Afsnittet omtaler kort reglen om ejerens brug af det afskrivningsberettigede aktiv, om aktivet skal afskrives som udelukkende erhvervsmæssigt eller delvis erhvervsmæssigt benyttet. Desuden omtales også kort reglerne om vedvarende energianlæg (VE-anlæg) og telefon, computer mv. med henvisninger til afsnit om disse emner.
Afsnittet indeholder:
Det er ejerens brug af det afskrivningsberettigede aktiv, der er bestemmende for, om aktivet skal afskrives som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet eller delvist erhvervsmæssigt benyttet. Se AL § 5, om afskrivning på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.
Fysiske personer kan vælge at bruge den særlige opgørelsesmetode efter reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. Valg af denne metode medfører, at VE- anlægget eller andelene i VE- anlægget anses for at være udelukkende benyttet til private formål Se afsnit C.C.4.5.3 "Den skematiske ordning i LL § 8 P for private VE-anlæg".
Hvis den skattepligtige vælger ikke at bruge reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, medfører det, at VE- anlægget eller andelene i VE- anlægget anses for at være udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, forudsat at aftalen om køb af det vedvarende energianlæg er indgået før den 20. november 2012, se den dagældende LL § 8 P, stk. 5. Beskatningen sker i dette tilfælde efter de almindelige skatteregler. Se under afsnit C.C.4.5.2 om fravalg af den skematiske ordning, erhvervsmæssig anvendelse.
Ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev LL § 8 P, stk. 5, ophævet med virkning for fysiske personer, der den 20. november 2012 eller senere indgår bindende aftale om køb af et vedvarende energianlæg. For så vidt angår de skattepligtige, der vælger ikke at bruge reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, og som er omfatttet af denne lovændring, skal det afgøres udfra de almindelige principper herom, om anlægget skal anses for erhvervsmæssigt anvendt. Se nærmere afsnit C.C.4.5 hvor regelændringerne og tidligere regelændringer er beskrevet sammen med overgangsbestemmelserne.
Se om afskrivning på VE-anlæg også afsnit C.C.4.5.5.
Anskaffelsessummen for telefon, computer mv., som en selvstændigt erhvervsdrivende stiller til rådighed for en ansat efter LL § 16, stk. 12 og 13, afskrives efter reglerne om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over et sådant aktiv, der indgår i virksomheden, afskrives aktivet efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler, men sådan, at det lægges til grund, at aktivet benyttes fuldt ud erhvervsmæssigt.
Telefon, computer mv., der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed, og som den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over, beskattes så vidt muligt ligesom telefon, computer mv., som en ansat har fået stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Se LL § 16, stk. 14.
Når den selvstændigt erhvervsdrivende har privat rådighed over telefon, computer mv., kan udgifter til aktiverne trækkes fra efter reglen om fradrag for driftsomkostninger i SL § 6, stk. 1, litra a. Afskrivninger på telefon, computer mv. skal altså ske særskilt efter AL § 11. Fradrag for selve anskaffelsessummen for en telefon, computer mv., som en selvstændigt erhvervsdrivende har til rådighed for privat benyttelse, skal ske efter afskrivningslovens regler om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Telefonen eller computeren mv. skal dermed afskrives særskilt efter AL § 11. Ved afskrivningen skal det lægges til grund, at aktivet benyttes fuldt ud erhvervsmæssigt, og der er derfor fradrag for hele afskrivningsbeløbet. Hvis anskaffelsessummen ikke er højere end beløbsgrænsen i AL § 11, stk. 3 (for indkomståret 2012 og indkomståret 2013 er beløbsgrænsen 12.300 kr.), kan hele anskaffelsessummen trækkes fra. Begrundelsen for, at der er fradrag for hele afskrivningsbeløbet, er, at værdien af den private benyttelse indtægtsføres efter LL § 16, stk. 12. Se afsnit C.C.2.4.2.5.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Byretsdomme | ||
En landmand, der kun drev et landbrug i sin fritid fik to ATV'er (minitraktorer) leveret i maj 2003. Det var meningen, at den ene ATV skulle sælges videre til en anden landmand, men uforudsete forhold, en defekt ved den ene ATV, gjorde, at han også beholdt den. En ATV af den type blev anset for at være egnet til privat brug, og der var en formodning for en vis - ikke ubetydelig - privat anvendelse af den ene ATV. Landmanden kunne ikke godtgøre, at begge ATV'er udelukkende var benyttet erhvervsmæssigt efter AL § 5, stk. 1, og der blev derfor kun godkendt ret til afskrivning på den ene ATV. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 1993,458 LSR | En journalist, der bl.a. arbejdede ved Danmarks Radio, var anset for at være selvstændig erhvervsdrivende. Journalisten havde anskaffet sig en båndoptager /walkman til brug i sit arbejde. Båndoptageren måtte, efter det oplyste, anses for at være et naturligt og sædvanligt arbejdsredskab, og den private benyttelse var af underordnet betydning. Der var derfor fuldt fradrag for anskaffelsesudgiften. | |
TfS 1989,101 LSR | En gårdejer kunne ikke straksafskrive en udgift på 1.800 kr. til anskaffelse af en radio til at have i svinestalden, hvor han gik alene ca. 5 timer dagligt. Gårdejeren henviste til, at han med radioen kunne følge med i vejrmeldinger, noteringer og faglige udsendelser og til, at landbrugstraktorer leveres med indbygget radio. Udgiften til radioen blev ikke anset for at have en sådan forbindelse med indkomsterhvervelsen, at udgiften kunne godkendes som en fradragsberettiget driftsudgift, og udgiften kunne heller ikke straksafskrives efter AL § 3. |