C.C.2.1.9 Ekstraordinært stor indkomst i LL § 7 O, stk. 1, nr. 4

Dette afsnit beskriver, hvordan en ekstraordinært stor indkomst beskattes.

Afsnittet indeholder:

Reglen overordnet

Ekstraordinært store indkomster, der stammer fra visse skattepligtiges bestemte aktiviteter, beskattes efter regler, der er lidt mere lempelige end de almindelige regler om beskatning af personlig indkomst. Se LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2. samt under punkterne nedenfor.

Baggrund for reglen

Begrundelsen for at lempe beskatningen af visse særligt store indtægter er at udligne den stærke progressionsvirkning, der ellers ville belaste disse ekstraordinært store indtægter, der samles i ét år, selv om de typisk er afkast af arbejde, der er udført gennem flere år.

LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2, svarer til den tidligere bestemmelse i lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 1. Da den blev overflyttet til ligningsloven og dermed blev personlig indkomst, skete det, fordi den særlige indkomst udgik som skattemæssigt begreb. Ved overflytningen er der ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde, og realindholdet af de to bestemmelser er stort set ens.

Brugen af reglen kræver ikke i dag nogen dispensation, fordi den er blevet objektiveret, så både den enkelte skattepligtige og det offentlige sparer tid og ressourcer i øvrigt, samtidig med at reglen er blevet mere gennemsigtig.

Se også

Se afsnit C.A.6.3.3 om hædersgaver, fonds, legater mv., som også beskattes efter LL § 7 O, stk. 2.

Omfattede skattepligtige

Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold, dvs., at lønmodtagere falder uden for reglen. Se LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.

Forklaringen herpå er umiddelbart, at lønmodtagere typisk kun har "normalindtægter" og allerede af den grund falder uden for LL § 7 O. Derimod kan den pågældende godt ved siden af sit arbejde som lønmodtager modtage honorarer fra sit arbejde som fx forfatter eller komponist og derved få lempelse efter bestemmelsen.

Arbejdet skal være udført af den samme, som modtager indtægten, hvorfor arbejdet eksempelvis ikke må være udført af den pågældendes selskab eller af en anden, hvis rettigheder han eller hun har købt.

Heller ikke en enke efter en forfatter fik lov til at blive beskattet efter de lempeligere regler efter LL § 7 O, fordi det er en betingelse for at blive beskattet efter disse lempeligere regler, at det pågældende arbejde er udført af den skattepligtige selv. Se SKDM. 1980.52.25 SKD.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem indtægterne og det arbejde, der kvalificerer til lempelse, og derfor berettiger legater fra fx Statens Kunstfond ikke til den særlige skattemæssige behandling efter LL § 7 O.

Bemærk!

Indkomsten må efter LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 3. pkt., ikke komme fra:

Se også

Se også afsnit C.A.6.3.3 om hædersgaver ifølge LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, som efter omstændighederne kan berettige til lempelse for en indtægt fra stipendier og legater

Omfattede aktiviteter

Indtægten ifølge LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., skal stamme fra:

  1. Udført opfinderarbejde
  2. Arbejde af litterær karakter
  3. Arbejde af skabende, kunstnerisk karakter
  4. Arbejde af videnskabelig karakter.

De aktiviteter, der er nævnt under punkterne b. og c., kommenteres kort i det følgende, hvorimod de øvrige anses for mindre problematiske at kategorisere.

Arbejde af litterær karakter

Ved indtægter fra arbejde af litterær karakter tænkes først og fremmest på den indkomst, som forfattere har fra salg af deres bøger, fra biblioteksafgifter og fra royalties mv., fx når en bog filmatiseres eller sættes op på teatret.

Derimod er indtægter, som forfattere får ved at læse op af egne værker, ikke omfattet af beskatningen i LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2, fordi oplæsning er en gengivelse - en duplikering - af selve værket.

Arbejde af skabende, kunstnerisk karakter

Der er ikke i gældende skattelovgivning nogen entydig definition på, hvad dette begreb betyder.

I relation til LL § 7 O tænkes i første omgang på indkomst fra salg af billedkunst, fx skulptur, maleri, grafik, mv., hvortil kommer indtægter fra eventuelle royalties, fx når kunstværker bliver reproduceret eller indgår i en filmatisering om en kunstner eller lignende.

Dernæst kan nævnes komponister og deres indtægter fra egen musik, fx fra royalties, som er omfattet af LL § 7 O.

Det samme gælder koreografer, der laver dansetrin, fx til en ballet, men også til andre forestillinger, hvori dans og bevægelse indgår. Derfor er også koreografers indtægt fra indstuderede værker omfattet af LL § 7 O.

Derimod kan musikere, dirigenter, sangere, artister, skuespillere og dansere ikke opnå den lempelige beskatning af deres indtægter efter LL § 7 O. Deres arbejde anses beskatningsmæssigt for at være en reproduktiv aktivitet, og det gælder, uanset hvor meget de selv måtte improvisere, mens de optræder.

Heller ikke instruktørers, scenografers eller kostumedesigneres indtægter anses for at stamme fra skabende, kunstnerisk virksomhed, og deres indtægter kan derfor heller ikke lempes skattemæssigt efter LL § 7 O.

Arkitekter, ingeniører, forlæggere, teaterdirektører og fotografer kan heller ikke opnå skattelempelse i deres indtægter, ligesom også indtægter fra film og tv-arbejde falder uden for den lempelige beskatning i LL § 7 O.

Ekstraordinært stor indkomst

Benævnelsen "ekstraordinært stor indkomst", bruges ikke i den gældende LL § 7 O, men stammer fra den affattelse, som LL § 7 O havde, før den blev objektiveret. Der er dog ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Ved en ekstraordinært stor indkomst forstår man en indtægt, der efter den pågældende persons sædvanlige indkomstforhold er væsentligt højere end sædvanlig. Afgørelsen af, om den skattepligtiges indkomst er specielt stor, beror på en beregning i hvert enkelt tilfælde, hvor størrelsen af den pågældendes indkomst sammenlignes med hans eller hendes sædvanlige indkomst. Den beløbsmæssige grænse varierer naturligvis alt efter, hvor stor den skattepligtiges indkomst normalt er.

Hvis beregningen viser, at der skattemæssigt er tale om en ekstraordinært stor indkomst, gives der et bundfradrag, som er skattefrit, hvorefter kun 85 pct. af resten er almindelig skattepligtig indkomst.

Såvel i beskrivelsen som i regneeksemplet, der følger, forudsættes den skattepligtige ved siden af den ekstraordinært store indkomst at have en almindelig indtægt i det aktuelle år, som er identisk med indtægten i hvert af de 3 foregående år. Vi er af forenklingsgrunde uden for den situation, som beskrives i LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 5. pkt., hvor det betragtede års almindelige indkomst er mindre end normalindkomsten.

Som det vil fremgå, gives lempelsen kun i den del af indkomsten, der overstiger grænsen for en ekstraordinært stor indtægt. Det betyder, at det kun er en mindre del af den ekstraordinært store indtægt, der lempes.

Regel om beregning og beskatning af en ekstraordinært stor indkomst

Beregningen af, om der foreligger en ekstraordinært stor indkomst, og i bekræftende fald, hvorledes den beskattes, fremgår af LL § 7 O. Se nærmere LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 4-6. pkt., jf. stk. 2.

Beregningsreglen bestemmer, hvor stor den skattepligtige indkomst konkret skal være for at blive kvalificeret som en ekstraordinært stor indkomst i skattemæssig henseende. Se LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 4.- 6. pkt.

Beregning af en ekstraordinært stor indkomst: Indkomsten eksklusive AM-bidrag skal overstige normalindtægten med et vist beløb, som loven kalder et "sammenligningsbeløb", for at sikre, at indkomsten afviger tilstrækkeligt fra normalindtægten til at blive betragtet som ekstraordinært stor. Se LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

"Sammenligningsbeløbet" udgør 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes skattepligtige indkomst i de forudgående 3 år, som anses for hans eller hendes "normalindkomst", hvorved der er taget højde for, at indtægterne kan have svinget unormalt. Se LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, 4. pkt.

Hvis indkomsten overstiger et sammenligningsbeløb, er den ekstraordinært stor i skattemæssig forstand. Der skal på den måde være tale om en ret stor forskel mellem normalindkomsten og den diskuterede indkomst, for at den sidste kan blive omfattet af de særlige beskatningsregler i LL § 7 O.

Beskatning: I det beløb, der omfattes af lempelsen, gives der et skattefrit bundfradrag på x26.800 kr.x (2016) inden for et indkomstår, og kun 85 pct. af resten regnes med til den skattepligtiges indkomst, mens 15 pct. er skattefri. Se LL § 7 O, stk. 2.

Indkomsten vil typisk være honorarindkomst, der indgår i den personlige indkomst, fordi arbejdet efter LL § 7 O ikke må være udført i ansættelsesforhold. Disse indkomster er AM-bidragspligtige efter AMBL § 2, stk. 1, nr. 2.

Hvis den skattepligtige, der tjener en ekstraordinært stor indkomst, er selvstændigt erhvervsdrivende, må arbejdet ikke være udført af eventuelt ansatte, men kun af den pågældende personligt. Han eller hun er herefter AM-pligtig ifølge AMBL § 4, stk. 1, jf. PSL § 3, stk. 1, af den del af den ekstraordinært store indkomst, der er beskattes efter LL § 7 O, stk. 2, men ikke af den skattefrie del. Se nedenfor under afsnittet om "Omfattede skattepligtige".

Bemærk

Bundfradraget reguleres efter PSL § 20.

Se også

Se også afsnit C.C.5.5.1 om, hvordan udligningsordningen for kunstnere virker.

Taleksempel på beregning af en ekstraordinært stor indkomst, der er skattepligtig efter LL § 7 O

For en forfatter, der ud over sin normalindkomst på 250.000 kr. har haft en ekstraordinært stor honorarindtægt på 100.000 kr. omfattet af LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan den skattepligtige indkomst opgøres sådan:

Ekstraordinært stor honorarindtægt

100.000 kr.

100.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag (8 pct.)

- 8.000 kr.

92.000 kr.

Normalindtægt 250.000 kr.

Heraf 25 pct. (sammenligningsbeløbet)

- 62.500 kr.

Til rest

29.500 kr.

29.500 kr.

Grundbeløb i x2017x

x- 26.800 kr.

Rest

2.700 kr.

Nedsættelse med 15 pct.

405 kr.

Personlig indkomst

2.295 kr.

70.500 kr.

Som det fremgår, medregnes 85 pct. af beløbet på 2.700 kr., eller 2.295 kr., i den personlige indkomst sammen med beløbet på 70.500 kr., eller i alt 72.795 kr. Se LL § 7 O, stk. 2.

Der betales kun arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. af beløbet på 72.795 kr., fordi det beløb, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, heller ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. AMBL § 3, nr. 3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKDM.1980.52.25

En enke efter en forfatter måtte ikke bruge reglen om den lempelige beskatning af ekstraordinært store indkomster i dispensationsbestemmelsen i Lov om særlig indkomst § 17, stk., 1, fordi den kræver, at det er den skattepligtige, selv, der har udført det pågældende arbejde.

Lov om særlig indkomst § 17, stk. 1, svarer til LL § 7 O, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2, som dog dels har gjort indkomsten til personlig indkomst, med lempelse, som er tilstræbt at svare nogenlunde til den proportionale beskatning med bundfradrag efter LOSI, dels er objektiveret, så der ikke længere kræves dispensation for at bruge reglerne. Afgørelsen kan derfor bruges analogt.