Afsnittet handler om opgørelsen af sikkerhedens størrelse.
Afsnittet indeholder:
Sikkerheden skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Se OPKL § 11, stk. 5, 1. pkt. Opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter (og gebyrer) kan indgå i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen. Se SKM2015.319.BR
For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, herunder restskat der vedrører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i dette stykke omhandlede skatter og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Se OPKL § 11, stk. 5, 2. pkt.
Når SKAT skal skønne over det fremtidige virksomhedstilsvar, kan brancheoplysninger og budgetoplysninger indgå i vurderingen sammen med størrelsen af tilsvar fra tidligere tilsvarende virksomhed. SKAT kan ikke forlange, at virksomheden udarbejder et budget til brug for beregning af sikkerhedens størrelse. Sikkerhedens størrelse skal fastsættes ud fra forventningerne til den fremtidige virksomhed.
Hvis der er opstået restancer i virksomheden forud for registreringen, skal disse indgå i beregningen af sikkerhedens størrelse. Denne situation kan fx opstå, hvis virksomheden i et stykke tid har været drevet uregistreret, eller der kan være tale om en udvidelse af registreringsforholdene. Virksomheden kan være momsregistreret og have oparbejdet en momsrestance. Nu ønsker virksomheden at blive registreret som indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I denne situation skal momsrestancen indgå i beregningsgrundlaget for sikkerhedsstillelsen.
Sikkerhedens størrelse kan ikke ændres i perioden. Det betyder, at SKAT ikke kan kræve, at sikkerheden bliver genopfyldt, hvis beløbet helt eller delvist er blevet anvendt til betaling, hvis virksomheden ikke har betalt sine forpligtelser.
SKAT bør dog give virksomheden en kort frist til at betale restancen, inden sikkerheden anvendes. Dette er for at imødegå de situationer, hvor den manglende betaling skyldes en fejl eller misforståelse fra virksomhedens side.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Byretsdomme | ||
SKM2015.319.BR | Skattemyndighederne havde truffet afgørelse om inddragelse af sagsøgers registreringsforhold, jf. OPKL § 11, stk. 9, idet sagsøgeren ikke havde stillet sikkerhed for sine restancer, jf. OPKL § 11, stk. 5. Sagsøgeren nedlagde i sagen principalt påstand om, at SKATs afgørelse om inddragelse af sagsøgerens registreringsforhold skulle fremdateres og subsidiært om, at afgørelsen var ugyldig. Til støtte for den subsidiære påstand gjorde sagsøgeren bl.a. gældende, at SKAT havde begået en fejl ved opgørelsen af den krævede sikkerhedsstillelse, idet SKAT havde medtaget renter i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen, hvilket ifølge sagsøgeren var i strid med OPKL § 11, stk. 5, 1. pkt., der ifølge bestemmelsens ordlyd giver adgang til at kræve sikkerhed for en virksomheds "restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov". Retten fandt hverken, at der var grundlag for at fremdatere SKATs afgørelse eller for at anse SKATs afgørelse for ugyldig, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. Vedrørende grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen fandt retten, at opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter kan indgå i beregningen heraf, jf. OPKL § 11, stk. 5, jf. § 7, jf. § 1. |