Dette afsnit handler om exemptionmetoden, der er en af de metoder, der bruges, når bopælslandet skal give nedslag i skatten.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit C.F.8.2.2.23.3 om creditlempelse.
Exemptionmetoden betyder, at bopælsstaten som udgangspunkt ikke beskatter indkomst, som kildelandet kan beskatte.
Metoden eksisterer i to udgaver:
Denne metode betyder, at indkomsten fra kildelandet ikke tages med i indkomstopgørelsen i bopælslandet. Bopælslandet kan heller ikke medregne indkomsten, når skatten af den øvrige indkomst beregnes.
Denne metode findes i modeloverenskomsten artikel 23 A.
Metoden betyder, at indkomsten fra kildelandet indgår i indkomstgrundlaget, når skatten af den øvrige indkomst beregnes. På den måde sikres progressionen i skatten.
Danske DBO'er anvender primært creditmetoden, når der gives nedslag for skat, som er betalt i den anden stat. Hvis den anden stat som kildeland har den udelukkende beskatningsret til en indkomst, bestemmes dog normalt, at Danmark lemper efter en variant af exemptionmetoden (progressionsforbehold).
Bestemmelsen er normalt formuleret således:
"Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i [den anden stat], kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra [den anden stat]." Se punkt 37 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 23.
Nedslag efter exemptionmetoden gives uden at tage hensyn til, om der er betalt skat i kildelandet.
Se også afsnit C.F.4.3.2 om lempelsesmetoder.