Dette afsnit handler om ægtefællernes sammenblanding af aktiver.
Afsnittet indeholder:
Ægtefæller vil ofte i det daglige ikke betragte aktiver som tilhørende den ene eller den anden af dem. Derfor vil aktiver, som et ægtepar anskaffer, af dem selv blive betragtet som anskaffet til og af familien og ikke til den ene eller den anden af ægtefællerne.
I forbindelse med udlægsforretninger kan RIM derfor komme til at stå overfor, at ægtefællerne ikke umiddelbart kan redegøre for, hvem af ægtefællerne der har anskaffet aktiverne, og til hvis bodel de hører.
Når RIM skal bedømme sådanne situationer, kan følgende retningslinjer danne grundlag for afgørelse af ejerforholdet:
Hvis RIM på grundlag af ægtefællernes forklaringer og dokumentation ikke vurderer, at ejerforholdet er som påstået, kan sagen forelægges for den judicielle foged, hvor det også er ægtefællerne, som har bevisbyrden. Det må dog tages i betragtning, at den judicielle foged som oftest lægger ægtefællernes forklaring til grund, hvis den virker troværdig, hvorfor RIM må kunne sandsynliggøre, at ejerforholdet er anderledes end anført af ægtefællerne.
Er der tale om, at det er en ægtepagt, som bestrides af RIM, er det RIM, der har bevisbyrden for, at ægtepagten ikke er gyldig.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
TfS 1995.11.VLK | Skattemyndighederne havde foretaget udlæg for mandens skyldige moms i en bil, som tilhørte manden. Denne påstod imidlertid, at udlægget skulle ophæves, da han henviste til, at bilen på udlægstidspunktet tilhørte hans hustru, der havde købt bilen. Landsretten udtalte, at manden og dennes ægtefælle havde været de nærmeste til at sikre sig bevis for, at købesummen var blevet erlagt af ægtefællen. Da der ikke var ført bevis herfor, blev skattemyndighedernes udlæg opretholdt. |