G.A.3.1.5.3 Særeje

Dette afsnit handler om særeje.

Afsnittet indeholder:

Fælles regler

Det almindelige formuefællesskab kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet etableres særeje.

Særeje kan etableres ved

Se lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 28 og 28 a.

To former for særeje

Der findes to former for særeje:

Se lov om ægteskabets retsvirkninger § 28 stk. 1.

For begge former for særeje gælder, at særejet kan omfatte et enkelt aktiv, flere aktiver eller den enkelte parts samlede aktiver. Det kan desuden bestemmes, at alt, hvad den enkelte part erhverver efter ægteskabets indgåelse, skal være særeje for den pågældende.

Ægtepagtens gyldighed

For at være gyldig skal en ægtepagt mellem ægtefællerne oprettes skriftligt, underskrives af ægtefællerne og tinglyses. Se lov om ægteskabets retsvirkninger §§ 35 og 37.

Det skal bemærkes, at tinglysning ikke blot er en gyldighedsbetingelse over for ægtefællernes kreditorer, men også i forholdet mellem ægtefællerne indbyrdes.

Ægtepagter oprettet før den 1. oktober 1990 skulle godkendes af de daværende statsamter, hvis ægtepagten medførte vederlagsfri overdragelse fra den ene ægtefælle til den anden. Manglende godkendelse fra statsamtet medførte ugyldighed for ægtepagten.

Reglerne før og fra den 1. oktober 1990

De nuværende regler om fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje blev indført med virkning fra den 1. oktober 1990.

Særeje oprettet efter den 1. oktober 1990 kan også være udformet, så særejet omfatter en bestemt brøkdel af ejerens

Særejet kan derudover tidsbegrænses, så det ophører efter en bestemt periode eller på et bestemt tidspunkt, eller der kan ved kombination af brøkdelsreglen og tidsbegrænsningen laves en aftrapningsordning.

Den del af formuen, som ikke indgår i et brøkdelssæreje, indgår i fællesformuen.

Alle former for særeje kan være kombineret med hinanden og/eller med fælleseje.

For særejeaktiver gælder, at der kun kan ske kreditorforfølgning i aktiverne hos den part, som ejer dem.

For arv, som ved testamente er gjort til særeje for arvingen, gælder, at bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden den 1. oktober 1990, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden den 1. oktober 1990, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldeligt. Se lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven og retsplejeloven m.v. § 17.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at parternes formueforhold ikke berøres af, at ægteskab indgås. Hver af parterne betragtes som et selvstændigt økonomisk subjekt.

Fuldstændigt særeje indebærer, at særejet i forbindelse med bodeling kun tilhører den ene part. Det gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald.

Det betyder, at der ved ejerens død skal ske skifte. Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.

Indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet før den 1. oktober 1990, er fællesindtægter og indgår i formuefællesskabet, mens indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet fra den 1. oktober 1990, er særeje.

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at særejet udelukkende betragtes som særeje, så længe ægteskabet består og i forbindelse med opløsning af ægteskabet ved separation eller skilsmisse.

Særejet vil derfor kun tilhøre den ene part i ægteskabet ved separation eller skilsmisse.

Skilsmissesærejet ophører ved dødsfald, og den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo med den afdødes tidligere skilsmissesæreje.

Indtægter af skilsmissesæreje er særeje.