Dette afsnit beskriver først de overordnede regler for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse samt baggrunden for dem. Dernæst, hvilke personer reglerne omfatter, og hvordan reglerne påvirker indkomstopgørelsen.
Afsnittet indeholder:
Reglerne om beskatning af den selvstændigt erhvervsdrivendes fri telefon, computer med tilbehør og datakommunikationsforbindelse går i hovedtræk ud på følgende:
Reglerne om beskatning af selvstændigt erhvervsdrivendes fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse er fra og med indkomståret 2012 ændret og afløser derved den tidligere såkaldte multimediebeskatning.
Ændringen er en konsekvens af, at der samtidig er indført særlige regler for beskatning af værdien af fri telefon, fri computer med tilbehør, og/eller datakommunikationsforbindelse, som en arbejdsgiver stiller til privat rådighed for en ansat. Se lov nr. 1382 af 28. december 2011. Disse regler finder nemlig i videst muligt omfang tilsvarende anvendelse, når de nævnte aktiver indgår i en erhvervsvirksomhed og er til privat rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivende. Dette følger af LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 12. Se også lovbemærkningerne (L 31) p. 12, 2. spalte.
Se også afsnit C.A.5.2.1 om baggrunden for reglerne.
Reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse gælder for personer, der har mulighed for at bruge aktiverne privat i nogle situationer.
Disse personer er først og fremmest:
Bestemmelsen gælder først og fremmest den selvstændigt erhvervsdrivende og de goder fra hans eller hendes egen virksomhed, som den selvstændige selv har mulighed for også at bruge privat. Se LL § 16, stk. 14.
Ydermere omfatter bestemmelsen goder, som tredjemand stiller til rådighed for den selvstændige, så han eller hun har mulighed for også at bruge dem privat.
Eksterne konsulenter, som er selvstændigt erhvervsdrivende, beskattes af fri computer, hvis de hver får stillet en bærbar computer til rådighed, og konsulenterne kan bruge computeren privat. Se SKM2010.836.SR. Det skal dog bemærkes, at en sådan computer er skattefri efter de nye regler. Men afgørelsen finder analog anvendelse på konsulenter, der tager en telefon med hjem, som en tredjemand har stillet til rådighed for deres private brug.
Se også afsnit C.A.5.2.2 om personer omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse, herunder om selvstændigt erhvervsdrivende, samt det tilhørende afgørelsesskema.
Reglerne for beskatning af telefon, computer og datakommunikationsforbindelse gælder tilsvarende for en medarbejdende ægtefælle i den erhvervsdrivendes virksomhed, hvis vedkommende i nogle situationer har mulighed for at bruge aktiverne også til private formål.
En medarbejdende ægtefælle, der er ansat som lønmodtager i en selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, der stiller telefon, computer og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed for privat brug, er omfattet af reglerne om beskatning af goderne, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for deres ansatte.
Se også afsnittene:
Beskatningen gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, som har et gode til rådighed også for private gøremål.
Den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle eller samlever har samtidig mulighed for at benytte goderne, uden at blive beskattet, blot den erhvervsdrivende ikke direkte har stillet goderne til rådighed for sin ægtefælle eller samlever.
Se også afsnittene
Hvis en af de skatteudløsende begivenheder, som er beskrevet ovenfor, foreligger, beskattes den selvstændige mv. af 2.700 kr. pr. år x(2017),xjf. LL § 16, stk. 14, jf. stk. 12, 1. pkt. Beløbet reguleres efter PSL § 20.
Den selvstændigt erhvervsdrivende skal indtægtsføre de 2.700 kr. som personlig indkomst som overskud af virksomhed, og indtægten indgår i bidragsgrundlaget, jf. AMBL § 4, jf. PSL § 3, stk. 1. Se afsnit C.C.8.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, indgår værdien af den private rådighed over telefon, computer og datakommunikationsforbindelse i årets resultat og anses for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen. Se afsnit C.C.5.2.7.1 om overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien.
Til gengæld kan den selvstændigt erhvervsdrivende behandle de aktuelle aktiver som fuldt ud erhvervsmæssige i sin virksomhed, hvilket betyder, at omkostningerne i forbindelse med de nævnte aktiver kan fratrækkes fuldt ud som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a, og/eller afskrives fuldt ud efter reglerne i afskrivningsloven. Se lovbemærkningerne (L 31), side 33 og flere følgende.
Skønnet over privat andel anses således for at være forladt med den takstmæssige beskatning af de selvstændigt erhvervsdrivende. Der kan dog forekomme sådanne specielle tilfælde, hvor spørgsmålet er, om der overhovedet er tale om selvstændig virksomhed eller om en erhvervsmæssigt anvendt telefon, computer og/eller datakommunikationsforbindelse.
Der beregnes ikke moms af de 2.700 kr., som er en sats, og den selvstændige har kun delvis fradragsret for momsen af den faktiske udgift. Se ML § 38, stk. 2.
Den del af momsen, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, kan fratrækkes som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Se også afsnit C.C.2.1.4.4.6 om skattemæssige konsekvenser i virksomheden.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKAT | ||
Eksterne konsulenter, der blev anset for selvstændigt erhvervsdrivende, og som af den virksomhed, som de arbejdede for, fik stillet en computer til rådighed for privat brug, blev anset for multimedieskattepligtige efter de dagældende regler om multimediebeskatning. | Afgørelsen vedrører de tidligere regler om multimediebeskatning, som dog på det aktuelle punkt (multimedier, som tredjemand stiller til rådighed for privat brug for en selvstændigt erhvervsdrivende) gælder uændret efter de nye og aktuelle regler. Afgørelsen finder derfor analog anvendelse. Dog vil en sådan computer efter de nye regler være skattefri. |