C.F.8.2.2.24.3.1 Ikke-diskrimineringsprincippet ved faste driftssteder

Dette afsnit handler om den situation, hvor et foretagende, der er hjemmehørende i det ene land, har et fast driftssted i det andet land.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel om ikke-diskriminering
Undtagelse for personlige begunstigelser
Opgørelse af fortjeneste i et fast driftssted
Sammenligning.

Hovedregel om ikke-diskriminering

Efter DBO'en mellem de to lande må det land, hvor det faste driftssted ligger, (kildelandet), ikke beskatte det faste driftssted hårdere, end kildelandet beskatter egne hjemmehørende foretagender, der driver samme form for virksomhed. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3, 1. punkt

Forbuddet imod forskelsbehandling gælder for

Selve beskatningen. Det vil bl.a. sige beregningsgrundlag, opgørelsesmetode og skattesats.
De formaliteter, der omgiver beskatningen. Det vil bl.a. sige selvangivelsesregler, frister og betalingsregler.

Undtagelse for personlige begunstigelser

Personer, der er hjemmehørende i det andet land, har ikke krav på at få de samme lempelser, nedsættelser og personlige skattemæssige begunstigelser i kildelandet, som dette land giver hjemmehørende personer på grund af deres ægteskabelige stilling eller forsørgerpligt over for familie. Se modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3, 2. punkt

Opgørelse af fortjeneste i et fast driftssted

Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2, som handler om, hvordan man opgør fortjenesten i et fast driftssted. Som udgangspunkt skal det faste driftssted betragtes som et selvstændigt og uafhængigt foretagende. Se afsnit C.F.8.2.2.7.2.1. Regler, som et land fastsætter for at kunne leve op til dette princip, strider ikke imod diskriminationsforbuddet i modeloverenskomstens artikel 24, stk. 3. Se punkt 34 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 24.

Sammenligning

Når det skal vurderes, om et fast driftssted bliver diskrimineret, skal der laves en sammenligning. Der skal sammenlignes mellem det faste driftssted og et foretagende, der er hjemmehørende i kildelandet, som driver samme form for virksomhed og har en juridisk struktur, der er sammenlignelig med det faste driftssteds struktur. Hvis fx det faste driftssted tilhører en fysisk person i det andet land, er kildelandet ikke forpligtet til at opkræve skat i det faste driftssted med samme sats som den, der gælder for selskaber hjemmehørende i kildelandet. Her er den juridiske struktur i de to virksomheder ikke sammenlignelig.

Se også