Afsnittet handler om gældssaneringskendelsens indhold og retsvirkninger.
Afsnittet indeholder:
En kendelse, der helt eller delvist tager skyldnerens forslag til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen og angive den procent, hvortil fordringerne nedsættes. Se KL § 216, stk. 1.
Ved fastsættelse af denne procent, hvortil fordringerne nedsættes, kan skifteretten bestemme, at der skal bortses fra fordringer, som kun vil afkaste et ubetydeligt beløb. Dækningen af disse fordringer bortfalder, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering. Se KL § 218, stk. 1. KL § 208b, stk. 4, nr. 1, gælder tilsvarende.
Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Se KL § 216, stk. 2.
Herudover træffer skifteretten afgørelse, om skyldneren skal have henstand med betalingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Kendelsen skal angive henstandsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperioden. Se KL§ 216, stk. 3.
Hvis en anmeldt fordring er bestridt, skal der afsættes midler til dækning af fordringen. Hvis der ikke anlægges sag om fordringen, eller hvis det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består, skal kendelsen angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere. Se KL § 216, stk. 4. Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt forpligtelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut. Se UfR 2000, 2216 H.
I de midler, der skal afsættes, skal der tages højde for, at skyldneren kan blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. Disse omkostninger dækkes kun med den procent, hvortil de øvrige fordringer i gældssaneringssagen er nedsat. Se KL § 209, stk. 4.
De tilfælde, hvor fordringshaveren hæver sagen efter at have anlagt sag om kravet, skal i denne sammenhæng sidestilles med, at det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.
Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, skal skifteretten vejlede skyldneren om dennes retsstilling. Skifteretten skal desuden vejlede om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssaneringssagen og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden. Se KL § 216, stk. 5.
Derudover skal skifteretten vejlede skyldneren om, hvornår aktiver, som skal indgå i skyldners forslag til gældens sanering, skal realiseres. Dette tidspunkt skal normalt fastsættes til gældssaneringssagens afslutning. Det vil sige, efter at kærefristen for kendelsen om gældssanering er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt. Se KL § 218, stk. 1.
Bestemmelsens formål er at sikre, at skyldneren ikke realiserer aktiver under sagen og navnlig ikke gør dette i perioden fra afsigelse af kendelse om gældssanering og til udløbet af kærefristen, uden sikkerhed for, at den pågældende endeligt meddeles gældssanering.
Hvis skyldner i strid med sit forslag til gældssanering undlader at realisere aktiver, kan dette medføre, at kendelsen ophæves. Se KL § 229, stk. 1 nr. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde mv. Se KL § 216, stk. 6. Dette er sket i gældssaneringsbekendtgørelsen, der beskrives nærmere i afsnit G.A.3.1.7.9 De enkelte indtægts- og udgiftsposter.
Størrelsen af rådighedsbeløbet og afdragenes størrelse i gældssanering mv. reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. Se KL § 216, stk. 7. De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de gældende beløb før afrunding på reguleringstidspunktet. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
De satser for rådighedsbeløb, der gælder på det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, skal anvendes i hele afdragsperioden. Det betyder, at der ved fastlæggelsen af skyldnerens budget i afdragsperioden ikke skal tages hensyn til den forventede udvikling i rådighedsbeløbets størrelse.
Gældssaneringskendelsen har mellem skyldner og de pågældende kreditorer samme virkning som et retsforlig. Se KL § 226, stk. 1. Dette indebærer blandt andet, at der for kravene gælder en 10-årig forældelsesfrist. Se forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Gældssaneringskendelsen befrier skyldner for den del af den før gældssaneringssagens indledning stiftede gæld, som bortfalder ved kendelsen. Se KL § 226, stk. 2.
Dette gælder både kreditorernes og eventuelle solidarisk hæftende medskyldneres krav mod skyldneren, hvorimod kreditorernes krav mod kautionister og andre, som også hæfter med skyldner, ikke berøres af gældssaneringen. Se KL § 226, stk. 2 og 3. En kreditor kan derfor hos kautionisten indkræve den del af fordringen, som bortfalder ved gældssaneringskendelsen, men kautionisten har ikke noget krav mod skyldner. Det samme gælder for solidarisk medhæftende medskyldnere.
Er der indgået aftale med enkelte kreditorer, som forfordeler disse med større dividende, eller andre særlige fordele mv. end der er indeholdt i kendelsen, er disse ugyldige. Se KL § 227.
Andre ugyldighedsregler kan selvfølgelig også anvendes i forbindelse med gældssanering, fx på grund af proformaaftaler.
En gældssaneringskendelse har ekstinktiv virkning, hvilket betyder, at hvor en nødvendig sikringsakt ikke er iagttaget, kan dispositioner, som derfor ikke er beskyttet mod kreditorforfølgning, fortrænges af en gældssaneringskendelse. Se KL § 225.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
UfR 2000, 2216 H | Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt forpligtelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut. |