Dokumentets metadata

Virksomhedsskatteordningen - konto for opsparet overskud

Skatteministeriet har indgået forlig i sagen, hvorefter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, indebærer, at indskudskontoen i den gamle virksomhed fortsætter i den nye virksomhed og ved indkomstårets udløb reguleres for eventuelle indskud i overensstemmelse med de almindelige regler om opgørelsen af indskudskontoen i virksomhedsskattelovens § 3.

Sagen vedrørte en skatteyder, som tidligere havde drevet virksomhed med udlejning af fast ejendom under anvendelse af virksomhedsordningen. Denne virksomhed ophørte i indkomståret 1994. I november 1995 påbegyndte skatteyderen en ny virksomhed, der beskæftigede sig med import af træ. Skatteyderen ønskede at videreføre virksomhedsordningen for den tidligere virksomhedsdrift, herunder saldoen på indskudskontoen.

Sagen drejede sig om, hvorvidt den skattepligtige i medfør af virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, kan overføre indskudskontoen fra en ophørt virksomhed til en ny virksomhed, der påbegyndes inden udløbet af det efterfølgende indkomstår, eller om lovbestemmelsen skal fortolkes således, at den alene vedrører saldo for opsparet overskud.

Ved Østre Landsrets dom af 23. september 2002 fik Skatteministeriet medhold i, at virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, skal fortolkes således, at bestemmelsen alene vedrører konto for opsparet overskud. Skatteyderen kunne derfor ikke overføre indskudskontoen fra en ophørt virksomhed til en nystartet virksomhed. Heller ikke selvom den nye virksomhed blev påbegyndt inden udløbet af det indkomstår, der fulgte efter det indkomstår, hvori den oprindelige virksomhed ophørte, og selvom den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi blev opretholdt i hele perioden. Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen skulle opgøre en ny, selvstændig indskudskonto for den nystartede virksomhed. Indskudskontoen i den gamle virksomhed bortfaldt i forbindelse med ophøret af virksomheden og i konsekvens heraf anses gælden i den gamle virksomhed som privat gæld i den nye virksomhed.

Sagen blev af skatteyderen indbragt for Højesteret.

Skatteministeriet har i den forbindelse fundet, at der var en overvejende sandsynlighed for, at Højesteret ville finde, at det forhold, at den skattepligtige kan anvende virksomhedsordningen uden ophør, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, indebærer, at indskudskontoen i den gamle virksomhed fortsætter i den nye virksomhed. Indskudskontoen skal dog ved indkomstårets udløb reguleres for eventuelle indskud i overensstemmelse med de almindelige regler om opgørelsen af indskudskontoen i virksomhedsskattelovens § 3.

Efter lovteksten kan virksomhedsordningen anvendes uden ophør. At virksomhedsordningen anvendes uden ophør indebærer ikke, at den fortsætter upåvirket af indskuddet af en ny virksomhed. Det indebærer netop, at indskuddet af den nye virksomhed påvirker indskudskontoen på samme måde, som indskud af en ny virksomhed i alle andre tilfælde påvirker indskudskontoen.

Indskudskontoen i § 15, stk. 2-situationen korrigeres således for den nye virksomheds aktiver og passiver. Dette giver ikke problemer i relation til hæverækkefølgen i § 5. Opdelingen mellem virksomheds- og privatøkonomi skal opretholdes. Virksomhedsordningen anvendes uden ophør. Kombinationen heraf sikrer, at værdier, der indskydes i virksomheden, føres på indskudskontoen, mens værdier, der føres ud af virksomheden anses for en hævning. Det afgøres efter hæverækkefølgen, hvad der anses for hævet.

Dette sikrer, at den skattepligtige ikke i forbindelse med påbegyndelsen af en ny virksomhed kan indskyde privat gæld i virksomhedsordningen. I givet fald opfanges det af de i ordningen indbyggede mekanismer i form af rentekorrektion mv. Den skattepligtige stilles herved på samme måde, som hvis han havde erhvervet den nye virksomhed, inden han ophørte med at drive den gamle virksomhed.

Skatteministeriet har af de anførte grunde indgået forlig i sagen.

Østre Landsrets dom er offentliggjort ved SKM2002.527.ØLR .