhænger af, om indbetalingerne og udtrækkene på kassekreditten over en kortere eller længere periode forud for konkursen nogenlunde modsvarer hinanden.
Er skyldnerens økonomiske vanskeligheder blevet så alvorlige, at de umuligt vil kunne overvindes, må kassekreditindbetalinger kunne omstødes efter KL § 74.
For at en sædvanlig indbetaling på en kassekredit skal kunne omstødes, kræves det, at det kan godtgøres, at pengeinstituttet, da indbetalingen fandt sted, vidste eller burde vide, at skyldnerens økonomiske vanskeligheder var så alvorlige, at de ikke kunne overvindes. Se UfR 1986, 474 HD.
Skyldgrunden er normalt uden betydning, da spørgsmålet om omstødelse er en konflikt mellem den begunstigede og boet, ikke skyldneren.
Det kan sluttes af KL § 71, stk. 3, sammenholdt med KL § 72, stk. 2, at betaling af et løbende, ikke urimeligt stort underholdsbidrag normalt ikke kan omstødes.
Rettidig betaling af (ny) gæld til offentlige myndigheder (fx A-skat, moms mv.) vil - ligesom rettidig betaling af fx løn eller husleje - normalt ikke kunne omstødes. Se UfR 1978, 509 HD (A-skat) og UfR 1985, 464 ØLD (moms).
Sædvanlige betalinger i løbende leveranceforhold må også kunne foretages uden omstødelsesrisiko. Derimod må KL § 74 gælde, hvis betaling er sket, efter at leverandøren for fremtidige leverancer har stillet krav om kontant betaling. Se UfR 1985, 91 ØLD om malervarer.
I øvrigt må betaling af eller sikkerhedsstillelse for usikret gæld som udgangspunkt anses som utilbørlig.
Omstødelse efter KL § 74 er betinget af, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent. Om betingelsen er opfyldt, afgøres af KL § 17, stk. 2. Se G.A.3.4.1.3.1.3 Skyldnerens insolvens.
Boet har bevisbyrden for skyldnerens manglende betalingsevne, mens den begunstigede har bevisbyrden for, at den manglende betalingsevne måtte antages kun at ville være midlertidig.
Det er en betingelse, at konkursen indtrådte som følge af den insolvens, der forelå ved eller var resultatet af dispositionen. Skyldneren må derfor ikke i tidsrummet mellem dispositionen og konkursen atter være blevet solvent.
KL § 74 har ingen omstødelsesfrist og kan derfor anvendes i en del tilfælde, hvor tidsfristerne i henhold til de øvrige omstødelsesbestemmelser er overskredet.
Retspraksis har i flere tilfælde accepteret omstødelse af dispositioner foretaget 6-8 måneder før konkursen, men nogen frist kan ikke udledes af denne praksis. En insolvent skyldner kan formå at holde sig fri af en konkurs i lang tid, inden en fordringshaver fremkalder en konkurs.
Tidsforløbet kan dog påvirke vurderingen af utilbørligheden, så dispositioner, der blev truffet lang tid inden konkursen, ikke vurderes at have haft den utilbørlighed, der kræves til omstødelse.
Jo længere tid der går, fra en disposition er foretaget, til en omstødelsessag anlægges, desto større bevisvanskeligheder må konkursboet derfor kunne påregne at få.
Konkursboet skal kunne bevise, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og at den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
Den begunstigedes egen opfattelse af dispositionen er uden betydning, når den begunstigede blot indså eller burde have indset tilstedeværelsen af de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig.
Er dispositionen usædvanlig eller ligefrem fordægtig, kan den begunstigede have en pligt til at undersøge skyldnerens forhold. En undladelse heraf kan medføre ond tro.
Skyldnerens beroligende udtalelser kan ikke uden videre friholde den begunstigede for ond tro, hvis omstændighederne tydeligt peger i en anden retning.
Ond tro hos en fuldmægtig eller repræsentant for den begunstigede må sidestilles med ond tro hos den begunstigede.
Derimod er kendskab hos én statslig myndighed til skyldnerens insolvens ikke ensbetydende med ond tro hos den begunstigede anden statslige myndighed, fx RIM.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
UfR 1985, 362 HD | Indbetaling af A-skat på den sidste rettidige indbetalingsdag blev omstødt, da skattevæsenet var vidende om, at der tidligere var etableret en fristdag. Fristdagen blev etableret den 2. april, mens den omstødte betaling, der blev foretaget den 10. april, vedrørte A-skatten for marts måned. | |
UfR 1985, 1 HD | Betaling af gæld som betingelse for at få overført nogle lastvognstog fra Syrien til Grækenland kunne hverken omstødes efter KL § 72 eller KL § 74, da betalingen var nødvendig for at afværge tab. | |
Landsretsdomme | ||
UfR 1982, 474 VLD | Et factoringselskabs indbetaling efter fristdagen på en kassekredit blev omstødt, da selskabet burde vide, at det var sandsynligt, at der ville blive etableret en fristdag. Skyldneren var blevet nægtet yderligere kredit af sin bank. | |
Byretsdomme | ||
Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet efter betaling af to afdrag til SKAT efter tidligere indgået afdragsordning blev insolvent, og der kunne derfor ikke ske omstødelse efter KL § 74. | ||
TfS 1998, 375 | Skattemyndigheden modtog transport i et moderselskabs negative moms til dækning af datterselskabernes gæld til skattemyndigheden. Moderselskabet, der også var i restance til skattemyndigheden, anmeldte betalingsstandsning ni dage efter og gik konkurs ca. tre uger senere. Byretten fandt ikke, at skattemyndigheden på tidspunktet for modtagelsen af transporten og restbeløbet på den negative moms var klar over moderselskabets insolvens, hvorfor de modtagne beløb til betaling af datterselskabernes restance ikke kunne omstødes. Konkursboets påberåbelse af at der forelå en gavedisposition efter KL § 64 blev ikke selvstændigt vurderet. | |
TfS 1996, 304 | En lønindeholdelse for restskatter blev efter aftale med skyldneren ændret til en afdragsordning med indbetaling af månedlige beløb svarende til lønindeholdelsen. Skyldneren blev erklæret konkurs ca. fire år senere. Beløb betalt i henhold til afdragsordningen blev ikke omstødt efter KL § 74. Retten lagde vægt på, at der var tale om ordinære, sædvanlige indbetalinger foretaget over en længere årrække med faste månedlige beløb, der ikke oversteg de beløb, der kunne være foretaget lønindeholdelse med, og som var foretaget som et led i skattemyndighedens almindelige rutiner i forbindelse med opkrævning af skat. Aftalen var desuden kun indgået af hensyn til skyldneren. Omstødelse skete derfor ikke. |