C.F.8.2.2.25.2 Skatteyderens anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure

Dette afsnit handler om de krav, der stilles til en anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure, når anmodningen indgives af en skatteyder, der mener, at skattemyndighederne i det ene eller begge lande beskatter eller påtænker at beskatte en indkomst på en måde, der strider mod DBO'en.

Afsnittet indeholder:

Grundlaget for skatteyderens anmodning

En skatteyder kan anmode den kompetente myndighed i det land, hvor han er hjemmehørende, om at indlede gensidige forhandlinger med den kompetente myndighed i det andet land. Skatteyderen skal godtgøre, at der er truffet foranstaltninger af skattemyndighederne i det ene eller begge lande, som vil resultere i en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med DBO'ens bestemmelser. Hvis der ikke foreligger skatteansættelser vedrørende den pågældende indkomst, skal skatteyderen sandsynliggøre, at der er en begrundet risiko for, at han vil blive udsat for dobbeltbeskatning.

Et bindende svar kan være tilstrækkeligt grundlag for at indlede den gensidige aftaleprocedure, hvis det må formodes at medføre dobbeltbeskatning.

Den gensidige aftaleprocedure kan også anvendes, selv om der ikke foreligger dobbeltbeskatning i strid med overenskomsten, når blot den omstridte beskatning er i direkte strid med DBO'en. Det kan fx være tilfældet, når det ene land beskatter en indkomst, som efter DBO'en kun kan beskattes i det andet land. Det gælder også, selv om det andet land ikke kan udnytte beskatningsretten efter nationale regler. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25.

I en sag rettede den kompetente myndighed i Danmark henvendelse til den kompetente myndighed på Færøerne, fordi skatteyderen mente, at beskatningen på Færøerne var udtryk for diskrimination. Se TfS 1994, 539 TSS.

Bemærk

Skatteyderen kan indgive anmodningen, selv om skattemyndighederne ikke har fremsendt meddelelse om den skatteansættelse eller opkrævning af den skat, som han anser for at være i strid med DBO'ens bestemmelser. Se punkt 14 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25.

Indgivelse af anmodningen

Anmodningen skal indgives til den kompetente myndighed i det land, hvor skatteyderen er hjemmehørende (bopælslandet). Det gælder også, uanset om den beskatning, der gøres indsigelse mod, er blevet pålagt i den ene eller i den anden stat, og uden hensyn til, om den har givet anledning til dobbeltbeskatning eller ej. Se punkt 17 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25.

Hvis skatteyderen har skiftet skattemæssigt hjemsted, skal anmodningen indgives til den kompetente myndighed i det land, hvor skatteyderen var hjemmehørende i det år, som beskatningen vedrører. Se punkt 17 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25.

Told- og skatteforvaltningen er bemyndiget til at træffe afgørelser efter DBO'er som den kompetente myndighed. Sådanne afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Se BEK nr. 1029 af 24/10/2005. Fristen for indbringelse for domstolene er senest 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Se SFL § 48, stk. 3. Det gælder også afslag på at behandle en anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure.

Anmodninger om indledning af den gensidige aftaleprocedure skal for både fysiske og juridiske personer indgives til:

SKATStore Selskaber - Kompetent MyndighedSluseholmen 8B2450 København SV

eller pr. mail til store-selskaber-sikker-post@skat.dk

SKATJura - Kompetent MyndighedØstbanegade 1232100 København Ø.

Bemærk

Sagen behøver ikke at have været igennem de nationale klageinstanser, før der indgives anmodning om indledning af gensidig aftale. Se pkt. 31 i kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 25.

Bemærk

Hvis anmodningen vedrører en beskatning, der menes at være diskriminerende efter artikel 24, stk. 1, kan anmodningen indgives til den kompetente myndighed i det land, hvor skatteyderen er statsborger. Se punkt 18 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25.

Tidsfrist for indgivelse af anmodning

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure skal indgives inden 3 år fra den første meddelelse om den foranstaltning, som giver anledning til en beskatning, som anses for at være i strid med DBO'en. Skatten skal efter danske regler være pålignet, før fristen begynder at løbe. Se punkt 21 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25.

Bemærk

Der kan i de enkelte DBO'er være aftalt andre tidsfrister for indgivelse af anmodning. Hvis der ikke er anført nogen tidsfrist, gælder klagefristerne efter national lovgivning.

Se også

Bemærk

Tidsfristen for indgivelse af anmodning udskydes ikke, fordi skatteansættelsen eventuelt påklages i det administrative klagesystem eller indbringes for domstolene.

Formkrav

Der er ikke i modeloverenskomstens artikel 25 opstillet særlige formkrav til en anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure modeloverenskomstens i artikel 25. Efter danske regler gælder heller ikke særlige formkrav.

Efter de almindelige regler for fremsættelse af indsigelse over en skatteansættelse gælder dog, at anmodningen skal være konkretiseret på en sådan måde, at den kompetente myndighed kan tage stilling til, om anmodningen kan efterkommes.

Efter OECD's retningslinier - "Manual on Effective Mutual Agreement Procedures (MEMAP)" skal en anmodning som minimum bl.a. indeholde:

Desuden særligt i transfer pricing sager:

Gebyr

Der skal ikke betales gebyr ved indgivelse af en anmodning om indledning af gensidig aftale.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2006.1.SKAT

Gensidig aftale med den kompetente myndighed i Tyskland om visse tyske tvungne pensionsordninger for selvstændige læger, apotekere, advokater, arkitekter med flere, der skal anses for sociale pensioner omfattet af artikel 18, stk. 2 i den dansk-tyske DBO.

TfS 1998, 307 DEP

Gensidig aftale med den kompetente myndighed i Tyskland om, at bopælslandet skal give exemptionslempelse på sociale ydelser efter artikel 18, stk. 2, selv om disse ydelser ikke beskattes i kildelandet.

TfS 1994, 539 TSS

En person, der i en periode var fuldt skattepligtig til Færøerne, fik ikke fradrag på Færøerne for et uerholdeligt løntilgodehavende. Den kompetente myndighed i Danmark rettede henvendelse til den kompetente myndighed på Færøerne, fordi skatteyderen mente, at beskatningen på Færøerne var udtryk for diskrimination.