G.A.3.1.9.1 Generelt om dødsboer og dødsboskifte

Dette afsnit handler om dødsboer og dødsboskifte generelt.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Hvad er et dødsbo?
Hvad er et dødsboskifte?
Anmeldelse af dødsfald til skifteretten
Søgsmål og retsforfølgning.

Lovgrundlag

Hovedreglerne om behandling af dødsboer findes i dødsboskifteloven.

Hvad er et dødsbo?

Et dødsbo er den formuemasse, dvs. aktiver og passiver, der opgøres i forbindelse med et dødsfald.

Hvad er et dødsboskifte?

Opgørelsen og afviklingen af et dødsbo kaldes et dødsboskifte. Afviklingen af dødsboet mellem arvingerne og boets kreditorer reguleres i dødsboskifteloven.

Anmeldelse af dødsfald til skifteretten

Begravelsesmyndigheden eller anden dansk myndighed, der modtager anmeldelse om et dødsfald, skal snarest muligt videreanmelde dette til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting. Skifteretten optager straks anmeldelsen i skiftesaglisten. Se DSL § 4.

Søgsmål og retsforfølgning

Fra dødsfaldet, og indtil bestemmelse om boets behandlingsmåde er truffet, kan

søgsmål ikke anlægges mod boet
udlæg eller arrest ikke foretages i boets aktiver
tvangsauktion kun afholdes efter anmodning fra boet eller med dettes samtykke.

Se DSL §§ 9 og 10, stk. 1.

Den, som har tilbageholdsret i boets ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset dødsfaldet foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun foretages, hvis

fordringen er fastslået ved dom eller på anden for boet bindende måde, og
boet trods opfordring fremsat mindst to uger inden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet.

Se DSL § 10, stk. 3.

Den, der har foretaget udlæg før dødsfaldet, bevarer sin fortrinsret til det udlagte under forudsætning af, at der ikke sker omstødelse heraf.

Arrest, der er foretaget inden dødsfaldet, taber sin virkning. Se DSL § 10, stk. 4.