Stater, deres politiske underafdelinger og lokale myndigheder er omfattet af definitionen hjemmehørende (resident). Dermed gælder overenskomsten for dem. I Danmark er kommuner og regioner omfattet af overenskomsten. Se punkt 6.35-6.39 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 1.
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om definition af begrebet hjemmehørende.
Nogle OECD-lande mener, at der er tvivl med hensyn til helejede enheder, dvs. institutioner og lignende, som er ejet af staten eller af kommuner og lignende, men som ikke er en del af selve staten mv. I Danmark er fx Danmarks Nationalbank en sådan helejet enhed.
Tvivlen går på, om disse enheder er omfattet af definitionen hjemmehørende og dermed af overenskomsten. De er ofte undtaget fra skattepligt, og derfor opstår spørgsmålet, om de kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.
Hvis ejerforholdet til en udenlandsk enhed er tilstrækkeligt klarlagt til, at man kan fastslå, at det er en helejet enhed, så gælder overenskomsten for den. Det gælder, selv om enheden er fritaget for beskatning i bopælslandet.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKAT | ||
Det blev lagt til grund, at Ubifrance er en institution under den franske stat og at personer ansat af institutioner under den franske stat ikke skal betale skat af lønnen herfra i Danmark. Forudsætningen for dette er dog efter lov nr. 351 af 6. maj 2009 § 1, at personen var ansat 1. januar 2009 eller betaler skat i Frankrig. Da den ansatte person ikke var ansat 1. januar 2009 eller betalte skat til Frankrig, var personen ikke skattefri i Danmark. |